Velkommen til et unikt indblik i tilværelsen som professionel cykelrytter
I Brødre på landevejen fortæller Chris Anker Sørensen, en af de mest populære danske cykelryttere gennem de sidste ti år, sammen med storebror Allan Bo Andresen med indlevelse og humor om den sport, de begge elsker højt, og som har været en stor del af deres liv siden barndommen.
De to brødre har begge oplevet alle aspekter af cykelsporten. Fra de helt store scener i Tour de France og Giro d'Italia til jyske gadeløb om natten. Chris har som bjergrytter kæmpet sig op ad grusomme stigninger, mens Allan har siddet blandt de frygtløse sprinterne.
Brødre på landevejen er en samtalebog spækket med humor, gyldne anekdoter og betragtninger, der tager læserne med på en uhøjtidelig rejse til de største scener og fjerneste afkroge i cykelverdenen. Vi kommer med helt ind i feltet til de steder, hvor Tv-kameraerne sjældent får adgang. Få historierne om alt fra Bjarne Riis, Oleg Tinkov, venner, fjender, uskrevne regler i feltet, verdensstjerner, Michael Rasmussens comeback, særegne soigneurs, taktisk spil, slemme styrt, og brødrenes største sejre, skuffelser og særlige sammenhold.
Dette er fortællingen om den passion, der har drevet Chris Anker Sørensen og Allan Bo Andresen til at kæmpe sig igennem tusindvis af kilometer på landeveje over hele verden.
Bogen er fyldt med privatfotos fra begge brødres lange karrierer.
Læs de to første kapitler her
|