Copy

Hæfte om barnløshed er udkommet

Med hæftet ”Barnløshed” får kristne ægtepar nu en håndsrækning til at gennemskue etikken i kunstig befrugtning, så de bedre selv kan tage stilling til de muligheder, som byder sig, hvis de er ufrivillig barnløse.
 
Kristelig Lægeforening er gentagne gange blevet spurgt om, hvorvidt man kunne henvise til et relevant materiale for kristne om barnløshed og IVF-behandling. Men på dansk har der manglet et gennemarbejdet og samtidig overskueligt materiale, som anlægger et bibelsk perspektiv på de spørgsmål, som ofte rejser sig for par, som ønsker sig et barn.
 
Nu har KLF fået mulighed for at udgive en dansk oversættelse af den lille britiske bog "Facing Infertility: Guidance for Christian Couples Considering IVF", som er udgivet af netværket Christian Medical Fellowship i 2014. Hæftet er på 48 sider, og det er oversat og bearbejdet til danske forhold af læge Lilia Lautrup-Meiner og hendes mand, Nicklas. De meget kompetente britiske forfattere er Jason Roach og Phillippa Taylor, som begge har arbejdet indgående med bioetik.
 
En af hæftets væsentligste pointer er, at IVF kan være etisk forsvarligt, men at det er ”problematisk at tillade, at overskydende embryoer bliver ødelagt eller brugt til forskning”. Også kortere tids nedfrysning må man have betænkeligheder ved, mener de, hvilket dog kan ændre sig, da de teknologiske fremskridt måske i fremtiden vil gøre både nedfrysningen og optøningen risikofrit for embryoet.
 
Blandt de øvrige etiske dilemmaer, som forfatterne mere kortfattet kommer ind på, er: donerede æg og sædceller (her er de stærkt skeptiske), donerede embryoer (”en meget tidlig adoption”), rugemødre (her siger de nej), forskning på menneskefostre (”utrolig trist”) samt økonomiske og følelsesmæssige omkostninger.
 
Taylor og Roach runder af med en række konkrete råd til barnløse par, blandt andet også om adoption som et muligt alternativ. Og til sidst overlader de ordet til andre: For at gøre vejledningen så vedkommende og samtidig nuanceret som muligt slutter den nemlig med to femsiders cases i form af beretninger fra par, som begge har overvejet IVF – med konklusioner som går i hver sin retning.
 
På grund af fondsmidler fra kristent Ressourcecenter kan hæftet ”Barnløshed? Vejledning til kristne par, der overvejer IVF-behandling” bestilles gratis, blot mod betaling af porto. Man sender en mail til Anne Bodilsen og oplyser om adresse og ønsket antal eksemplarer.
 
Medlemmer af Kristelig Lægeforening kan desuden afhente et antal eksemplarer til uddeling en af de fire største byer. Hvis man er interesseret i dette, kan man kontakte en af følgende:

 Læs mere om hæftet barnløshed på Kristelig Lægeforenings hjemmeside

Skal du med til Indien? Få tilskud som studerende


Omkring 25 af Kristelig Lægeforenings medlemmer kommer til at repræsentere Danmark på den store ICMDA-verdenskongres i Indien i slutningen af august 2018. En del af dem vil tage tidligere af sted for sammen at opleve en større del af landet.

Hvis du overvejer at komme med på kongressen og eventuelt fællesrejsen, er det ved at være på tide at beslutte sig.

Studerende vil kunne søge bestyrelsen om et tilskud til deltagelse i verdenskongressen på 1.500 kr.

Læs om ICMDA's verdenskongres her

Læs om KLF's fællesrejse her
Copyright © 2017 Kristelig Lægeforening, All rights reserved.

Kontakt os:
kristeliglaegeforening@gmail.com

Ønsker du at ændre dine indstillinger for emails?
Her kan du opdatere din adresse eller afmelde nyhedsbrevet






This email was sent to <<Email-adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kristelig Lægeforening · Femøvej 12 · Silkeborg 8600 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp