Copy
NYHED fra Carlsen
Se denne mail i din browser
Sebastian Klein modtager Carlsen-prisen 2018
Download foto her:

Forfatteren Sebastian Klein modtog i dag Carlsenprisen. Prisen, der hylder børne- og ungdomslitteraturen, blev uddelt for første gang sidste år i anledning af Forlaget Carlsens 75-års fødselsdag. 

"Sidste år modtog Sarah Engell prisen for sin kraftfulde stemme i YA-litteraturen. I år har vi fundet vores prismodtager i en helt anden genre. Men stadig en prismodtager med en kraftfuld stemme. En forfatter, der råber op og insisterer på, at viden er vigtig. Og i særdeleshed på, at måden hvorpå viden formidles er vigtig," sagde Carlsens forlagschef Christian Bach i sin tale:
 
"Det er svært ikke at blive smittet af begejstringen og entusiasmen, når Sebastian fortæller om dyr. Både i bogform og live. Man kan mærke, at manden brænder for sit område. Sebastian har bidraget til store læseoplevelser for masser af børn. Også de dér drenge, som det normalt er svært at få til at læse. De hiver oven i købet selv bøgerne ned fra hylderne. Imponerende. (...) Med serien om de vildeste, farligste, fantastiske og mærkeligste dyr har Sebastian hævet barren for, hvordan man kan formidle fagligt stof til børn. Hvordan man kan underholde – samtidig med, at man oplyser. Hvordan man kan servere kompliceret stof i anerkendende børnehøjde."
 
Eller som Sebastians redaktør Jesper Roos siger: “Sebastian kan blive så begejstret for at have set en lille pipfugl, at alle, der hører historien omkring ham, føler, hvor stort det har været og ville ønske, at de selv havde været der. Og det er uanset om det er små børn, teenagere eller voksne."
 
Prisen på 50.000 kr. uddeles en gang om året til et menneske, der med sit virke bidrager særligt til børne- og ungdoms-litteraturen i Danmark.

Læs mere om Sebastian Kleins bøger her:
For yderligere information kontakt forlagschef Christian Bach på cba@carlsen.dk
Find billeder på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på lindhardtogringhof.dk/presse
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2018 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.