Copy
Nyt fra ÅSV
Sommerleg, efterårfest – og dit allersidste nyhedsbrev
View this email in your browser

ÅSV-NYHEDSBREV

Juli 2018
 
DIT SIDSTE NYHEDSBREV!
GLÆD DIG TIL EFTERÅR – Fest, kunst og sang
SNÆR, FINK OG SEVERIN – I aften på Gyngen
VIL DU VÆRE ANDREA – ELLER DANIEL? – En efterlysning
SOMMERLEJR – Tilmeld dig nu!
SONGWRITING OVERSEAS – UK-lejr i august måned
RIM, DER LÆGGER LYRIKKENS KIM – Månedens tip
ÅSV-KALENDER

Dit sidste nyhedsbrev 


… med mindre du klikker nedenfor!
Ellers modtager du ikke flere nyhedsmails fra ÅSV.
 
Men hvorfor?!
 
I forbindelse med den nye persondataforordning (GDPR) skal vi have din bekræftelse på, at du faktisk modtager vores nyhedsbreve helt frivilligt. Vi vil jo ikke tvinge dig til at læse nyhedsbreve om gratis lokale sangskriverkoncerter, billige (eller gratis) inspirerende workshops om musik og sangskrivning, afsindigt hyggelige sangskriverlejre i godt selskab, tips og tricks om sangskrivning og alt muligt andet lækkert.
 
Så hvis du ikke bekræfter din tilmelding, bliver dette her dit sidste nyhedsbrev fra ÅSV – æv!
 
Kom så, klik her nu:

 
Bekræft tilmelding
Du kan altid framelde dig nyhedsbreve fra ÅSV ved at trykke på ”afmelde dig denne liste”-linket i bunden af vores nyhedsmails. Så sletter vi dig fra vores mailingliste med det samme.

Fest, kunst og sang

Glæd dig til efterår


På pinsen mødte bestyrelsen op i Berits fælleshus til vores årlige arbejdsdag. På toppen af dagsordenen var spørgsmålet om hvordan vi skal markere ÅSV’s 20-årsjubilæum i år. Vi blev enige om at holde et brag af en fest for tidligere og nuværende medlemmer, med plads til at alle kan optræde, på et tidspunkt først på efteråret. Vi er nu i gang med at fastsætte stedet og datoen.
 
Også på vej: et samarbejde med Aros, hvor deltagerene hver skriver en sang eller co-write med udgangspunkt i et værk fra museets udstillinger og derefter fremfører den på Aros. Det foregår ligeledes i efteråret.
 
Hold øje med vores FB-side (eller her) for detaljer om både festen og museumprojektet.
 
Men du skal ikke vente til efteråret med at følge din sangskrivningtrang. Nedenfor kan du nemlig læse om aftenens koncerter på Gyngen, en chance for at følge i din rollemodels fodspor, to sommerlejre (én i Danmark og én i England – tilmeld dig nu!) – og så en måde man kan bruge rim som et kreativt benspænd, der vil betage dine lyttere.
 
Og hvad med resten af den arbejdsdag? Den gik i klassisk ÅSV-stil med at skrive co-writes, lave (og spise) en lækker karryret, nyde øl og rødvin sammen og spille for hinanden til ud på de små timer. Livet i sangskrivningens tjeneste er jo godt.

ÅSV-Kalender

Følg også med i vores 
online kalender

Værkstedsaften
DMF-Aarhus

Onsdag
20. juni, kl. 17.30

Vært: Andrea
Link
Gyngen-koncert
Gunnar, Stina
og Johan


Onsdag
20. juni, kl. 20.30

Vært: Jens
Link
Værkstedsaften
Maske! Tjek FB
DMF-Aarhus


Mandag
2. juni, kl. 19

Vært: Michael

Åben scene
Fairbar

Onsdag
11. juli, kl. 20

Tovholder: Andrea

Sommerlejr!
Giberhytten

Fredag–søndag
27.–29. juli

Tovholdere:
Berit, Svend
og Gunnar


FB-link
Tilmelding

Gyngen-koncert
Kristine, Jens
og Maria


Onsdag
15. august, kl. 20.30

UK-lejr
Great Everdon, UK

Onsdag–søndag
15.–19. august

Tovholdere:
Dan og Misha

FB-link
Aortas-link

Lækkerier i aften

Snær, Fink og Severin

 
I aften har ÅSV fornøjelsen af at præsentere sange af Gunnar Snær Gunnarsson, Stina Fink og Johan Severin på Gyngen.
 
Koncerterne starter kl. 20.30, der er gratis entré og alle er selvfølgelig velkomne. Spillende vært er vores egen videograf,
Jens Stage.
 
En krage, en havfrue og et træ, eller måske nærmere døden, fristelser og ensomhed, er blandt temaerne som
Gunnar Snær Gunnarsson synger om, med lækkert guitarspil som tilbehør.
 

Stina Fink har skrevet en håndfuld smukke sange på dansk og engelsk.
 

Johan Severin er en singer-songwriter fra Aarhus. Hans musik er inspireret af nyere folk musik, med en særlig rytmisk tilgang til guitarspillet. I et engelsk tekstunivers bevæger Johan Severin sig rundt om diverse emner med en let melankoli og en personlig tone. Egentlig startede han som trommeslager, men langsomt blev det guitaren der tog over, hvor det blev nemmere at skrive egne sange.
 
Tid
Onsdag, d. 20.  juni, kl. 20.30
 
Sted
Gyngen, Mejlgade 53, Aarhus C
 

FB-link

Efterlysning

Vil du være Andrea – eller Daniel?

 

Går du og drømmer om at være Andrea eller Daniel? Nu har du chancen!
 
ÅSV skal nemlig finde to tovholdere til efterår, med ansvar for hhv. vores åbne scener på Fairbar og vores koncerter på Gyngen, da Andrea skal til England, og Daniel vil, efter flere års tro tjeneste, fokusere på andre opgaver.
 
Hver tjans kræver 1–3 timers arbejde om måneden. Hovedopgaverne er at lave PR (primært FB-begivenheder) og at finde lydmænd (vi har en liste). Udover det skal Fairbar-tovholderen også udpege værter. (Til Gyngen er Misha p.t. booker, men den nye tovholder der  er meget velkommen til at overtage denne rolle også, hvis hun/han har lyst.)
 
Hvad får du så?
  • erfaring med at arrangere koncerter og, hvis du vil, lave lyd
  • en sej linje på dit CV
  • bedre kendskab til andre sangskrivere
  • taknemlighed og respekt indenfor ÅSV og det aarhusianske sangskrivermiljø.
Tidligere erfaring er ikke nødvendig, men ansvarlighed er til gengæld et must.
 
Kontakt
Andrea, Daniel eller Misha hvis du vil høre mere!

Tilmeld dig nu!

Sommerlejr


Sommeren vinker forude – og noget der vinker rigtig kraftigt er den sidste weekend i juli.
 
Det er nemlig der, hvor ÅSV’s årlige og absolut legendariske sommerlejr i Giberhytten finder sted. Tæt på Århus, men endnu tættere på skov, strand og co-writende og inter-musicerende fællesskab. Alt sammen præget af højt til både loft og himmel! Indbyrdes co-writing, interne koncerter og sangskrivningsværksteder plejer at være hovedingredienserne, selvfølgelig med aftner præget af hygge, jam, lejrbål mv.
 
Har man selv et forslag til et workshop-emne, kan det evt. også flettes ind. Der er indendørs sovepladser til 27, men der er også mulighed for at tage eget telt med.
 
Tovholderne på lejren er
Berit, Svend og Gunnar, så kontakt en af dem, hvis du har spørgsmål.
 
Tilmelding
Tilmelding foregår på
denne begivenhed på vores hjemmeside, hvor der også står en huskeliste, et skema og flere detaljer om transport og betaling.
 
Pris
Prisen inklusiv mad er kun 350 kr. for betalende medlemmer af ÅSV og 500 kr. for andre. Er du ikke medlem endnu, men indbetaler de 500 kr., bliver du automatisk medlem af ÅSV for 2018.
 
Tid
Fredag d. 27. juli, kl. 16 – søndag d. 29. juli, kl. 14
 
Sted

Giberhytten, Fulden Byvej 55, Beder
 

FB-begivenhed

UK-lejr i august måned

Songwriting overseas


Hvis du har været til været til en af vores sidste seks vinterlejre, kender du til nogle af de 30 sangskrivere, som vores britiske søsterforening Aortas har sendt over Vesterhavet.
 
Nu har du chancen for at skrive sange igen med nogle af dem – bl.a. Dan, Andy og Corinne – på deres hjemmebane i august måned. Aortas arrangerer endnu en gang en lejr i en idyllisk landsby i Northamptonshire. Da de gerne vil have flere danske deltagere har de igen aftalt med ÅSV at tilbyde det til danske sangskrivere til halv pris. Lejren kører i næsten fem døgn med co-writes, workshops, uformelle koncerter og musikalsk hygge til langt ud på natten.
 
Vi anbefaler at man ankommer tirsdag d. 14. august, da lejren går i gang allerede kl. 10 om onsdagen. Aortas arrangerer gratis instrumentlån og – for dem der ankommer tirsdag – transport fra lufthavnen, husly og adspredelse den aften.
 
Besøg
denne side (og denne og denne også) for flere detaljer på engelsk om programmet og logistikken, eller kontakt Misha med spørgsmål.

Tid
Onsdag d. 15. august, kl. 10 – søndag d. 19. august, kl. 15
 
Sted
Everdon Outdoor Learning Centre
The Old School
NN11 3BL Great Everdon
 
Pris
4 nætter/4.5 dage: £130 (ca. 1100 kr.)
5 nætter/4.5 dage: £150 (ca. 1300 kr.)
5 nætter med transport til og fra Stansted: £170 (ca. 1475 kr.)
Hvis man ikke er nuværende medlem af ÅSV, så skal man også betale 2018-kontingent af 150 kr.
 
Links

FB-begivenhed til ÅSV’ere
FB-begivenhed (Aortas)
Fuld beskrivelse fra Aortas

Månedens tip

Rim, der lægger lyrikkens kim

Har du prøvet at skrive en sang, hvor du starter med rimene og skriver linjerne bagefter?
 
I
Songwriting: Essential Guide to Rhyming sammenligner sangskrivningslæreren Pat Pattison disse to rimsekvenser:
  1. me/do/be/you/know/so
  2. crash/thud/mash/blood/drip/slip 
Begge sekvenser bruger det samme rimskema (ababcc), men nummer to er unægtelig mere interessant. Når man tager i betragtning at sangens rimende ord får langt mere opmærksomhed fra lytteren giver det mening at bruge stærke, billedskabende rimord.
 
Man kan værne om rimenes prioritet ved simpelthen at starte med dem og bygge resten af teksten op herom. Rimene kan i sig selv antyde en hel historie. Prøv fx at se rimskemaet fra Erwin Drake’s skønne ”
It Was a Very Good Year”:
 
nights/lights/green/seventeen
stair/hair/undone/twenty-one
means/limousines/drive/thirty-five
kegs/dregs/clear/year
 
Prøv det. Vælg et rimskema, fyld det op med interessante ord, der tilsammen antyder en historie, og skriv den så.

MEDLEMSKAB. Man bliver ÅSV-medlem ved at have en sang på et af vores gratis værksteder,
og så betale et årligt kontingent af 150 kr.

Reg-nr.: 2701, kontonr.: 8970111434

MobilePay: 4029 2487 (tilhører ÅSV’s kasserer, Daniel Rasmussen)

Angiv venligst navn + "kont18" i tekstfeltet ved indbetaling. Tak!
Facebook-gruppe
Facebook-gruppe
Hjemmeside
Hjemmeside
Vil du ændre hvordan du modtager disse e-mails?
Du kan opdatere dine præferencer eller afmelde dig denne liste.
 






This email was sent to <<email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Århus Sangskriverværksted · c/o Kasserer Daniel Rasmussen · Fåborggade 1, 4. th · Aarhus 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp