Copy
DoréDelicato - Italienske vine med kvalitet og oplevelse.
Se nyhedsmail i browser

Bliver hjemme med min tømrerblyant

Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsministerens råd om at blive hjemme. Faktisk ikke en så uvant situation, da vi siden 1975 har arbejdet med hjemmet som base, især de 10-15 år med webdesign som hovederhverv.

Nu efter den første måned finder man ud af, at det faktum, at man 'bør/skal' ikke er det samme som frivillighed. Den årlige forårstur til Italien må vente til et forår ud i fremtiden. Sikkert det samme gør sig gældende for efterårsturen.

Heldigvis kommer foråret helt normalt til haven, hvor blomster og buske glade springer ud helt uden frygt for at blive smittet. Det smitter så til gengæld af på mig.

Siden Paris sidst i tresserne, hvor jeg iført baskerhue og gauloises-cigaret tegnede på caféerne eller i Luxembourghaven, har jeg udelukkende arbejdet i atelieret. Den frivillige isolation har fået mig ud i haven og rundt i huset med papir og blyant. Da jeg netop er blevet færdig med et større rækværksprojekt, havde jeg tømrerblyanten liggende fremme. Så den blev tegneredskabet.

Efterfølgende får tegninger så lidt farve i atelieret.

Fællestitlen for tegningerne er naturlig nok 'Blivhjemme' og nummereringen starter med 001. Så er der taget højde for at nedlukningen varer lidt endnu.
Copyright © 2020 DoréDelicato,Alle rettigheder forbeholdes.

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig på vores hjemmeside: www.doredelicato.dk.

Afmeld nyhedsmail    Opdater tilmelding

Email Marketing Powered by Mailchimp