Copy

Nyhedsbrev april 2020

Share Share
Tweet Tweet
Forward Forward

Opdatering fra CFU Aalborg og Hjørring 

CFU følger fortsat myndighedernes retningslinjer og holder lukket frem til 10. maj 2020. Det betyder også, at vores bogbiler desværre ikke kan køre materialer ud til skolerne. Derfor annulleres alle bookinger på materialer, som er booket til levering fra 12.03.2020 og frem til skolerne åbner igen. Disse skal genbookes, hvis de ønskes leveret.

Så snart der sker ændringer omkring genåbningen, opdaterer vi i vores nyhedsbrev, på vores Facebookside og på mitCFU.

Husk vi er klar til at hjælpe med e-bøger, streaming m.m. på tlf. 72 69 21 00 og cfu@ucn.dk.
Log på mitCFU

Vejledninger og hjælp til din online-undervisning

I disse dage får vi mange henvendelser vedrørende booking af e-bøger, film og tv-udsendelser til online-undervisning. Få hjælp via små instruktive hjælpevideoer i mitCFU – her.

Du finder bl.a. også en særlig vejledning til film og tv, som er udarbejdet til forældre og elever. Find vejledningen her. 

Dansk-historieforløbet og dansk-historieopgaven

Skal dine elever i gang med at skrive DHO, findes der i CFU-samlingen en række serier, der fortæller dels Danmarks historie malet med den brede pensel og dels mere specifikt fortæller Danmarks kulturhistorie.

Historie: De to størst anlagte ”Danmarkshistorier” er den lidt ældre serie med Erik Kjærsgaard, som en både vidende og levende formidler, og så det nyeste bud fra DR på en danmarkshistorie med Lars Mikkelsen som en ikke mindre levende og karismatisk fortæller. Begge serier giver mulighed for at dykke ned i lige præcis den periode, der er relevant for netop jeres DHO. Serierne giver en visualisering og fin indføring i svundne tider, hvilket kan være en god start på et DHO-forløb.
  • Historien om Danmark m/Lars Mikkelsen (1-10)  - klik her.
  • Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjærsgaard (1-12) - klik her.
Dansk: 1800-tallet på vrangen er en krønike om 1800-tallets kunst og kulturhistorie sat ind i en social og politisk sammenhæng. 
Tilsvarende findes serien Digtere, divaer & dogmebrødre - Dansk kultur i 100 år, der gennemgår det 20. århundredes kulturhistorie. 
Begge serier kan anvendes som supplerende materiale til DHO-forløbet.

Nyheder i mitCFU - film, bøger og materialesæt

Luther

I starten af 1500-tallet begynder den tyske munk Martin Luther (1483-1546) at sætte spørgsmålstegn ved den katolske kirke, hvilket leder til den protestantiske reformation.

Stream på mitCFU

Unge Astrid

Da Astrid Lindgren var meget ung skete noget, der ramte hende dybt, og denne kombination af både mirakel og ulykke kom til at forme hele hendes liv.

Stream på mitCFU

Erich Kästner og den lille tirsdag

Berlin, 1929. Forfatteren Erich Kästner møder den 7-årige Hans. Venskabet skaber glæde hos dem begge, men venskabet må slutte pga. nationalsocialisterne.

Stream på mitCFU

Den Kolde Krig 

Materialesættet indeholder forskellige historiske genstande og bøger, som kan anvendes i undervisningen.

Book i mitCFU

Delt 

Samling af interviews med unge, som er blevet udsat for digitale sexkrænkelser, og unge, som har været med til at dele billeder og film. Find tv-udsendelser på mitCFU som omhandler sexkrænkelser.

Book i mitCFU

Kend din kropspolitik

Bogen handler om kropskultur. Bogen stiller skarpt på nogle områder, der har stor betydning i unges hverdag. Find materialer på mitCFU om kroppen.

Book i mitCFU

Ny huskeseddel på mitCFU: epidemier og pandemier

Verden har gennem tiden været hærget af store epidemier af smitsomme sygdomme, som vi altid har forsøgt at kæmpe imod. Nu er det Corona-virussen, som raser i hele verden - vi har derfor samlet en række tv-udsendelser om epidemier og pandemier. Find dem her.
Maria Preisler Nørgaard, mail: mpn@ucn.dk tlf.: 7269 0831
Carsten Landbo-Sørensen, mail: cls@ucn.dk tlf.: 7269 0859
Facebook
Twitter
Link
Website

Problemer med at se indholdet? Se nyhedsbrevet i din browser

Kontakt redaktionen
cfu@ucn.dk 

Ønsker du at ændre dit abonnement?
Du kan ændre i din opsætning eller opsige dit abonnement






This email was sent to <<Din e-mailadresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Center for Undervisningsmidler (CFU) · Mylius Erichsens Vej 137 · Aalborg SØ 9210 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp