Copy

FLUID NYT juni 2020 

Ny bestyrelse med 10 medlemmer - styrket med 3 nye medlemmer
Efter generalforsamlingen 26. maj, er der nu det maksimale antal medlemmer i bestyrelsen, der nu består af:
  • Anne Charlotte Petersen, Grunnet og Petersen I/S (ny)
  • Christian Dalsgaard, lektor, Aarhus Universitet (ny)
  • Elsebeth Korsgaard Sorensen, professor, Aalborg Universitet 
  • Jesper Eriksen, uddannelseschef, Tietgen
  • Jørgen Grubbe, Monnet-gruppen
  • Lars Zimsen, afdelingsleder, HF VUC Fyn
  • Morten Blichfeldt Andersen, Udviklingschef & Forlagschef, Praxis (ny)
  • Niels Henrik Helms, docent, Københavns Professions højskole
  • Nina von Staffeldt, konsulent 
  • Thomas K. Hansen, chefkonsulent, VIFIN
Nyvalgt formand i FLUID
Bestyrelsens har haft første bestyrelsesmøde efter Generalforsamlingen og Lars Zimsen blev valgt som ny formand for FLUID.
Lars har været ansat på HF VUC FYN siden 2001, først som lærer og siden 2015 som afdelingsleder for fjernundervisningen på HF VUC FYN. Han har stået i spidsen for udviklingen af deres fjernundervisningen på institutionen, der i dag rummer flest fjernundervisnings-elever i Danmark. Det er således en formand med fingrene dybt i maskinrummet, der nu overtager formandsposten i FLUID.
Lars vil fortsat blive støttet af den hidtidige formand Jørgen Grubbe, der efter 18 års virke som formand har valgt at blive ordinær bestyrelsesmedlem - ved overdragelsen af posten fik Jørgen tak for det store arbejde han havde udført, ikke mindst i kraft af det store nordiske netværk, som Jørgen har trukket på.
I samme ombæring blev Jesper Eriksen valgt som næstformand og Morten Blichfeldt Andersen kasserer.
 
Bestyrelsens beretning ved FLUID generalforsamling 26. maj 2020
I bestyrelsens beretning gennemgik formand Jørgen Grubbe årets gang for FLUID. 
Året bød på en række spændende og velbesøgte konferencer: 
  • 9 trin til vellykket implementering af læringsplatform - 2. maj 2019 - Odense
  • Hvad virker? – succes med fleksibel undervisning – 3.-4. juni 2019 - København
  • Digitalisering og didaktik på erhvervsuddannelser og VUC 24.10.2019 Odense
  • Online Educa 2019
  • Virtual Reality i undervisningen 29. januar 2020 - Vejle
En række nye konferencer var klar i foråret, men med Covid-19 krisen blev al planlægning sat på stand by. Læs den fulde beretning, referat fra generalforsamlingen inklusive regnskab og budget på:  https://www.fluid.dk/
Succes med FLUID webinarer
I forbindelse med Covid-19, krisen, der lukkede muligheden for at afholde fysiske konferencer, afholdte FLUID 2 webinarer rettet mod dels de pædagogiske udfordringer ved nedlukningen af skolerne, dels de organisatoriske udfordringer. 95 deltog i det første webinar, mens 75 var deltagere i det andet.
Evalueringen viste at der var stor tilfredshed med webinarerne, 70 % af de deltagende var med til alle oplæg, og 40 % deltog også i den efterfølgende diskussionsrunde.
Der vil i fremtiden blive udbudt flere webinarer fra FLUID, så følg med i de tilbud der kommer her i Nyhedsbrevet.
 
Kontingentfornyelse FLUID

Det er blevet tid at forny medlemsskab - alle medlemmer vil derfor modtage faktura i juni - såfremt I endnu ikke er medlem og ønsker at blive det, kan det ske ved at bruge indmeldelsesblanketten på https://www.fluid.dk/indmeld-organisation/ 

Deltag i gratis MOOC: "Making Blended Education Work".

I takt med at skoler og institutioner er lukket, er der udbudt en lang række kurser inden for online undervisning - der er lige nu mulighed for at koble sig på "Making Blended Education Work". på Futurelearn platformen. Kurset er udviklet af University of Edinburgh, tager to timer om ugen i 5 uger og er gratis. 

Please click here to join: https://www.futurelearn.com/courses/making-blended-education-work

FLUID klar med 3 konferencer i efteråret 2020

Der er nu planlagt tre FLUID konferencer, der vil blive afviklet i den kommende tid:

  • Få kvalitet i din virtuelle undervisning
  • Den hybride skole
  • Collective intelligence
Vi glæder os til at kunne os til at kunne invitere til konferencerne, men med den aktuelle Corona-situation, har vi ikke kunnet fastlægge endelig dato - og dermed et endeligt tilsagn fra oplægsholderne. Nedenfor er de tre konferencer beskrevet og vi forventer at have datoerne på plads i næste FLUID Nyhedsbrev.
Få kvalitet i din virtuelle undervisning - konferencedag efterår 2020 meldes ud snarest
Flere og flere ungdomsuddannelser har i de senere år omlagt dele af undervisning til virtuel undervisning. Skolernes læringsplatforme og IT-værktøjer giver mange muligheder for at skabe dialog og nærvær samt at anvende digital didaktik i den virtuelle undervisning, uden direkte lærerkontakt. Men mange skoler oplever, at det er vanskeligt at indfri potentialet, særligt i forhold det digital didaktiske. Det kan både skyldes strukturelle begrænsninger, undervisernes kompetencer eller manglende kendskab til at komme i gang med virtuel undervisning.
 
På denne konference vil vi belyse, hvorfor skolerne arbejder med virtuel undervisning, hvilke udfordringer der kan være med at komme i gang og endelig vil vi præsentere praksiseksempler fra skoler, som er lykkes med virtuel undervisning.
Den hybride skole - konferencedag efterår 2020 meldes ud snarest
Rollen som underviser gennemgår en transformation i disse år, da flere undervisere oplever at skulle undervise i helt eller delvis digitale undervisningsrum. Den traditionelle undervisning, lærernes roller og kompetencer ændres i takt med, at digitalisering anvendes i undervisningen.

Denne hybride skole, hvor undervisningen ikke anskues ud fra en skarp opdeling af det fysiske og det virtuelle, men ses som flydende rum, på én gang fysiske og digitale, lægger fokus på et nyt og forandret klasserum. Dette er en naturlig reaktion på et ønske om at kunne udbyde mere fleksibel undervisning samt at kunne høste de læringsmæssige gevinster af teknologi i undervisningen. Men det er samtidig en udfordring for uddannelsesinstitutionerne, fordi det rykker ved pædagogisk ledelse og forudsætter andre kompetencer hos undervisere og ledere.

Hvilke kompetencer kræver det, og hvilken form for understøttelse skal uddannelsesinstitutioner stå klar med? Konferencen vil belyse nogle af udfordringerne i den hybride skole, men vil også præsentere nogle konkrete eksempler på uddannelsesinstitutioner, hvor den hybride skole fungerer i praksis.

Collective intelligence - konferencedag efterår 2020 meldes ud snarest
FLUID har planlagt konference om "Collective intelligence" med fokus på online undervisning. Konferencen skulle afvikles i juni 2020, men er nu udsat til efteråret 2020 på grund af Corona-situationen.
Collective Intelligence er et begreb og en metode, der er begyndt at tage sit indtog i uddannelsesverdenen. Artificial Intelligence, big data, Augmented reality, Virtual reality etc. er allerede godt på vej ind enten til administrativ støtte eller som en integreret del af undervisningskoncepterne. Men nervøsiteten breder sig, for er kunstig intelligens virkelig kunstig og er kunstig intelligens virkelig intelligent. Og bidrager big data virkelig til læringen. Der er næppe andet svar end at kunstig intelligens absolut bidrager positivt til at understøtte de administrative rutiner og at kunstig intelligens bestemt også bidrager positivt til at understøtte undervisningen og læringen når der er tale om indlæring af kvalifikationer. 

Anderledes tvivlsomt ser det ud med kompetencelæringen – altså evnen til at anvende kvalifikationerne på nye innovative måder. Og her skal man se en væsentlig årsag til, vi skal se nærmere på om Collective Intelligence har sin berettigelse i undervisningen.
Collective Intelligence kan kort defineres som en gruppeintelligens, der kommer gennem et samarbejde i en kollektiv indsats eller konkurrence mellem mange enkeltpersoner og som munder ud i en konsensusbeslutning.
 
Læs om ressourcer til online undervisning i vore tidligere særnumre
I FLUIDs tidligere særnumre ligger der en lang række henvisninger til:
- gratis undervisningsmaterialer
- godt tips til Online undervisning
- platforme der stilles frit til rådighed under Corona krisen
Se disse nyhedsbreve op https://www.fluid.dk/fluid-nyhedsmail/ 
Der findes chat hvor du løbende kan stille spørgsmål i google Meet
Online Educa Berlin (OEB) brings you to the forefront of learning technology developments
  • Find out how to choose and use various technologies
  • Get insights on opportunities and challenges that are changing the world of learning
  • Discover proven practice, approaches, strategies from leading institutions and organisations
  • Participate in pre-conference activities and 120+ break-out sessions with 300+ expert speakers from 70+ countries from across different disciplines, sharing their knowledge, skills and passion
  • Follow case studies presenting critical success factors and discuss innovative approaches with peers
  • Meet with 2,500+ learning professionals from the education, workplace learning and government sectors and forge essential international contacts and partnerships

OEB has pushed boundaries, challenged preconceptions and catalysed new ideas for shaping the future of digital learning for 25 years.

Online Educa december 2020 - 8.750 kr inkl. hotel, transport og konference
Studietur med FLUID til Online Educa 2020 – 8750 kr. ekskl. moms
Inklusive
  • Tog-transport 2. dec. Aarhus H / Kbh H - Berlin H (1) - retur 4. dec. 2020.
  • Konference 3. - 4. dec 2020. 
  • 2 dage Hotel Air in Berlin inkl. morgenmad.
  • Berlin Welcome Card - 48 timer fri transport.
(1) Transportpris forudsætter køb af orange billetter
...................
Der kan tilkøbes ekstra dage, pre-conference workshops, netværkspakke med velkomst og netværksmiddag.
8 minutters gang til konferencecenter i Hotel Intercontinental.
FLUID kan tilbyde denne tur til særpris, da vi er associate partner med OEB samtidig med, at vi kan få løftet momsen af konferencenprisen. Konferencepris 2020 hvis man selv arrangerer: € 895 excl. VAT / € 1065.05 incl. VAT.
Tilmelding på https://www.fluid.dk/tilmeld/ 
Sommerferie
Vi ønsker alle vore læsere og FLUID-medlemmer en god sommerferie og er igen tilbage først i august.
Abonner på vores nyhedsbrev FLUID Nyt
Hvis du har kollegaer, fagfæller eller andre der kunne være interesseret FLUIDs tilbud, kan man tilmelde sig vores nyhedsbrev på: www.fluid.dk/fluid-nyhedsmail/
Kalender
På grund af den uafklarede situation om udviklingen i forbindelse med Corona-virus, har vi sat planlægning af konferencer på pause. Vi melder ud så snart vi igen får mulighed for det.
Copyright © 2020 FLUID, All rights reserved.


FLUID sender denne mail til mailingliste og til relevante uddannelsesinstitutioner med tilbud om seminarer og konferencer om fleksibel læring.

Opdater eller unsubscribe: update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp