Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev 7. maj 2020
Kære læser 

Her er endnu et nyhedsbrev fra CISU, hvor et gennemgående tema synes at være omstillinger i forbindelse med corona. Der er for eksempel et link til eksempler på, hvordan bevillingshavere bygger håndvaske, laver oplysningsmateriale eller køber ny teknik for at kunne følge med.

Der er også et link til en kronik om, hvordan coronakrisen bruges til at stække menneskerettighedsforkæmpere.

Derudover er der heldigvis også andet nyt: Et call til mindre organisationer, der vil lave oplysningsmateriale i kampen om seksuel udnyttelse og et link til alle, der vil tilmelde sig Talk Town til efteråret.

God læselyst.

Kim Jensen

PS: Sekretariatet holder naturligvis lukket i morgen på store bededag, og så fortsætter vi med (hovedsaligt) at arbejde hjemme i næste uge - men en gradvis genåbning af sekretariatet er på vej!
Nyheder fra CISU 

Foreløbig omkring 50 ændringer i bevillinger på grund af coronakrisen

Mange af de 250 aktive bevillinger under Civilsamfundspuljen er naturligvis også påvirket af coronakrisen.

Udenrigsministeriet har netop godkendt, at de særlige vilkår for bevillinger under puljeordninger gælder frem til september. Det drejer sig om, at man må have udgifter til drift og løn, selvom nogle aktiviteter ikke kan gennemføres. Det kan man læse mere om her, under punktet 'Drifts- og administrationsomkostninger herunder løn.'

Andre aktiviteter bliver justeret for at imødegå de voldsomme konsekvenser, coronakrisen kan have. CISU har allerede modtaget og behandlet 50 forslag til ændringer i bevilgede projekter.

Dem kan man læse om i denne oversigt på CISUs hjemmeside, hvor andre kan lade sig inspirere eller måske finde svar på, hvad der kan lade sig gøre.

CISUs hjemmeside, kan man læse mere om, hvad man kan gøre - og hvornår man skal huske at spørge., hvis der er behov for ændringer. 

CISUs oplysningspuljes aprilrunde afgjort

CISUs oplysningspulje, hvor medlemsorganisationer kan søge op til 25.000 kroner, har ansøgningfrist to gange om året, og nu er årets første runde gjort op. Der blev bevilget midler til syv organisationer, der er bevilget i alt 169.440 kroner. Der var færre ansøgninger end normalt, og det kan måske forklares med usikkerheden omkring arrangementer i Danmark.

Næste 'store' ansøgningsrunde er i oktober, men man kan allerede nu søge den løbende frist, hvor man kan få bevilget op til 10.000 kroner.

Man kan læse mere om puljen her.

Menneskerettighedsforkæmpere er coronakrisens glemte ofre


I en kronik i Berlingske Tidende skriver CISUs faglige leder Jeef Bech sammen med en række andre leder fra danske civilsamfundsorganisationer i Globalt Fokus om, hvordan coronakrisen også påvirker menneskerettighedsforkæmpere.

Som følge af coronakrisen har især civilsamfundet i mange lande oplevet markante anslag fra de regimer, de lever under, der umiddelbart ikke har nogen relation til krisen. I Colombia og Nicaragua rapporterer civilsamfundet om en stigning i mord på menneskerettighedsforkæmpere.

I Honduras og Zimbabwe har regeringen suspenderet borgernes konstitutionelle ret til at ytre sig frit. I Egypten bekæmper regeringen al kritik på sociale medier og lukker munden på menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der fokuserer på pandemien.

Læs hele kronikken her

Call for oplysningsaktiviteter om seksuel udnyttelse

For at modvirke seksuel udnyttelse og misbrug er det også nødvendigt med stærk oplysning om fænomenet og om, hvordan man kan rapportere udnyttelse og misbrug.
Nu er der oprettet en fond, hvor man kan søge mellem 15.000 og 20.000 USD til materiale, der i særlig grad er skræddersyet lokale behov. For at komme i betragtning til midlerne, skal man være en organisation med begrænsede midler og være klar på at stille sit materiale til rådighed for andre.

Der er allerede ansøgningsfrist 15/5.

Læs mere her

Nu kan man tilmelde sig Talk Town

Årets Talk Town er udskudt til september og vil løbe af stablen 25-26 september.
Hvis man vil deltage med et arrangement, kan man tilmelde sig frem til 1/6 på dette link:
 

Talk Town inviterer foreninger, medier, politiske partier, klubber, aktivister, faglige organisationer, virksomheder, enkeltpersoner og græsrødder til at fylde festivalen op med en bred vifte af arrangementer; debatter, workshops, performances, film med mere.

Alle stemmer, temaer og formater inden for ligestilling, køn og feminisme er velkomne.
Arrangører vil i de fleste tilfælde skulle betale et deltagergebyr på 1500 kroner.

Kommende arrangementer hos CISU
 
Se hele CISUs kursusoversigt her
Arrangementer hos medlemsorganisationerne
Medlemsorganisationernes arrangementskalender er tom for tiden, da vi har ikke haft mulighed for at tjekke, om alle arrangementer fortsat afholdes under coronakrisen. 

Vi vender stærkt tilbage med flere spændende arrangementer. 
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk.


Our mailing address is: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.