Copy
Familiespejderdag, Nat i Naturen, Klan- & lederevent
Åbn emailen i din browser

Skal I med til Familiespejderdag 2020?



Søndag den 23. august afholder Det Danske Spejderkorps den landsdækkende Familiespejderdag, hvor grupper kan invitere familier på besøg for at se om spejderlivet er noget for dem.
 
Dagen er en perfekt anledning til at gøre opmærksom på gruppens tilbud om familiespejd og invitere interesserede forældre forbi. Flere grupper har også benyttet dagen til at starte familiespejdergrenen op.
 
Tilmeldingen for grupperne er nu åben via dette link.
 
I kan læse mere om Familiespejderdag 2020 her, hvor der også kommer til at ligge markedsføringsmateriale og forslag til aktiviteter.


Tilmeld jer allerede i dag. Så kommer jeres arrangement snart med på kortet på familiespejderdag.dk.
Tilmeld jer her og kom med på kortet

Nat i Naturen - nu også om efteråret

Forårets udgave af Nat i Naturen blev desværre aflyst på grund af coronakrisen, men i efterårsferien er der igen mulighed for at invitere folk fra lokalområdet til en nat under stjernerne.

Modsat forårets arrangement og tidligere års Sov Ude, så er arrangementet ikke en fast dato, men det er op til de enheder der deltager at vælge en dato i efterårsferien, hvor det passer bedst ind.


I kan allerede tilmelde jer på voresnatur.dk og læse mere om Nat i Naturen på dds.dk

Klan- & Lederevent

Efterårets helt store event er Klan- & Lederevent den 25.-27. september på Houens Odde, hvor seniorer og ledere fra hele landet kan få spændende viden, inspiration og en masse hygge med sig hjem i rygsækken.

Læs mere om Klan- & Lederevent på dds.dk og Facebook
Har I styr på korpsrådsmødefunktionerne?
 
Vi kan på Korpskontoret se, at der er enheder der har for få eller for mange medlemmer med en funktion der relaterer sig til korpsrådsmødet (f.eks. "Gruppekorpsrådsmedlem"). Det er vigtigt, at man får opdateret, så hver enhed har to medlemmer med en korpsrådsmødefunktion og at det er de to personer der blev valgt på enhedens seneste rådsmøde/generalforsamling. Det skyldes, at der snart skal udsendes materiale til alle enheder vedr. Korpsrådsmøde 2020, og vi vil meget gerne være sikre på, at alle dem der skal have materiale tilsendt rent faktisk også får det.

Derfor skal I tjekke om dem, der blev valgt som deltagere på Korpsrådsmøde 2020 ved sidste rådsmøde/generalforsamling, har fået funktionen i Medlemsservice. Samtidig skal I også tjekke, om der er personer, der skal have fjernet funktionen

 

Det er stadig muligt at tjene penge med spejderlotteriet

Har jeres gruppe brug for nye telte eller skal klanen på tur til udlandet til næste år?

Så er det stadig muligt at sælge lodsedler til Spejderlotteriet 2020, og i år er det både muligt at sælge lodderne fysisk og via en ny onlineløsning.

Læs mere om lotteriet på dds.dk og bestil lodsedler på lotteri.dds.dk eller opret jer til onlinesalg på dds.stoetos.dk
Denne mail er sendt til gruppeledere, divisionschefer, centerledere og arrangementsledere i Det Danske Spejderkorps

Har du ikke længere en af ovenstående funktioner, så husk at opdatere din info i Medlemsservice. 
Følg Det Danske Spejderkorps på Facebook
Copyright © 2020 Det Danske Spejderkorps, All rights reserved.