Kære læser,

Hvis denne tid har lært os noget, er det, at feminisme handler om solidaritet. 
Netop nu gennemlever vi en tid, der vil blive beskrevet i fremtidens historiebøger. Først blev vi ramt af en pandemi, og dernæst tog borgerrettighedsdemonstrationerne om Black Lives Matter fart over hele verden. 

Den seneste tids hændelser har vist os, hvordan uligheden stadig lever i vores samfund, og at det stadig er de mest udsatte, der bliver ramt hårdest. Da Kimberlé Crenshaw i 1989 beskrev den intersektionelle feminisme, blev det tydeligt, hvordan vi ikke bare kan snakke om køn og seksualitet, når vi taler om ligestilling. 

Racismen lever stadig, og vi er nødt til at inkludere den, når vi taler om, hvordan vi skal leve fremadrettet. Verden er ikke længere den samme, men den nye verden har endnu ikke vist sig. Så hvor er vi på vej hen? Lige nu bliver der stillet store spørgsmål om vores fremtid, og det er tydeligt, at det er nu, de skal stilles. 

Mandag d. 25. maj blev George Floyd slået ihjel af en hvid politibetjent i Minneapolis, Minnesota i USA. Demonstrationer er brudt ud over hele landet, efter betjentene involveret ikke blev sigtet for hændelsen.

Den systemiske racisme har været tydelig i regeringens håndtering af demonstrationerne. Politiet har taget voldsomme midler i brug, og flere er blevet dræbt under demonstrationerne. Efter voldelige sammenstød mellem demonstranter og politiet har regeringen nu indsat hjemmeværnet og truer med at indsætte militæret. 
Flere steder er pressen også blevet angrebet og anholdt i forbindelse med dækningen af demonstrationerne på trods af, at det strider imod USA’s forfatning.
Først efter massivt pres er den involverede politibetjent Derek Chauvin blevet anholdt og sigtet for overlagt mord, og det tilstedeværende team er ligeledes blevet anholdt.

Dette er dog langt fra enkeltstående tilfælde. For sorte mænd mellem 25-29 år i USA, er det at blive dræbt af politiet den 6. største dødsårsag og én ud af hver 1.000 sorte mand i USA bliver dræbt af politiet.

Danmark var den 7. største slavenation i kolonitiden, og vores racistiske fortid betyder, sammen med andre faktorer, at vores samfund er ikke er fri for racisme – hverken systemisk og socialt. En rapport fra Europarådets torturkomité konkluderede i januar, at det danske asylcenter Ellebæk var et af de værste i EU. Her blev observeret, at selvmordstruede personer blev efterladt nøgne i observationsceller, og beboerne blev behandlet værre end kriminelle

Det er svært at tale om racisme, men vi er nødt til det. Hvide mennesker er nødt til at lytte. Bare fordi det ikke sker for os, betyder det ikke, at det ikke sker. Du kan fx. starte med at læse 20 fortællinger om hverdagsracisme fra Danmark.

Denne liste giver dig forskellige muligheder for at donere, underskrive og oplyse dig selv, så du kan blive en bedre allieret i kampen mod racisme. Og vi anbefaler selvfølgelig også, at du lytter til podcasten A Seat At the Table og læser vores interview med de seje kvinder bag.

Hadforbrydelser er dog også hverdag for mange indenfor LGBTQ+ miljøet. 
D. 2. juni dukkede demonstranter op på Christiansborgs Slotsplads iklædt kjole for at protestere mod disse hadforbrydelser. Dette skete efter en video blev delt, hvor Aleksander Aarstad bliver chikaneret for at gå i kjole og høje hæle. Protesterne foregår flere steder i landet og bliver delt under #LEVOGLADLEVE.

Verden er ved at forandre sig, og vi går ind i en fremtid, der endnu ikke er fastlagt. 
Lad os se det som en mulighed!

Rulleteksterne