Copy
Velkommen til den fireoghalvtredsindstyvende udgave af det feministiske nyhedsbrev.
View this email in your browser
notallmails banner

Kære læser,

Hvis denne tid har lært os noget, er det, at feminisme handler om solidaritet. 
Netop nu gennemlever vi en tid, der vil blive beskrevet i fremtidens historiebøger. Først blev vi ramt af en pandemi, og dernæst tog borgerrettighedsdemonstrationerne om Black Lives Matter fart over hele verden. 

Den seneste tids hændelser har vist os, hvordan uligheden stadig lever i vores samfund, og at det stadig er de mest udsatte, der bliver ramt hårdest. Da Kimberlé Crenshaw i 1989 beskrev den intersektionelle feminisme, blev det tydeligt, hvordan vi ikke bare kan snakke om køn og seksualitet, når vi taler om ligestilling. 

Racismen lever stadig, og vi er nødt til at inkludere den, når vi taler om, hvordan vi skal leve fremadrettet. Verden er ikke længere den samme, men den nye verden har endnu ikke vist sig. Så hvor er vi på vej hen? Lige nu bliver der stillet store spørgsmål om vores fremtid, og det er tydeligt, at det er nu, de skal stilles. 

Mandag d. 25. maj blev George Floyd slået ihjel af en hvid politibetjent i Minneapolis, Minnesota i USA. Demonstrationer er brudt ud over hele landet, efter betjentene involveret ikke blev sigtet for hændelsen.

Den systemiske racisme har været tydelig i regeringens håndtering af demonstrationerne. Politiet har taget voldsomme midler i brug, og flere er blevet dræbt under demonstrationerne. Efter voldelige sammenstød mellem demonstranter og politiet har regeringen nu indsat hjemmeværnet og truer med at indsætte militæret
Flere steder er pressen også blevet angrebet og anholdt i forbindelse med dækningen af demonstrationerne på trods af, at det strider imod USA’s forfatning.
Først efter massivt pres er den involverede politibetjent Derek Chauvin blevet anholdt og sigtet for overlagt mord, og det tilstedeværende team er ligeledes blevet anholdt.

Dette er dog langt fra enkeltstående tilfælde. For sorte mænd mellem 25-29 år i USA, er det at blive dræbt af politiet den 6. største dødsårsag og én ud af hver 1.000 sorte mand i USA bliver dræbt af politiet.

Danmark var den 7. største slavenation i kolonitiden, og vores racistiske fortid betyder, sammen med andre faktorer, at vores samfund er ikke er fri for racisme – hverken systemisk og socialt. En rapport fra Europarådets torturkomité konkluderede i januar, at det danske asylcenter Ellebæk var et af de værste i EU. Her blev observeret, at selvmordstruede personer blev efterladt nøgne i observationsceller, og beboerne blev behandlet værre end kriminelle

Det er svært at tale om racisme, men vi er nødt til det. Hvide mennesker er nødt til at lytte. Bare fordi det ikke sker for os, betyder det ikke, at det ikke sker. Du kan fx. starte med at læse 20 fortællinger om hverdagsracisme fra Danmark.

Denne liste giver dig forskellige muligheder for at donere, underskrive og oplyse dig selv, så du kan blive en bedre allieret i kampen mod racisme. Og vi anbefaler selvfølgelig også, at du lytter til podcasten A Seat At the Table og læser vores interview med de seje kvinder bag.

Hadforbrydelser er dog også hverdag for mange indenfor LGBTQ+ miljøet. 
D. 2. juni dukkede demonstranter op på Christiansborgs Slotsplads iklædt kjole for at protestere mod disse hadforbrydelser. Dette skete efter en video blev delt, hvor Aleksander Aarstad bliver chikaneret for at gå i kjole og høje hæle. Protesterne foregår flere steder i landet og bliver delt under #LEVOGLADLEVE.

Verden er ved at forandre sig, og vi går ind i en fremtid, der endnu ikke er fastlagt. 
Lad os se det som en mulighed!

Mary Consolata Namagambe er grundlæggeren af She for She Pads, der laver genanvendelige menstruationsbind til personer med menstruation i Uganda. Derudover er hun en mega sej feminist, som deler ud af sine erfaringer som sort person i Danmark.
redaktionsmedlemmer på sofa med hash tag sofarevolutioner under
Mange har snakket om, at denne tid er som et nulpunkt. At der vil være et før og et efter. Men meget få forholder sig konkret til, hvordan verden ser ud på den anden side af pandemien. For hvor går vi hen herfra, kære feministiske ven? Her på redaktionen vil vi gerne kigge fremad. Vi vil være med til skabe den tid, der kommer. Så lad os bruge vores fantasi, vores refleksioner og vores visioner til at definere fremtiden. 

I denne udgave har vi forholdt os til, hvordan denne krise har påvirket vores tanker og ønsker for en feministisk fremtid: 
 
KATINKA
Jeg har ikke tænkt meget på corona, smittespredning og eftervirkningerne af nedlukningen den sidste uges tid. Jeg har dog tænkt meget på fremtiden. Politiets voldsomme drab på den sorte amerikaner George Floyd, de efterfølgende demonstrationer og Trumps ekstremt inkompetente og problematiske håndtering af situationen minder os om, at der ikke kan være nogen feministisk fremtid uden en antiracistisk fremtid. Vi opnår aldrig lighed - hverken herhjemme eller i USA - før vi aktivt bekæmper den strukturelle og institutionaliserede racisme, der påvirker alle PoC i samfundet. Racisme er ikke en ny ting, politivold mod og -drab på sorte amerikanere er ikke en ny ting, protester mod samfundets diskriminering af PoC er ikke en ny ting - og der er masser af bøger, artikler, film og stemmer på sociale medier, der kan gøre dig klogere på både fortiden, og hvad du kan gøre for at være med til at sørge for, at fremtiden kommer til at se anderledes ud. Så lyt, så læs, så lær - så vi sammen kan kæmpe os nærmere en feministisk og antiracistisk fremtid.
KENNETH
Som sygemeldt gennem en længere periode, har jeg ikke kunnet lade være med at tænke på fremtidens arbejdsmarked. Jeg synes, jeg ser positive tegn på, hvordan arbejdstider i mange brancher kan blive fleksible, fordi det pludselig er gået op for folk, at mange møder godt kunne være kortet ned til en e-mail, og fremmøde måske ikke er en lige så integral del af ens produktivitet. Der er tegn på, at flere store firmaer begrænser deres kontorplads, og omdanner det meste af det til mødelokaler, for at arbejdspladsen i højere grad bliver et sted, hvor man mødes for at have en kontaktflade til menneskene, man arbejder med. Jeg kan håbe, at det gør, at vi kommer tilbage til at se mennesker som aktiver på arbejdsmarkedet frem for produktionsmaskiner. Derudover vil der som et biprodukt af dette være mindre pendling frem og tilbage, hvilket kun lyder som en grønnere fremtid i mine øre. Jeg kan også håbe på, at der kommer til at være plads til en som mig, der måske ikke altid er stabil i løbet af en dag, men hvor jeg kan få plads til at lægge mine arbejdstider mere som det passer mig. Jeg tror på en fremtid, hvor der er plads til langt flere på arbejdsmarkedet på deres præmisser. 
 
MAJA M
For mig er feminisme først og fremmest solidaritet og eksistensberettigelse. Det har jeg tænkt meget på, især i disse dage, hvor Black Lives Matter-bevægelsen retteligt tager plads i medierne.
Hvis krisen har lært os noget, så er det vel, at vi alle sammen er mennesker på lige fod. Alle i samme båd. Alle i samme smittefare. Fordi vi alle sammen bare er mennesker. 
Mit håb for fremtiden er, at vi tager den påmindelse med os, og at krisen har været et opråb om solidaritet og medmenneskelighed. 
Husk at livet er skrøbeligt, og at det netop er dét, der gør det så vigtigt, at vi passer på hinanden.


Følg os på Instagram for at læse hele redaktionens svar. 
Hvad tænker du selv? Besvar denne mail eller deltag på Instagram.
Den velovervejede, velmenende og velproducerede podcast Brun Kartoffel fra P3 er mindst lige så relevant i dag, som den var i 2018, da den blev udgivet første gang. Andrew Moyo sætter sig sammen med fire af sine venner og diskuterer igennem seks afsnit á tyve minutter forskellige aspekter af at være brun i vores “meget fine, men meget hvide land”.
Kan du lide #notallmails? Så send det videre til en ven.

Rulleteksterne

54. udgave af #notallmails er lavet af Maja Madsen, Kenneth Skovbo Weiland, Sofie Adelsparre og Katinka Virkelyst.
Layout af Louise Rasmussen. Redigering af Maja Madsen.
Ansvarshavende redaktør er Astrid Bigoni.
Redaktionssekretær er Kenneth Skovbo Weiland.
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
Copyright © 2020 #NOTALLMAILS, All rights reserved.


Er der noget, du vil ændre?
Du kan ændre dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp