Copy
Information til holdledere
Kære Holdleder

Velkommen på holdet - og velkommen til den første holdleder-info-mail.
Det er dejligt at lige præcis du er holdleder for din FDF-kreds. Det har stor betydning for de sommeroplevelser I sammen i jeres kreds skal dele på FDF Landslejr 2021.
 

Første fællessnak om kredsens liv - online ledermøde 25. juni

Allerede om to dage torsdag 25. juni kl. 20.30-21.30 vil vi gerne invitere dig og alle holdledere til at være med til et online møde om kredsens hverdagsliv på landslejr. Hvad vil det sige at bo i en ekspedition med 5-10 andre kredse? Hvordan bliver seniorer fyldt med orange-energi? Hvordan skaber vi god ungdoms-kultur i en seniorkreds? Hvordan kan hele kredsen rejse hjem fra FDF Landslejr 2021 med rygsækken fuld af fælles stjernestunder? Det fortæller vi om og vil gerne drøfte sammen med jer.
Alle ledere i hele landet kan også være med til ledermødet på 1 time, så samtalen kan bæres med videre ud flere steder i FDF.

Klik på linket: https://cisco.webex.com/cisco/j.php?MTID=m7c0376c0af50a6c7d012581d37e9e9fd

Har du ikke brugt WebEx før, så gør dig klar 5-10 minutter før start. Du bliver bedt om at hente en ”udvidelse”, gør det og så virker det. Vi ses ude bag skærmen.

Hvem skal bo med hvem?

I slutningen af denne uge offentliggøres det, hvilke kredse der skal på ekspedition sammen på landslejr. Kredse er sammensæt udfra rigtig mange tællerier og tænkerier; alle kredses ønsker, landsdelsledelsernes overvejelser, forbundssekretærernes kendskab, landslejrudvalgets drømme og pladsen på Slettens skønne skovskråninger. Følg med på FDF.dk
  
Kredsene i en ekspedition bor sammen og har i fællesskab andagter, lejrbål og dele af programmet. Alle ekspeditioner består af 5-15 kredse fra samme landsdel, så kredsene kan forberede sig sammen og skabe sammenhold før landslejren. Samtidig bor alle ekspeditioner i et farvet landskab med ekspeditioner fra resten af landet. På den måde bliver landslejren et menneskemøde for dem man kender rigtig godt og dem man slet ikke kender endnu. En kredsplads og en ekspedition er alle børn og voksnes "hjem" i 10 dage på landslejr. Du som holdleder er med til at skabe det "hjem".


Skift holdleder i Carla

Kredsen kan til hver en tid selv skifte holdleder i løbet af planlægningen af kredsens landslejr. Det gøres i FDFs medlemssystem Carla under fanen "Roller". Der kan kun være én holdleder registreret i Carla fra hver kreds, så kredsen skal først slette rollen hos den gamle holdleder, før den nye holdleder får tildelt rollen. Der er to ting der er vigtige i den forbindelse:

  • At gamle informationer, mails og breve altid overleveres til den nye holdleder.
  • At den person der er holdleder, også er den person der står registreret som holdleder i Carla.

De bedste hilsner fra
Landslejrudvalget

Ps. Du modtager én holdleder-info-mail yderligere før sommerferien.
FDF Landslejr 2021    7.-16. juli 2021
Facebook
Instagram
Pinterest
FDF.dk
landslejr@FDF.dk

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
www.FDF.dk
Tlf. 33136888
Mail FDF@FDF.dk


Tag mig af mail-listen   Ret dine oplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp

Find FDF i din by >



Du modtager denne mail, fordi du er holdleder på FDF Landslejr 2021. Du vil som holdleder løbende modtage særlig information om at være kreds på landslejr.