Copy
mailchimplogo.png Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Klik her  
trans.gif

Live-debat om selvstændighed

Det blev en livlig og interessant debat, da der mandag aften var debat om fremtidig grønlandsk selvstændighed i det Grønlandske Hus i København. Debatten blev live-streamet direkte efter DR1’s visning af dokumentarfilmen kampen om Grønland.

Fik du ikke set den, kan du nå det endnu ved at klikke her.

trans.gif
trans.gif

Nationaldagen fejret på ny hjemmeside

Der var stille i Huset på Grønland Nationaldag i søndags. Så stille, at det næsten var trist.

Men så var det godt, at der var masser af fest i glæde på den nye hjemmeside for de fire Grønlandske Huse i Danmark, groenlandskehuse.dk.

Her har vi samlet en hel masse nationaldagshilsener, som du kan se her.



 

action.png
trans.gif

Besøg Huset i løbet af sommeren

Selv om det er ferietid, er der åbent i Det Grønlandske Hus. Café ILIK fortsætter med at holde åbent hver mandag og onsdag kl. 16-21. Vi har åbent i boghandlen og udstillingen, og man kan fortsæt bestille møder med vores uddannelsesvejledere og socialrådgivere.

Tirsdagsspisningen er gået på ferie, men vi fyrer op under gryderne igen den 18. august.

Nyhedsbrevet går også på ferie, men vi er tilbage til august. I mellemtiden kan ifølge med på vores hjemmeside og Facebookside.

action.png
trans.gif
trans.gif

Mange kommende studerende

Der er glæde i Uddannelsesafdelingen, hvor de indtil videre har modtaget hele 143 ansøgninger om uddannelse på Sjælland, øerne og i udlandet.

Det tyder ikke på, at corona-epidemien har spændt ben for lysten til at uddanne sig, oplyser uddannelsesvejlederne Pia Rosing Heilmann og Helle Hansen Rosing. Men sidder man alligevel og overvejer at søge om optagelse på en uddannelse, så kan man nå det endnu. Ansøgningsfristen er 5. juli.

Der kommer næsten også hver dag brev fra studerende, der er blevet færdige. Én af dem er beklædningsdesigner Liv Aurora Jensen (på fotoet), som sluttede sin sidste eksamen af med et flot 10-tal og nu vender hjem til Nuuk for at opstarte selvstændig virksomhed.






 

action.png
trans.gif

Nyt emne på Dagens Grønland

Vi har været flittige i corona-perioden og har skrevet et nyt emne til vores undervisningsportal dagensgrønland.dk.

Det er emnet Fordomme, som afløser et tidligere emne med samme titel som lå på portalen, men som var blevet uddateret. 
Dagens Grønland er et gratis undervisningstilbud målrettet elever fra 4. til 9. klasse. 

Emnet Fordomme finder I under temaet Rigsfællesskabet, og her kan eleverne blandt andet arbejde med fordomme og diskrimination, den grønlandske forsoningskommission og sagen om, da ordet "grønlænderstiv" blev optaget i ordbogen. Gå til emnet ved at klikke på 'Læs mere'. Emnet er skrevet af Marie Leine og Martine Lind Krebs.

Der er i øvrigt åbent for booking af besøg i Husets skoletjeneste efter sommerferien. Læs mere her.

action.png
trans.gif
trans.gif

Copenhagen cooking aflyst

Der bliver desværre ikke grønlandske gourmetmiddage til august, som der har været med stor succes de senere år. Årets Copenhagen Cooking er nemlig aflyst på grund af corona-epidemien. Men vi glæder os til at være en del af den i 2021.

action.png
trans.gif
mailchimplogo_footer.png

ADRESSE


Løvstræde 6
1152 Kbh. K

Tlf.: +45 33 91 12 12
Fax: +45 33 15 75 90

CVR-nr.: 47337828
Email: illu@sumut.dk
trans.gif
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra Det Grønlandske Hus Kbh? Afmeld her