|
|
|
|
|
|
|
|
Kommende turneringer
12.7. Sommer/Efterårscup Jylland/Fyn - Ny i kalenderen
3.8. Holdturneringen 2020/2021 - Ny i kalenderen
8.8. 13. Sommer cup øst - Championship - Ny i kalenderen
8.8. 13. Sommer cup øst - Novice - Ny i kalenderen
19.9 BG 1/2 Marathon UDSOLGT
3.10.-4.10. DM i Doubles - OBS Ny dato
|
|
Månedens mantra
Af Lene Espersen
|
|
''Der findes ikke spøgelser''
- Bruger jeg altid at sige til mig selv, når jeg skal spille et "stort" spil og give et par indirekte skud.
- Michael Weile
|
|
Pernille Rosendal: "Jeg er meget optimistisk i forhold til DBgF´s fremtid"
Af Taus Bøytler
|
|
|
|
Pernille Rosendal har meget at smile over efter landsrådet
Fotos: Matilde Stenhøj Schmidt
|
|
Det er vel ingen overdrivelse at sige, at bølgerne gik højt forud for DBgF´s landsråd, der blev afholdt søndag den 28. juni 2020. Oprindeligt skulle landsrådet som altid have været afholdt i forbindelse med Nordic Open i påsken, men så gik verden amok på grund af corona, og alt blev aflyst.
Måske var den ufrivillige pause fra backgammon en anledning til at få tænkt over, hvordan man kunne skrue forbundet bedst muligt sammen. Mange medlemmer gav deres synspunkter til kende på diverse fora, men det der kunne sættes to streger under efter det rekordlange landsråd, der tog over syv timer, var at der var opbakning til den strategi, den siddende bestyrelse ønskede at arbejde videre udfra.
Men hvor efterlader den voldsomme debat egentlig forbundet? Det har nyhedsbrevet talt med Pernille Rosendal, formand for DBgF, om.
Hvordan oplevede du selve landsrådet?
Pernille: "Jeg selv og den øvrige bestyrelse var selvfølgelig på forhånd meget spændt på hvordan dagen ville spænde af. Vi havde det største fremmøde nogensinde både fysisk og i form af fuldmagter. Desuden var der rigtig mange, der fulgte os på DBgF’s YouTube kanal.
Jeg var både glad og positivt overrasket over det store engagement, som blev lagt for dagen under de mange debatter. Stemningen var gennem hele den lange dag både god og konstruktiv, selvom de forskellige synspunkter indimellem gik i hver sin retning.
Det var dejligt at se, at mødet generelt var præget af gensidig respekt og fremfor alt en rigtig god tone."
Har vi et stærkere eller et svagere forbund nu, end vi havde før landsrådet?
Pernille: "Hvis vi sammenligner internationalt har Danmark et rigtig stærkt forbund og vi fremstår velorganiseret og professionelt. Så for at sige det på ”godt jysk” så er udgangspunktet faktisk ikke så ringe endda.
Spørgsmålet er selvfølgelig om DBgF er kommet styrket ud af landsrådet?
Pernille: "Det er min faste overbevisning, at landsrådet har anvist den retning vi skal gå i for fortsat at udvikle backgammon i Danmark. Ikke blot blev der vedtaget en vækststrategi, men der blev også stillet en masse spørgsmål og afdækket en række bekymringer om hvad strategien kunne indebære.
Retningen er nu fastlagt og med den har DBgF alle muligheder for at komme markant styrket gennem de kommende år. Men ingen vision og ingen strategi kommer i mål uden opbakning fra de mange ildsjæle, der utrætteligt udretter så meget godt for forbundet.
Og én ting bestyrelsen har lært af både debatter på diverse fora i månederne op til landsrådet og på selve landsrådet er, at alle de frivillige skal inddrages langt mere i den fremadrettede proces."
Tror du, det vil være muligt at samle de mange forskellige holdninger til en fælles indsats?
Pernille: "Jeg har aldrig været i tvivl om, at alle – også de mest kritiske medlemmer – nærer et stort ønske om, at det må gå godt for backgammon i Danmark.
Og derfor både håber og tror jeg på en ganske bred opbakning. Jeg tror også på, at når næste fase af strategien kommer i gang, så vil mange opdage, at de initiativer der igangsættes kommer til at ske med lokale kræfter og til gavn for særligt de åbne klubber.
Jeg tror, at de som har tvivlet vil få øjnene op for mulighederne. Og det er mit håb, at i takt med, at de oplever at blive inddraget og få indflydelse, vil opbakningen stille og roligt forankres."
Hvad tror du, er det mest afgørende for at målet med at opnå flere medlemmer bliver opnået?
Pernille: "Det mest afgørende for at nå målet om flere aktive spillere er flerstrenget. Første fase, der handlede om en masse organisatorisk struktur, website mv. er allerede rigtig godt i vej.
Vi skal fremstå professionelt og velorganiseret over for nye medlemmer. Nu kommer den spændende 2. fase, hvor klubberne kommer til at spille en stor rolle. Hvis ikke forbundet formår at engagere de frivillige rundt om i hele landet til at tage imod nye medlemmer, så bliver det en langstrakt proces.
Men de frivillige kommer heldigvis ikke til at stå alene. En væsentlig komponent i strategien er en massiv støtte og hjælp fra forbundets side. Derfor er etablering af et sekretariat så afgørende en faktor for succes."
Er du fortsat optimistisk på DBgF´s vegne?
Pernille: "Jeg er meget optimistisk i forhold til DBgF’s fremtid. Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen og det kommer til at koste en masse kræfter at komme i mål med vores ambition.
Men heldigvis har vi jo et godt ”produkt”. Backgammon byder jo på så mange muligheder for at anvende sin fritid på en både hyggelig, sjov, spændende og udfordrende måde. Vi skal fortælle, at der er plads og muligheder for alle – både bredde og elite."
|
|
Toxværd og Petersen sejrede i Ringe
Af Taus Bøytler
|
|
|
|
Til venstre: Vinderholdet, Patrick Toxværd (tv) og Jan Petersen
Fotos: Henrik Maagaard og Taus Bøytler
|
|
Minimum tre spørgsmål summede rundt i mit forvirrede københavnerhoved, da jeg alt for tidligt om morgenen lørdag den 20. juni 2020 befandt mig i en bil på vej mod Gluds Café i Ringe, hvor Kenny Nissen havde inviteret til Åbne Fynske Doubles.
For det første havde jeg bestilt tre håndmadder ubeset, og for at sige det, som det er: Jeg bryder mig ikke om spegepølse. Så hvad nu hvis? Tanken var ikke til at bære. For det andet var det otte dage før landsrådet. Debatten på hjemmesiden og Facebook glødede for at sige det mildt, og ville det påvirke stemningen? For det tredje var det den første større turnering efter bekendtskabet med corona, og hvordan ville folk håndtere det?
Storslået fortid
Spørgsmålene til trods havde jeg en god grundfornemmelse i kroppen. Sidst jeg deltog i Åbne Fynske Doubles, i det herrens år 2007, opnåede jeg en fornem andenplads i selskab med Hans Kristian Mathiesen, og den positive oplevelse kunne måske tippe tingene til min fordel, hvis det begyndte at spidse til.
Efter at have samlet Birgitte Nissen op i Greve var vi fuldtallige i bilen. Birgitte skulle spille med min holdkammerat Andreas Becher, mens jeg selv havde allieret mig med manden bag rettet, Jesper Meisner, der også spiller for Familien Nemesis, ligesom Becher og min egen ringhed.
Erik Eriksen gjorde det godt
Vi ankom til Ringe i god tid, så før de første terninger blev kastet var der mulighed for at studere byen. Den historieinteresserede Jesper insisterede på, at vi skulle finde statuen af Erik Eriksen (V), der var statsminister i Danmark fra 1950 - 1953, og som var fra Ringe. Så det gjorde vi selvfølgelig:
Fra venstre: Birgitte Nissen, Erik Eriksen og Jesper Meisner
Opildnede af historiens vingesus fandt vi på vores vej tilbage til spillestedet en plads, hvor det var tilladt at kramme træer med bamser (se billedet i toppen). Det virkede som en dejlig mulighed.
Hygge og lystig snak
Kenny Nissen bød velkommen, og så blev der ellers rullet terninger til den helt store guldmedalje. 25 hold a to personer var klar til en lang dag i terningernes navn, hvor der skulle spilles en masse individuelle kampe til 9 point.
Der kunne spilles både inde og ude, og selv om folk selvfølgelig spillede for at vinde, blev der hygget og snakket lystigt ved de mange borde. Der blev rullet jokere, vundet drabelige bagspil, der var syge sekvenser, alt var som det skulle være.
Hverken spegepølse eller drama
Men hvad så med de tre spørgsmål fra tidligere på morgenen? Min største frygt blev gjort til skamme. Der var slet ikke spegepølsemadder i sortimentet, hvorfra man frit kunne vælge det antal madder, man havde forudbestilt. Det kommende landsråd? Jeg synes ikke, at det fyldte meget, selv om jeg da godt bemærkede, at der blev indsamlet fuldmagter.
Og forholdene ved den første post-corona-turnering? Folk virkede behageligt afslappede, alle vaskede (forhåbentligt) hænder efter toiletbesøg, og jeg oplevede ingen coronarelaterede uoverensstemmelser. Heldigvis.
Toxværd og Petersen løftede trofæet
Og som det er set så mange gange før, var det de skrappe, der løb med sejren og dukaterne til sidst. Patrick Toxværd og Jan Petersen, det stærke hold fra Langebro i elitedivisionen der vandt DM Doubles i 2013, vandt i suveræn stil med 11 sejre ud af 12 mulige.
Eneste nederlag var i fjerde runde, hvor Patrick fik tæsk af Annette Nielsen, der i øvrigt blev nummer to til turneringen sammen med Martin Foldager.
25 hold fra start
Gluds Café udgjorde gennem hele dagen den perfekte ramme for en god turnering. Der var gode sidde- og lysforhold og forplejningen og betjeningen bag baren kunne der ikke sættes en finger på.
Min eneste anke går på deltagerantallet. Uanset hvor stor min jahat er, kan jeg ikke få det til at give mening, at der var 25 deltagende hold til en monradturnering, så der i hver runde var et hold, der skulle sidde over.
Næsten rent bord til makker
Min skrappe makker, Jesper Meisner, vandt i øvrigt fem af sine seks kampe. Kun Deniz Keskin fra Odense kunne han ikke knægte. Godt spillet Jesper! Og beklager, at jeg ikke kunne holde niveau.
Kenny Nissen gjorde det igen. Og vi er nok mange, der allerede glæder os til næste turnering på Gluds Café.
Resultater
1. Patrick Toxværd og Jan Petersen (11/12)
2. Annette Nielsen og Martin Foldager (8/12)
3. Niels Fløjborg og Christian Klebajn (8/12)
|
|
Axel Stemark og Hatten er tilbage i elitedivisionen
Af Taus Bøytler
|
|
|
|
Axel Stemark (th) i play off-dyst mod Allan Stage
Foto: Pernille Rosendal
|
|
Hatten er tilbage på øverste hylde. Efter at være blevet nummer 3 i 1. division i sæsonen 2019/2020 skulle holdet ud i et altafgørende play off-opgør mod 13. Brigade, der blev nummer 10 i elitedivisionen.
Hatten besejrede 13. Brigade 3-1. Nyhedsbrevet har mødt Axel Stemark fra Hatten til en snak om sejren over Brigaden samt forventningerne til den kommende sæson.
Hvordan oplevede du det drabelige Play Off-opgør mod 13. Brigade?
Axel: "Det var skønt!
En gammel joke hos Hatten (og muligvis andre hold) er, at hvis der er en, der taber hurtigt, så har han taget en for holdet, så vi kan vinde 3-1. Mogens Dreier spillede mod Flemming Secher. De kom forholdsvist hurtigt frem til 5-5, hvorefter Secher hev en 8-doblet gammon i hus. Exit Dreier, men som det skulle vise sig, var det et offer, der var det hele værd.
Jeg selv spillede mod Allan Stage. Vi fulgtes ad et stykke af vejen, førend det lykkedes mig at trække fra. Kampen var, rent teknisk, forholdsvis uinteressant. Vi spillede 23 partier, og der blev ikke vundet en eneste gammon.
Flemming Storgaards dagsform fejlede ikke noget. Stakkels Bjarne Tholstrup kom i menneskehænder og kunne bare se på, at Flemming allernådigst tilstod ham fem point, inden han kørte sejren i hus.
Tilbage var så Nikolai Nilsen, der mødte Steen Ørnvig. Jeg husker ikke den løbende stilling nøjagtigt, men det var noget med at Nikolai skulle vinde 5-6 point med under et minut på uret. Efter at have været under solidt pres lykkedes det ham – til holdkammeraternes jubel og modstandernes fortvivlelse – at hive den hjem i DMP. Sejren til trods, har hans holdkaptajn dog overflyttet ham til en specialklasse i faget time management.
Efterfølgende var der i sagens natur god stemning (hos os). Og – som altid, når Hatten har præsteret noget væsentligt – sluttede det med Gryde på Rio Bravo."
Var du nervøs, fordi der var så meget på spil?
Axel: "Aldrig! Ikke et eneste sekund! Den eneste spænding var, om vi skulle ud i anden runde for at vinde.
Hatten har gennem årene deltaget i en del play-offs og har en særdeles solid statistik. Personligt kan jeg ikke erindre at vi har tabt en play-off. Flemming påstår hårdnakket at det er sket, men det må have været mens jeg var på toilettet eller noget."
Hvilke forventninger har du til Hattens indsats i elitedivisionen 2020/2021?
Axel: "I vores fem sæsoner i Eliten har vi fået to 3. pladser, en 6. plads, en 10. plads (hvor vi på okkult vis flåede play-off-sejren ud af hænderne på stakkels Ringsted) samt den 11. plads, der medførte nedrykning. Vi har således været over det meste af spektret, bortset fra den absolutte top. Et realistisk bud vil være, at vi placerer os solidt i midten. Med en smule medvind vil et optimistisk bud være, at vi får vores tredje deltagelse i Final Four."
I 2019/2020 blev du topscorer for Hatten i 1. division med en personlig score på 11-5. Hvad er dine forventninger til din egen sæson i elitedivisionen 2020/2021?
Axel: "Nu er der desværre ikke online-adgang til resultaterne for tidligere år (bortset fra 2018/2019, hvor min score var 10-6), men så vidt jeg husker, har jeg ikke haft en eneste sæson i eliten med negativ score. Modstanden taget i betragtning, vil jeg være glad om jeg kan fortsætte denne stime."
Tror du holdturneringen 2020/2021 bliver, som vi kender den, eller vil der være et twist af post-corona?
Axel: "Jeg tror, at det i det store hele vil det blive business as usual.
Menneskets hukommelse er kort. For dem, der har mistet deres arbejde eller virksomhed, er der nogle meget konkrete udfordringer, som man absolut ikke skal negligere.
Men generelt set tror jeg, at folk vil vende tilbage til en ordinær hverdag – i hvert fald i de dele af verden, hvor smitten er kommet under kontrol og er begrænset. Der er gjort nogle erfaringer, som muligvis vil medføre ændringer i andre sammenhænge, men uanset at f.eks. onlinemøder er blevet det nye sort, vil backgammon på nettet bare aldrig blive det samme som at sidde over et bræt.
Den største udfordring kan blive, hvis tegnellianerne i Stockholm ikke tager sig sammen og får presset det det svenske smittetryk ned. Det kan give problemer for vores danske venner i Okkuperet Skåne. Selvom de taler med en sjov dialekt, er de jo stadig en del af den danske backgammonfamilie, og vi vil ikke være dem foruden."
|
|
Christian Raith:
"Jeg var helt blæst i hovedet og ænsede ikke rigtigt, hvor syge de sidste sekvenser var"
Af Taus Bøytler
|
|
|
|
Torben Krogh fra Mama Boys II spiller mod Karen Margrethe Skovgaard Hansen fra Lykkeridderne
Fotos: Karsten Bredahl og Maria Nymann
|
|
Først spillede han 22 ud af 22 kampe i holdturneringen. Så spillede han tre ud af tre kampe i play offen, og til sidst deltog han i den ekstra kamp, der skulle til for at sikre Mama Boyz II endnu en sæson i 1. division.
Nyhedsbrevet har talt med Christian Raith om, hvad der skal til for at spille 26 ud af 26 kampe, forventningerne til den kommende sæson i 1. division samt lidt om, hvordan det er at spille på hold med sin egen bror.
I løbet af sæsonen, play offen og den ekstra play off-kamp spillede du samtlige 26 kampe. En præstation, der uden tvivl vil gå over i historiebøgerne. Hvordan kan det lade sig gøre ikke at misse en eneste kamp i løbet af en hel sæson?
Christian: "Ja - det har været ret vildt at kunne spille alle 22 ordinære runder samt 3 i playoff og så lige den sidste omkamp.
Jeg nyder at komme afsted til holdkampene både det sociale med med- og modspillere og så den luksus, at kun skal tænke på den igangværende kamp og lade alt andet vente.
Jeg havde ikke regnet med at skulle spille alle kampene, men i denne sæson faldt tingene ud så jeg røg på holdkortet hver gang og heldigvis også havde mulighed for at deltage - så siger jeg ikke nej.
Oven i det gik det jo også ganske godt resultatmæssigt, dog skulle jeg lige sunde mig over at lægge ud med at tage til Horsens og tabe de 2 første kampe..."
Til play offen spillede du fire 17-pointere på samme dag. Var det overhovedet muligt at tænke klart til den sidste kamp?
Christian: "Fire 17-pointere på en dag er mange, især da jeg var lidt ude af form og ikke havde spillet siden afslutningsweekenden.
Vores tredje kamp var færdig noget før den anden holdkamp i play-offen, så vi ventede med spænding på resultatet af den anden kamp - vi var sikre på at stå lige med Vesterbro eller vinde play off.
Skæbne ville, at vi skulle ud i omkamp, og her var der opbakning fra begge sider om 3 kampe til 17 (det er jo holdkampe), så vi gik i gang ved 21-tiden.
Motivationen var høj for mig til det sidste - jeg ville meget gerne, at vi forblev i 1. div. Der var lodtrækning, og jeg skulle spille mod Kim Salomonsen, som jeg har spillet mod og tabt til 3 gange tidligere, så nu skulle det bare være min tur.
De to øvrige kampe i omkampen blev færdige med en sejr til hvert hold, så nu var alt på spil i vores kamp.
Jeg husker kampen som meget spændende og med flere partier, der skiftede karakter og kunne gå begge veje... jeg endte dog med at vinde crawford partiet 17-13 i et parti, som også bølgede frem og tilbage: jeg har fanget Kim med 2 brikker på mit 1pkt og en 6-prime og en enkelt på 8-pkt...
Jeg slår 64 og giver 6er skud, som bliver ramt... Kim har åbent på 5pktet, men jeg formår ikke at komme ud, før han er rundt med sine brikker og begynder udtagningen...vi ender med, at jeg har 8 brikker tilbage og Kim har 4 (alle på 1 pktet)...
jeg er på rul og ruller først 55 efterfulgt af 66 i næste rul... jeg var helt blæst i hovedet og ænsede ikke rigtigt, hvor syge de sidste sekvenser egentlig var!"
Christian Raith vs søn
Dit hold, Mama Boyz II, endte med at forsvare jeres plads i 1. division. Hvilke forventninger har du til sæsonen 2020/2021?
Christian: "Forventningen til næste år er helt sikkert en masse godt humør, socialt hygge samt en masse gode kampe mod dygtige modstandere.
Det ser ud til at blive en stærk række til næste år, men jeg satser da på, at vi kigger mere opad end nedad (det er trods alt sjovere) - og mon ikke vores holdkaptajn får vendt stimen lidt og hjælper os (5 sejre i 21 forsøg må kunne gøres bedre)..."
Din bror, Jens Raith, spiller også for Mama Boyz II. Hvordan er det at have et familiemedlem på holdet?
Christian: "Det er fedt. Jens og jeg har spillet på samme hold i holdturneringen siden 1998, så det er blevet til en del holdkampe sammen.
Vi har også spillet diverse double-tuneringer mm sammen, så vi hænger sammen backgammon-mæssigt... og så tror jeg, at vi begge hader at tabe til hinanden (endnu en grund til at være på hold sammen).
Det skal lige nævnes, at i den forgange sæson havde jeg yderligere et familiemedlem på holdet - Cecilie på 14 år er Jens's datter og stillede op, da vi var en mand nede til en tur til Næstved.
Cecilie tabte desværre kampen efter 26 partier, men jeg tror hun vandt lidt respekt fra tilskuerne - i hvert fald fra mig!"
I år 2000 blev du danmarksmester i speedbackgammon. Hvordan husker du tilbage på den oplevelse?
Christian: "Det er jo en del år siden, men det var helt sikkert en særlig oplevelse. Jeg kan ikke huske detaljerne om formatet, men mener det var før delay-tid.
Feltet var utroligt stærkt med en del top 20 spillere... der blev spillet 15 runders monrad og jeg vandt 12 kampe, bl.a. over stærke spillere som Mogens Knudsen, Navidi, Tobias Christensen, Torben Hasseris og Bazigos (med bafflebox).
Fra start af blev der ikke tænkt på mig som mulig vinder, og som kampene skred fremad kunne jeg fornemme at folk tænkte, at nu måtte min stime og mit held dog slippe op, men jeg fik mirakuløst holdt kursen og hev pokalen hjem...
Om det var min overraskende sejr, der gjorde, at "DM i lyn", som det vist hed dengang, først blev genoptaget 10 år senere i et nyt format, ved jeg ikke..."
|
|
Juliánna: "Vi vandt mod alle odds"
Af Taus Bøytler
|
|
|
|
Det stærke Absalon V-hold, fra venstre: Majid Soleimanzadeh, Juliánna Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Ali Jamil Sharifi og Henrik Bie
Fotos: Lennart Kurland og Taus Bøytler
|
|
Da jeg til det nyhedsbrev, der udkom i maj 2020 skulle vurdere Absalon V´s chancer for succes i play off tre, hvor fire hold skulle kæmpe om to pladser i 2. division, lød den hårde dom som følger:
"De fire holds GPS (gennemsnitlige play off-spiller) viser med al tydelighed, at Absalon V er lysår efter de andre, og selv om jeg personligt er kæmpe fan af Juliánna Juhl-Johansen Zölde-Fejér og hendes Absalon V-hold vil jeg vurdere, at de er tæt på chanceløse. Med en gennemsnitlig tmp på blot 571 har de ikke meget praktisk erfaring over brættet, og det kan godt blive et problem, når det spidser til."
Men Absalon V ville det anderledes. Efter en fantastisk indsats gjorde de nærværende pens ord til skamme og er nu klar til nye eventyr i 2. division, når sæsonen begynder til september.
Nyhedsbrevet har mødt Juliánna Juhl-Johansen Zölde-Fejér til en snak om den suveræne præstation.
Hvad tænkte du, da du læste i nyhedsbrevet, at dit hold var chanceløse i play off´en?
Juliánna: "Da jeg læste kommentaren, tænkte jeg som en backgammonspiller vil gøre - hvad er vores chancer for at vinde? 1 til 10 i det felt.
Samtidig med at jeg har spillet nok til at se sindssyge ting ske over brættet i begge retninger - så jeg tog høje hæle på, mit bedste smil og sagde til mit team, "vi gør vores bedste, og der er kebab hos mig, hvis vi taber eller burger på Asta, hvis vi vinder" - de må elske burgers mere end kebab, fordi de gjorde deres bedste, alle 3, og vi vandt, mod alle odds."
Thorbjørn Schiønning fra Familien Nemesis II fører 6-0 over Juliánna Juhl-Johansen Zölde-Fejér fra Absalon V
Vil du modtage og acceptere nyhedsbrevets ansvarshavende redaktørs dybfølte undskyldning?
Juliánna: "Der er intet behov for en undskyldning, statistikken var nok rigtig, men magien og charmen var ikke regnet med - og det er det, som er fantastisk i backgammon, at alle kan vinde mod alle. Og så en pakke flødeboller vil sikkert gøre lidt til, at vi elsker dig mere end vi gør i forvejen."
Hvordan oplevede du den lange play off-dag, hvor du selv vandt to af dine tre kampe?
Juliánna: "Dagen startede med sommerfugle i maven. Jamil, en af vores holdkammerater, kunne ikke finde vej og kom næsten for sent, hvilket gjorde, at vi var lidt pressede.
Modstanderne var langt mere erfarne end os, men vi kom med et stykke chokolade til brættet, og sprit, og vores bedste spil. Euforien var stor, da vi endte med 3-1 i første runde. Vi følte pludseligt vind i sejlene, kom lidt mere chokolade på bordet til runde to, og bredere smil - terningerne var med os, vi fik blod på tanden, og vandt igen 3-1.
Alle var overraskede og målløse, måske mest os. Så fik vi at vide, at vi kun skulle vinde et bræt, så var vi videre stensikkert. Jeg tabte mit, og mine holdkammerater førte stort alle 3. Det endte dog med 1-3, i nogle meget spændende og nervepirrende kampe, mod nogle rigtig søde modstandere, hvor spilleetikken, erfaringen og tilgangen var meget inspirerende at overvære på sidelinjen.
Turneringen i det hele taget var organiseret godt, spillestedet var ideelt, og stemningen meget sportslig."
Hvilke muligheder ser du for Absalon V i 2. division i sæsonen 2020/2021?
Juliánna: "Jeg vil gerne arbejde videre på at bidrage til vores teams udvikling i form af lørdagsundervisning, som naturligvis vil være åben for alle.
Mit hold er et meget socialt hold, rare mennesker, som jeg også sætter pris på at omgås privat. Så jeg satser på tættere samarbejde, stærkt fællesskab, løfte og støtte i flok, og lære fra hinanden - vi er vidt forskellige som mennesker, baggrund og tilgang til spillet - så vi bidrager hver med forskellige styrker, samtidig med vi lærer fra hinanden om vores svagheder.
Det er et stærkt fundament, at vi holder af hinanden og støtter hinanden, uanset resultater. Det ser jeg som vigtigst."
Hvordan fejrede i sejren?
Juliánna: "Vi fejrede på Asta, i Valby - men det blev ikke til lang fest midt på natten, da vi var alle udmattede ovenpå en lang dag.
Det bedste jeg husker var, at vi sad ved bordet og hver femte minut sagde en af os "fuck, jeg kan ikke tro det, vi er 2. Div spillere nu" - og at jeg vågnede dagen efter som Kaptajn til mine Fabulous Five, i 2. Div."
|
|
Lars Trabolt ligger nummer fire på Giants of Backgammon-listen
Af Taus Bøytler
|
|
|
|
Øverst: Lars Trabolt
Nederst til venstre: Thomas Kristensen
Og helt til højre: Steen Grønbech
Foto: 1stpoker.dk, Karsten Bredahl og Allan Christensen
|
|
Lars Trabolt er verdens fjerde bedste backgammonspiller. I hvert fald hvis man mener, at Giants of Backgammon-listen er sandheden.
Følgende tre spillere er bedre placeret end Lars Trabolt på listen:
- 1 Masayuki Mochizuki (Japan)
- 2 Michihito Kageyama (Japan)
- 3 Victor Ashkenazi (USA)
Ni DBgF-medlemmer på listen
På 2019-listen over de 32 største backgammongiganter i verden finder vi følgende danskere, samt den svenske superstjerne Thomas Tenland, der som bekendt også er medlem af DBgF:
- 4 Lars Trabolt
- 8 Steen Grønbech
- 13 Thomas Kristensen
- 16 Thomas Tenland
- 26 Marc Brockmann Olsen
- 28 Sander Lylloff
Og på runner up-listen, der dækker placeringerne 33-64 finder vi yderligere tre skrappe danskere:
- 36 Michael "Mik" Larsen
- 42 Thomas Myhr
- 55 Karsten Bredahl
En fantastisk præstation
Mange stærke danske backgammonspillere har kritiseret listen for ikke at give et retvisende billede af den absolutte verdenselite.
Det skal dog ikke afholde nyhedsbrevet fra at hylde de seks DBgF-medlemmer der har fundet vej til listen, samt de tre på runner up-listen. For det er da en fantastisk præstation uanset hvad.
Peter Jess Thomsen første dansker på listen
Gigants of Backgammon-listen blev offentliggjort første gang i 1993, hvor 27 er de 32 bedste spillere var fra USA. Siden da er listen udkommet hvert andet år. Første dansker på listen var Peter Jes Thomsen (der blev verdensmester i 1993), der i 1995 var placeret som nummer 25.
Sander Lylloff har også været nummer fire
Der har aldrig været en dansker på en af de tre øverste pladser, men Lars Trabolts er ikke den første dansker, der er nummer fire på Giants of Backgammon-listen. Det opnåede Sander Lylloff både i 2007 og 2009.
|
|
Nyhedsbrevets redaktion
Taus Bøytler (ansvarshavende redaktør)
Lene Espersen (layout og grafik)
Sally Larsen (oversættelse)
Maria Bonke (korrektur)
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
