Copy
PM / Dansehallerne & Danseatelier præsenterer thecarrierbag festival
 
Dansehallerne & Danseatelier præsenterer


thecarrierbag festival

 


 30. - 31. august 2019
Spillested: Danseatelier, Blegdamsvej 18A,  2200 København N

International feministisk festival for dans, koreografi og performance i et atelier og dansestudie i hjertet af København. To dage med eksperimenterende workshops, performances, koncerter, mad og fest. 
 
Alle er velkomne til thecarrierbag festival, hvor kunstværker kan opleves på helt nye måder i intime omgivelser, og forholdet mellem værker og publikum er i fokus.
 
Rammerne for festivalen er Danseatelier – et kollektivt dansestudie og atelier drevet af 11 unge dansere og koreografer siden 2015. Danseateliers særlige profil som både offentlig scene og privat arbejdsrum, giver nogle helt unikke rammer. Her opleves kunsten uden filter. Man kommer mere eller mindre ind direkte fra gaden, køber billet i døren og møder kunstnerne i øjenhøjde både før og efter forestillingerne. I Danseatelier bydes der altid på mad og drikke - og man skal også tage skoene af, inden man træder indenfor!
 
Henover de to festival-dage vil internationale og lokale kunstnere præsentere værker og workshops. Hver dag består af en 3-timers workshop og et fuldt aftenprogram med performances, koncerter, installationer, aftensmad og DJ’s. Festivalen er en god måde at opleve eksperimenterende koreografiske værker, tage del i spændende aktuelle workshops, og møde mennesker i uformel setting med mad og musik. Her er der med andre ord mulighed for at opleve performativ kunst på en helt anden måde end på de etablerede kunstinstitutioner.
 
Undersøgende spørgsmål
Festivalen undersøger alt det der ‘bærer’ et kunstværk - med andre ord konteksten eller det der gør det muligt for et kunstværk at blive vist, set, hørt og følt. Festivalens koncept er udviklet ud fra begrebet ‘the carrier bag’ af den feministiske science fiction forfatter Ursula K. Le Guin, samt teoretikeren Bini Adamczaks antonym til penetration, ‘circlusion’. I forlængelse af disse begreber, lægges der derfor ikke blot fokus på værkerne i sig selv, men også sammenhængen, situationen og historien som bærer og omringer dem. 
 
De historier vi fortæller, både på et individuelt og samfundsmæssigt plan, bliver forankret som sandhed over tid. Andre historier bliver glemt, og kommer aldrig i historiebøgerne og bliver ej heller overleveret på anden vis. Hver historie har uendelig mange perspektiver og stemmer.
 
Enkeltstående kunstværker er ligeledes skabt af en mangfoldighed af historier, mennesker og materialer. Dette ønsker vi at synliggøre med thecarrierbag festival. Hver kunstner er derfor både inviteret til at præsentere et værk eller en workshop, samt noget der har ‘båret’ deres kunstneriske proces, men som ikke er en synlig del af det endelige værk.
 
thecarrierbag festival fandt sted første gang i 2017 i Danseatelier. Det er resultatet af en kunstnerisk research mellem Emilia Gasiorek, Karis Zidore og Stine Frandsen, som nu tager form som en festival.

For mere info, billeder m.m. kontakt Sebastian Nervil / sne@dansehallerne.dk / 2726 9327
Pressebillede: Wilfred Wagner /  kan downloades som kvadrat eller i højformat

Fakta


Se hele programmet hér
30. + 31. aug. 2019
Begge dage:
13:00 – 16:00 Workshop
18:00 – Aftenprogram med forestillinger, middag og koncert eller DJ set.
Venue: Danseatelier, Blegdamsvej 18A, 2200 København N

Festivalpas: 170 DKK / En-dags billet: 100 DKK / Workshop: 70 DKK / Aftenprogram: 50 DKK. Billetter kan kun købes i indgangen til festivalen.

Credits:
Kuratering, kunstnerisk undersøgelse og producering: Emilia Gasiorek, Karis Zidore, Stine Frandsen
Vært: Danseatelier 
Visuel identitet: Wilfred Wagner 
Co-producent: Dansehallerne 
Støtte: Statens Kunstfond og Nørrebro Lokaludvalg 
 
Om Danseatelier
Danseatelier er et dansehjem og kollektivt arbejdsrum delt mellem 11 dansere, koreografer og venner, som alle arbejder med dans og koreografi i København. Initiativet stammer fra et behov for kontinuitet, et sted for kollektiv arbejdsdeling, samt social og kunstnerisk støtte - at stå sammen i deres forhold med dans og koreografi. Ved at insistere på fællesskabet, ønsker de at tage skridt væk fra individualisering og ensomhed, hvad end det er i form af værtskab, deling og skabelse af værker. Det er en konstant organisatorisk og kunstnerisk research i kollektivitet, som ændres med tid og behov.
 
Om Dansehallerne
Dansehallerne er et nationalt ressourcecenter for dans og koreografi. Dansehallerne præsenterer og co-producerer nationale og internationale forestillinger – og faciliterer træning, seminarer, kurser, residens, researchbaserede udviklingsprojekter og eksperimenterende aktiviteter.
Facebook
Vimeo
Instagram
Dansehallerne (administration), København - H.C. Andersens Boulevard 25, 3. – 1553 Kbh V
Dansehallerne, Aarhus – Valdemarsgade 1G, 2. – 8000 Aarhus C
Tlf.: 3388 8000 / info@dansehallerne.dk

Du kan afmelde dig fra invitationslisten her