Copy
Sidste nyt fra FSTA, Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur
Ser denne email underlig ud?
Se den i en internet browser

Forum for sygehus teknik og arkitektur

Har du husket at tilmelde dig FSTA’s Årskonference 2019?

Inden længe holder FSTA Årskonference, der for andet år i træk finder sted på Hotel Nyborg Strand den 2-4. oktober.

Glem ikke at tilmelde dig Årskonferencen 2019 her, der som altid byder på et program med lærerige foredrag, udstillinger, videndeling og socialt samvær. Udstillere, der har fået tildelt en stand på konferencen, skal tilmelde sig via et særskilt tilmeldingsmodul hos Nyborg Strand. Linket hertil blev sendt til alle udstiller-virksomheder den 9. juli.

I år præsenterer vi dig for aktuelle temaer som klima og bæredygtighed på hospitalerne, kommunalt sundhedsbyggeri, rengøring og hygiejne på hospitalerne, design af operationsstuer, AB18 og ABR18, hacking i sundhedsvæsenet og meget mere.

Hør blandt andet hospitalsdirektør for Herlev og Gentofte Hospital, Klaus Lunding, fortælle om fremtidens sundhedsvæsen. Oplægget sætter fokus på opgavefordelingen mellem hospital, egen læge og kommune, og hvordan vi sikrer sammenhæng og effektive patientforløb.

På forsiden af FSTA’s hjemmeside har vi samlet al relevant information, som giver dig det fulde overblik over konferencen.

Se programmet for FSTA's Årskonference 2019.

FSTA's generalforsamling 2019

Vil du være en del af FSTA's bestyrelse og være med til at præge foreningens retning?


Generalforsamlingen finder sted på Årskonferencens første dag den 2. oktober, og her skal vi have valgt minimum to nye bestyrelsesmedlemmer.

FSTA's bestyrelse består lige nu af syv medlemmer og to suppleanter.

Finn Sørensen fra Creo Arkitekter og Claus Niehburg Bernthsen fra Køge Universitetshospital er begge på valg og ønsker ikke genvalg.

På valg som bestyrelsesmedlemmer er også Kaj Hyldgaard fra Nyt Aalborg Universitetshospital og Jørgen Lindegaard fra OUH, der begge er villige til genvalg.

Blandt bestyrelsessuppleanterne er både Svend Christiansen fra Regionshospitalet Randers og Steffen Carl Jacobsen fra Aalborg Universitetshospital villige til genvalg.

Hvis du ønsker at stille op til en bestyrelses- eller suppleantpost, skal du sende en skriftlig meddelelse herom til formand, Kaj Hyldgaard, senest onsdag den 11. september. Det kræver, at du selv eller din virksomhed er medlem i FSTA.

Alle FSTA's medlemmer har mulighed for at deltage i den årlige generalforsamling. Medlemmer har desuden stemmeret og kan blandt andet være med til at bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen.

Se den foreløbige dagsorden for den ordinære generalforsamling.

Generalforsamlingen foregår kl. 16-17 på Hotel Nyborg Strand.

Læs mere om FSTA's generalforsamling 2019.
Kommende FSTA-arrangementer:
 
  • Fagnetværket om el-installationer: 29. august 2019
     
  • Gå-hjem-møde om FSTA's fagnetværk: 10. september 2019
     
  • Fagnetværket om ventilation: 12. september 2019
     
  • Generalforsamling i FSTA: 2. oktober 2019
     
  • FSTA's Årskonference: 2.-4. oktober 2019
     
  • IFHE-EU kongres 2019: den 8. oktober 2019
     
  • Gå-hjem-møde om FSTA's fagnetværk: 3. december 2019
Læs mere om fagnetværkene, hvor du også kan finde referater og materialer. Kontakt Thorkil Vandborg, hvis du ønsker at være med i et fagnetværk. Se kalenderen med alle kommende arrangementer.
Copyright © 2019 FSTA, All rights reserved.

 
Email Marketing Powered by Mailchimp