Copy
Nyt fra de frivillige

DN Aktiv

Nyt til DN-frivillige

cMtcfQu.png

Indholdsfortegnelse

Red havet: Du kan skrive under fra i dag

Havet er ved at blive kvalt af iltsvind, forurening og bundtrawling. Så alvorlig er udmeldingen fra fire organisationer, der er gået sammen om at reddet havet.

'Red havet' er navnet på den kampagne, som Danmarks Naturfredningsforening, Levende Hav, Danmarks Sportsfiskerforbund og WWF Verdensnaturfonden har lanceret i dag.

Kampagnen skal skabe ekstra opmærksomhed om havet omkring os, fordi det har brug for hjælp.

I løbet af de seneste 100 år er områder med iltmangel tidoblet, godt 85 procent af havbunden i den danske del af Nordsøen er forstyrret, og torskebestanden i Kattegat er nede på ti procent af, hvad den var i 1970’erne!

> Læs mere og bl.a. om hvordan du skriver under
 

Tusind tak for de mange input til AP2020

Hovedbestyrelsen inviterede i forsommeren alle DN's aktive til at komme med input til DN's prioriteringer i det kommende års aktivitetsplan. Masser af afdelinger og aktive har svaret på invitationen. I alt 34 forskellige input er sendt ind og har bidraget til udformningen af det første udkast til AP2020, som HB skal tage stilling til på sit kommende møde den 30. august.

> Læs dokumentet med samtlige input på dn.dk/AP2020

Kontakt: Kathrine Hegelund, khe@dn.dk, 61 68 80 72
 

Økologiske høstmarkeder 31. august og 1. september

Den 31. august og 1. september fejrer økologiske landmænd, at årets hårde arbejde i markerne nu belønnes med høsten af massevis af økologiske råvarer. Derfor åbner 80 økologiske landmænd, fordelt over hele landet, stalddørene, og hvor børn og voksne kan få en snak med landmændene om økologi

> Læs mere om høstmarkeder her 
 

Ny svampebog

Vi begiver os ikke ud i anmeldelser af bøger i dette nyhedsbrev, men vil dog gøre opmærksom på en ny svampebog, der netop er udkommet, Nordeuropas svampe. Her gennemgås 2800 svampe over 1700 sider. Bogen er skrevet af Jens H. Petersen og Thomas Læssøe. Men som noget nyt er der lavet nogle bestemmelseshjul til svampe - og disse er gratis tilgængelige.

> Se bestemmelseshjulene (PDF-fil)
> Læs mere på svampeatlas.dk
> Se i øvrigt også hæftet Svampejagten (PDF-fil)
 

Lokale nyhedsbreve

Lokale DN nyheder direkte til dig
Med et lokalt nyhedsbrev kan du få nyheder om din lokale DN afdelings arbejde, blive inviteret på ture i lokalområdet og få nyheder om natur og miljø i din kommune. De fleste lokale nyhedsbreve udkommer fire gange om året.
Her kan du tilmelde dig nyhedsbreve

Der er udkommet 13 nyhedsbreve i løbet af den seneste uge:

Naturens Universitet

Her ser du de kommende kurser i Naturens Universitet:

Kursus: Lær at holde en flagermustur, Storkøbenhavn, 4. september i Aarhus
Lær om flagermusene, så du selv kan være turleder på en flagermustur. Kom og lær mere om flagermus, bliv klog på denne store pattedyrgruppe med 18 arter i Danmark.

Fortællekursus for begyndere. Kursus 21. september ved Roskilde
Få værktøjer til at fortælle de gode historier - bliv bedre turguide. God formidling handler ofte om at kunne fortælle en god og levende historie. På kurset gennemgår vi – gennem praktiske øvelser – en række værktøjer og teknikker der gør dig til en bedre fortæller, hvad enten det er på et naturvandring eller omkring lejrbålet om aftenen.

NaturGuide (to kurser i alt), 2. kursus: 28. september i København (bemærk dato)
Arrangér to ture eller arrangementer og deltag aktivt i de to NaturGuide-kurser - så er du DN NaturGuide! DN’s NaturGuidekurser er for alle aktive, der allerede arrangerer eller gerne vil afholde ture og arrangementer. Kursernes indhold er god vekselvirkning mellem teori, deltagernes erfaring og mange praktiske aktiviteter.

Sporkursus, 23. november ved Klostermølle, Skanderborg
Du lærer om alle typer sportegn fra ekskrementer, gylp og fodaftryk til ædespor, veksler og reder. Undervisningen er dels teoretisk, dels med praktiske gætteopgaver og afsluttende med ekskursion, hvor der vejledes i indsamlingen af sportegn bl.a. som fotos.


Se flere kurser på www.dn.dk/nu

 

Nyheder fra www.dn.dk

21. august 2019
Red havet: Du kan skrive under fra i dag
Havet er ved at blive kvalt af iltsvind, forurening og bundtrawling. Så alvorlig er udmeldingen fra fire organisationer, der er gået sammen om at reddet havet. 'Red havet' er navnet på den kampagne, som Danmarks Naturfredningsforening, Levende Hav, Danmarks Sportsfiskerforbund og WWF Verdensnaturfonden har lanceret i dag. Kampagnen skal skabe ekstra opmærksomhed om havet omkring os, fordi det har brug for hjælp.

20. august 2019
Skal der plantes Folkeskov nær dig?
DN og TV 2 samler ind til at plante en million træer. Og du kan være med til at bestemme, hvor de nye Folkeskove skal etableres. Klimaet har brug for meget mere skov. Derfor er TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening gået sammen om ’Danmark planter træer’ – landets første indsamlingsshow til gavn for klimaet. Målet er at plante en million træer, der skal blive til nye Folkeskove mindst otte forskellige steder i Danmark. Når du støtter indsamlingen, kan du samtidig stemme på, hvor i landet træerne skal plantes.

20. august 2019
Nyt projekt boomer: Naturfamilier er nu i 35 kommuner
Projektet Naturfamilier skaber lokale netværk af familier, der arrangerer naturaktiviteter og tager hinanden med på tur. Vil I gerne ud i naturen? Følg med i projektet og se hvor næste tur afholdes. Danmarks Naturfredningsforenings store satsning på børne- og familieområdet, Naturfamilier, åbner op i yderligere 25 kommuner. I foråret startede Naturfamilier op i 10 udvalgte kommuner, hvor projektet blev søsat og prøvet af. Man kan derfor nu finde Naturfamilie-grupper i 35 af landets kommuner.

19. august 2019
Vi har mistet mange lokale arter men får flere haveplanter i landskabet
Vi har fået langt færre lokale, sjældne og hjemmehørende plantearter siden 1800-tallet, mens flere og flere nye arter har fundet vej fra vores haver og ud i landskabet. Det viser ny forskning.

16. august 2019
Ny naturfamilie: "I naturen glemmer vi alt andet"
Projektet Naturfamilier inspirerer børnefamilier til at være sammen udenfor på en nem måde, og det kan være alt fra en gåtur i skoven til mad over bål. Familierne mødes blandt andet over Facebook. Med forældrene lige i hælene går børnene på jagt efter snegle i skyggen af trækronerne ved Himmelsøen i Roskilde, hvor byens første Naturfamilie-arrangement bliver afholdt. -Se den her kæmpesnegl, udbryder 6-årige Isaac, da han fårøje på en vinbjergsnegl i græsset...

Læs alle nyheder på www.dn.dk
 

Transparent.gif