Copy
Seneste nyt fra Erhvervsforum

Kom tæt på Høje Taastrup C

Onsdag den 28. august kan du komme helt tæt på den nye bydel Høje Taastrup C med boliger til ca. 3.000 personer og arbejdspladser til ca. 4.000 i kontorvirksomheder. Direktør Lars Bloch inviterer til morgenmøde kl. 8.30, hvor vi omkring en model af området bliver opdateret på, hvad der skal ske. Arbejdet med at omlægge veje er i fuld gang, og til foråret begynder de første byggerier, hvor lokale virksomheder kan blive involveret.
Kom og hør mere - tilmeld dig her
Se efterårets øvrige aktiviteter - der er nok at vælge imellem!

Se nye tilbud medlem-til-medlem på Erhvervstorvet
Flere medlemmer bruger vores hjemmeside til at komme med gode tilbud til andre medlemmer. Hen over sommeren er to nye kommet til. Ret&Råd Advokater Glostrup tilbyder at tjekke dine ansættelseskontrakter, før den nye ferielov træder i kraft næste år. Og DPO Advisor tilbyder et effektivt værktøj til at sikre, at du overholder kravene omkring persondata. 
Se mere på Erhvervstorvet. Kontakt sekretariatet (se info nederst), hvis du selv har et godt tilbud til andre medlemmer. 
Business Basar den 26. september
Forberedelserne til Business Basar 2019 er godt i gang. Der er endnu nogle ledige stande, så kontakt sekretariatet, hvis du skal have en.
Programmet er også lagt. Du kan blandt andet se frem til to spændende oplæg om, hvordan du afkoder dine medmennesker, og hvordan den nye generation Y agerer på arbejdsmarkedet. Se ½ minut video om de to oplæg. 
 
Sponsorater til salg hos Racehall CPH
Vores kommende medlem Racehall CPH er i fuld gang med at bygge verdens største indendørs gokartbane og forventer at åbne i begyndelsen af 2020. I mellemtiden sælges nu sponsorater i form af bannere rundt om i hallen. 
Du kan se mere her. Christian Ebbesen står for salget og kan nås ved at ringe til 40 81 75 08 eller skrive til christian.ebbesen@gmail.com
Månedens profil: Dannebrog Skilte / Reklame
Jan Stevnsborg har i 30 år drevet skiltevirksomhed i Høje-Taastrup. Han har sat sit præg på Taastrup Hovedgade, men løser opgaver i hele landet - ofte i samarbejde med lokale kolleger. I august er Dannebrog Skilte / Reklame månedens profil på vores hjemmeside. 
Høje-Taastrup Erhvervsforum 
Taastrupgårdsvej 20, 2630 Taastrup
tlf. 23 46 18 44   |   info@hteforum.dk

Kommende events | Seneste nyheder | Erhvervstorvet | Podcast | Månedens profil

Ønsker du at framelde dig nyhedsbrevet, så klik på dette link: frameld nyhedsbrev.