Copy

NYHEDSBREV
AUGUST 2019
Ny Fritidsportal forsinket 
Det er tidligere meddelt, at Greve Kommunes nye Fritidsportal ’Aktiv Greve’ blev lanceret i august. Af flere årsager er alle brikker ikke på plads endnu, så lanceringen udskydes. Det forventes at puljeansøgningerne til Idræts- og Fritidspuljen vil gå gennem den nye portal fra d. 15. september 2019. Det er usikkert om bookingdelen kan lanceres samtidig.
Vil I præge udviklingen af fritidsområdet i Greve?
Der er vakante pladser i Fritidsrådet. Har I lyst til at præge udviklingen af fritidsområdet i Greve Kommune, skal i opstille en kandidat, når der afholdes valg den 24. sep. kl. 17 i Greve Borgerhus, Greveager 9.
Fritidsrådet har til formål at udvikle fritidsområdet i Greve Kommune samt rådgive og afgive udtalelse til det politiske niveau i sager, der vedrører fritidslivet i kommunen.
Hør nærmere om arbejdet i rådet og indstil jeres kandidat til Lina Johansen via mail: lina@ifs-greve.dk eller pr. tlf. 40 10 01 74

Åben Skole

Flere medlemmer og mere synlighed af din forening? Her får I mulighed for at præsentere jeres aktivitet/ forening for 1., 4., 5. eller 7. klasser gennem Greves Åben Skole Portal. 
Flere foreninger har rekrutteret nye medlemmer til deres forening gennem denne ordning.
Deadline for foreningerne søndag den 18. august 2019 kl. 23.59
Læs mere om Åben Skole her, ring til Lina Johansen på 40 10 01 74 eller send en mail: lina@ifs-greve.dk

Ansøg idræts- & fritidspuljerne fra 15. september  

Det er muligt fra den 15. september og frem til deadline den 31. oktober 2019 at ansøge tilskud fra idræts- og fritidspuljerne. Dette kan ske via de digitale ansøgningsskemaer på IFS´ hjemmeside. klik HER

Temamøde 1: Gang i Greve? den 24. september 

Kom til temamøde tirsdag den 24. sep. fra kl.17.30 - 20.30 i Greve Borgerhus.
Overskriften for mødet er: "GANG I GREVE?". Mødet starter med et oplæg, hvor de indsatser, der er besluttet for 2019 og 2020 i den nye Kultur-, Idræts- & Fritidspolitik vil blive fremlagt, og der vil blive mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode idéer.
Efter en let forplejning vil der derefter blive afholdt tre workshops ud fra temaerne:

  1. Synlighed og markedsføring af jeres forening
  2. Fundraising lokalt og nationalt
  3. Hvordan finder vi frivillige?

Forening søges til Fit for Kids 

Forening søges 1½ time 1 lørdag til ”fitforkids” børn og familier.
Har jeres forening lyst og mulighed for at præsentere jeres aktivitet for fitforkids børn og deres familier? Og kan I komme til Hedelyskolen 1 lørdag kl. 10-11.30.
Kontakt Line Buurgaard-Jepsen på linebjepsen@gmail.com og aftal nærmere.
”Fitforkids” har pt. 19 tilmeldte børn fordelt på ca. 14 familier. Det forventes at mere end halvdelen vil deltage - hvoraf mange går på Hedelyskolen og Arenaskolen.
Læs mere om fitforkids her: http://www.fitforkids.dk/om-fit-for-kids/

Gå med på Vandrefestivalen i Greve

Greve Kommune byder for fjerde år i træk velkommen til Greve Vandrefestival, der løber af stablen den 16. august til 8. september. Vandrefestivalen består i år af 11 forskellige vandreture, som bliver ledet af lokalkendte og erfarne turledere. Der er både korte ture på tre kilometer og lidt længere ture på 10-12 kilometer. Traditionen tro afsluttes vandrefestivalen d. 7. september med en lang tur på hele 23 kilometer. Fra de 16. Læs om de mange ture HER

Kom til FN´s Internationale Ældredag i Portalen den 1. oktober

Den 1. oktober fejres FN’s Internationale Ældredag i Portalen kl. 11 -17 med debat, workshops, underholdning og mange spændende virksomheder og foreninger der udstiller. Har du interesse i at have en udstillingsstand målrettet seniorer/ældre er du velkommen til at kontakte Hugo Tietze, FrivilligCenter Greve tlf. 60 45 38 70.

Viden giver bedre faciliteter

Hvis arkitekter i højere grad inddrog tværfaglig viden, evidens og samarbejdede med andre fagfolk, når de designer idræts- og motionsanlæg, så ville det øge faciliteternes funktionalitet i forhold til brugernes behov. Dette viser et nyt ph.d.-projekt. Læs mere HER

Idræts- & FritidsSekretariatets formål:

  • at fremme udviklingen og betjene det samlede idræts- og fritidsområde i Greve Kommune
  • at virke som bindeled mellem de godkendte idræts- og fritidsforeninger og Greve kommune
  • at virke til fremme for organiseret idræts- og fritidsaktiviteter i Greve kommune
  • at medvirke til, at selvorganiserede motions- og fritidsaktiviteter i Greve kommune får mulighed for udfoldelsesmuligheder

Du kan finde IFS hjemmeside med alle relevante kontaktinformationer mv, KLIK HER

Kurser og temamøder


Idræts- & FritidsSekretariatet, FrivilligCenter Greve tilbyder kurser og temamøder til foreninger, aftenskoler og borgere i Greve Kommune.
  • Temamøde "Gang i Greve?", tirsdag den 24. sep. fra kl.17.30 - 20.30 i Greve Borgerhus. 
IFS - facebook
IFS - Website
Copyright © 2017 Idræts- & FritidsSekretariatet i Greve, All rights reserved.

Vores adresse:
Idræts- & FritidsSekretariatet i Greve
Greveager 9, 2670 Greve
Find alle relevante informationer på vores hjemmeside
www.ifs-greve.dk

Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet fremover,  klik HER






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Idræts- & FritidsSekretariatet i Greve · Greveager 9 · Greve 2670 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp