Copy

Se mailen i din browser


NYE UDGIVELSER I SEPTEMBER


Kære litteraturformidler

Efterårets travle bogsæson er i fuld gang – og i september byder Forlaget Carlsen bl.a. på en helt ny billedbog af stjerneillustratoren Benji Davies. Vi tager også på besøg hos Danmarks (så vidt vides) eneste YouTube-familie – og så præsenterer vi med stolthed en samling af helt nye godnathistorier (med grinegaranti) skrevet af nogle af Danmarks absolut mest morsomme forfattere. 
Til YA-læserne er der fantastisk fantasy fra Leigh Bardugo – en af de helt store navne på den internationale YA-scene. Og ikke mindst en ny billednovelle.

 

God læselyst!


Christian Bach
forlagschef, Forlaget Carlsen

NYE BILLEDBØGER

LILLE MYR

af Benji Davies. På dansk ved Louise Bylov.

En poetisk og varm billedbog af manden bag Stormhvalen om Lille Myr, den mindste haletudse i den store dam. Og om at det kan tage lidt længere tid at blive stor, hvis du er den mindste. Men også om at små hjerter nogle gange bærer på de største drømme.
Fra ca. 3 år // Udkommer d. 17. september

LÆS MERE

MUMITROLDEN OG DEN USYNLIGE GÆST

frit efter Tove Jansson. På dansk ved Lene Ewald Hesel.

Tove Janssons novelle “Historien om det usynlige barn” fra 1962 er her genfortalt, så små billedbogslæsere kan være med, og nyillustreret så tæt på orginalen som muligt.
Fra ca. 4 år // Udkommer d. 3. september

LÆS MERE

EVENTYR FOR DE MINDSTE

CARLSENS EVENTYR FOR DE MINDSTE

af H.C. Andersen, Brdr. Grimm m.fl.

En ny, flot samling med syv eventyr for de mindste. Med bl.a. Svinedrengen, De tre bukke bruse – og Rasmus Klump som soldat i Fyrtøjet.
Fra ca. 3 år // Udkommer d. 25. september

LÆS MERE

HELT NYE GODNATHISTORIER

GRYDEKLAR

af Anne-Marie Donslund, Andreas Nederland & Frederik Hansen, Gitte Løkkegaard, Glenn Ringtved, Hella Joof, Kim Fupz Aakeson, Lars Daneskov, Line Knutzon, Maren Uthaug, Nikolaj Stokholm, Riising & Roos og Thomas Brunstrøm. Illustreret af Thorbjørn Christoffersen.

12 helt nye godnathistorier med grinegaranti fortalt af nogle af Danmarks sjoveste forfattere. Bl.a. historier om verdens kedeligste dreng, pigen, der fandt en statsminister i baghaven – og få også forklaringen på, hvorfor man i virkeligheden prutter.
Fra ca. 6 år // Udkommer d. 27. september

LÆS MERE

NYT TIL DE 6-9-ÅRIGE

NAJA MÜNSTER – DEN STORE FUGLEFEST

af Line Kyed Knudsen. Illustreret af Sara Bøgh Jensen.

Første bind i en ny, sjov serie om Naja Münster og hendes tossede YouTube-familie. Naja har fået en undulat i fødselsdagsgave. Lige hvad hun havde ønsket sig. Hun vil holde fuglefest med veninderne, men far, Trucker Finn, siger nej. Alligevel inviterer hun pigerne fra klassen med deres fugle, og selvfølgelig går alt galt.
Fra ca. 6 år // Udkommer d. 12. september

LÆS MERE

NAJA MÜNSTER – EN TEMMELIG TOSSET TELTTUR

af Line Kyed Knudsen. Illustreret af Sara Bøgh Jensen.

Naja Münster har hørt, at der ligger en skat begravet i skoven, så hun ovetaler hele sin YouTube-familie til at tage af sted og sove i telt. Men der bliver ikke sovet så meget. I det hele taget er der ikke meget, der går efter planen.​
Fra ca. 6 år // Udkommer d. 12. september

LÆS MERE

EN FAVORIT ER TILBAGE!

Alt, alt for længe har han været væk! ... men nu er Katrine Marie Guldagers elskede Frantz tilbage. I nye udgaver. Men stadig med Rasmus Bregnhøis vidunderlige illustrationer.
Bøgerne er velegnede til højtlæsning fra ca. 5 år – og selvlæsning fra ca. 7 år.
Udkommer d. 19. september

NYE BIND I KENDTE SERIER

GAME ON (5) – ANTIVIRUS

af Andreas Nederland & Frederik Hansen. Illustreret af Anders Jep Lyngsdal Breum.

Den er gal i Servercity. En virus er brudt ud og truer med at udrydde mange spilfigurer. En af de ramte er Major Powers, som er drengen Lucas' god ven. Lucas kaster sig ud i missionen for at redde Major Powers og, måske, få et klap på skulderen af hans datter Pixie.​
Fra ca. 9 år // Udkommer d. 3. september

LÆS MERE

BÆKAGER BOLDKLUB (4) – OFFSIDE OG OSTEREJER

af Roos & Sønnichsen. Illustreret af Lasse B. Weinreich.

Bækager Boldklub er i krise ... eller rettere deres træner, Altmuligmand, er, for han har fået en seriøs vinterdepression. Holdet får en vikar, der har helt andre ideer om, hvordan der skal spilles bold – og der er noget ved ham, som ikke rigtig spiller ...
Fra ca. 8 år // Udkommer d. 26. september

LÆS MERE

TIL YA-LÆSERNE

KIRSEBÆRPIGEN

af Tomas Lagermand Lundme og Anna Jacobina Jecobsen

En smertelig og stærk fortælling om en ung piges første forelskelse.
Det er hendes første møde med kærligheden, og pludselig fylder den alt. Men han har en anden, så hun må lære at bestemme. Kærligheden skal adlyde hende. Han er selv ude om det.
Fra ca. 13 år // Udkommer d. 3. september

LÆS MERE

KING OF SCARS (1) – DEN BESATTE KONGE

af Leigh Bardugo. På dansk ved Elisabeth Kiertzner

Nikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land, og han har ingen planer om at afsøre dem for nogen. Hans land er truet af fjender udefra, og Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede grishahær nærmer sig.
King of Scars er en selvstændig serie i Grishaverset og kan læses uafhængigt af de andre bøger.
Udkommer d. 26. september

LÆS MERE

FACEBOOK
INSTAGRAM
CARLSENEKSTRA.DK
CARLSEN.DK

SEND TIL KOLLEGA  | OPDATÉR DIN PROFIL | AFMELD NYHEDSBREVE

Forlaget Carlsen er Danmarks største børnebogsforlag. Vi er en del af forlagshuset Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, som er en division i Egmont.

Kontakt os:
Forlaget Carlsen // Vognmagergade 11 // 1148 København K // CVR 76351910

Copyright (C) 2019 Forlaget Carlsen All rights reserved.

Du har modtaget denne mail, fordi du er tilmeldt nyhedsbreve fra Carlsen Ekstra.