Copy
View this email in your browser

KLIK-NYT - AUGUST 2019

NY RETTIGHEDSMODEL PÅ VEJ 

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om den annoncerede ændring til rettighedsmodellen på KLIK, som I vil møde fra tirsdag den 3. september. Du kan læse om:

Væsentlige ændringer er, at:
  • en bruger kan have forskellige brugertyper (rettigheder) for hvert projekt, brugeren er tilknyttet i KLIK
  • kommunen fremover selv opretter brugerprofiler i KLIK og vedligeholder rettigheder for alle brugere

LUKKEVINDUE

I perioden fra og med fredag den 30. august til og med mandag den 2. september vil KLIK være lukket. Under lukkevinduet er det ikke muligt at se eller opdatere opgaver i KLIK. Lukningen sker for at konvertere eksisterende data, så brugere tirsdag den 3. september kan logge ind som vanligt og arbejde i KLIK.

IBRUGTAGNING TIRSDAG DEN 3. SEPTEMBER

Alle eksisterende brugere er flyttet med over i den nye rettighedsmodel. Du vil derfor kunne logge på og arbejde præcis som du kender det.

Er du tilknyttet flere projekter, vil du opleve, at dine rettigheder fremover bliver tildelt pr. projekt og kan administreres i kommunen af hhv. det enkelte projekts projektleder og kommunens KLIK-administrator.

På din brugerprofil kan du se, hvilke projekter du er tilknyttet med hvilken brugertype (rettighed).

KLIK-ADMINISTRATOR 

Vi introducerer en ny rettighed: KLIK-administrator.

Den nye rettighedsmodel giver kommunen muligheden og ansvaret for at håndtere egne KLIK-brugere. Alle kommuner vil derfor have én eller flere KLIK-administratorer, der kan oprette og slette brugerprofiler samt tildele brugertype (rettigheder) for alle kommunens brugere på alle projekter.

Ved ibrugtagning vil alle KOMBIT Programledere være tildelt rollen KLIK-administrator. Den enkelte kommune organiserer herefter selv, hvem der udpeges KLIK-administrator.

KLIK-administratoren vil ved ibrugtagning sørge for, at brugertypen for alle brugere på de enkelte projekter bliver gennemgået og ajourført.

BRUGERTYPER OG NOTIFIKATIONER

Med den nye rettighedsmodel introduceres fire brugertyper ud over KLIK-administrator:
  • Plusbruger
  • Standardbruger
  • Light-bruger
  • Læser
Plusbrugeren vil typisk være det enkelte projekts projektleder eller primære kontaktperson. Brugertypen er projektspecifik og definerer brugerens rettigheder samt hvilke notifikationer brugeren modtager på det enkelte projekt. En bruger tilknyttet flere projekter kan tildeles forskellige brugertyper.

Fra den 3. september kan du under menupunktet Brugerhåndtering se en matrix over, hvilke rettigheder, der er tilknyttet den enkelte brugertype. Denne og matrixen over notifikationer finder du også i den opdaterede KLIK brugervejledning.

MENUPUNKTET BRUGERHÅNDTERING

Menupunktet ”Brugerhåndtering” i øverste menulinje vil fremover være synlig for alle.

Her kan KLIK-brugere orientere sig om, hvem der er kommunens KLIK-administrator og hvilke rettigheder den enkelte bruger har på KLIK.

HVIS DU OPLEVER FEJL

Når kommunens KLIK-administrator har gennemgået og ajourført alle brugere, skal du have adgang til det enkelte projekt på dét niveau, som brugertypens rettighedsmatrix angiver. Oplever du fejl kan den enkelte projektleder (Plusbruger) eller kommunens KLIK-administrator redigere dine rettigheder. Skulle du opleve andre fejl, vil vi bede dig melde dem ind til KLIK-supporten på KLIK@kombit.dk.

HJÆLP OG INFORMATION OM KLIK

Brugervejledningen til KLIK er tilgængelig både direkte i KLIK og på vores hjemmeside kombit.dk/klik. Det opdaterede afsnit vedr. rettighedsmodellen bliver tilgængelig den 3. september.

Skulle du have spørgsmål til en konkret opgave, bedes du rette henvendelse til det projekt, opgaven relaterer til. Oplever du tekniske fejl eller har du forbedringsforslag til KLIK, er du velkommen til at kontakte supporten på KLIK@kombit.dk.
Copyright © *2018* *KOMBIT A/S*, All rights reserved.
www.kombit.dk/klik

Kontakt os:
klik@kombit.dk

Vil du ændre dit abonnement på nyhedsbreve fra KLIK?
Du kan opdatere dine modtagerindstillinger her eller afmelde KLIK-nyt her.