Copy

SupercykeltiNYT

Nyt fra din supercykelsti

Første spadestik til Roskilderuten

I Frederiksberg har kommunen påbegyndt arbejdet med den kommende supercykelsti Roskilderutren. Der etableres cykelstier på Roskildevej på strækningen mellem Søndre Fasanvej og Pile Allé. Læs mere her

Ny supercykelsti på vej: Jyllingeruten

Supercykelstien Jyllingeruten, der forbinder Stenløse og Jyllinge, forventes færdig i 2020 – men allerede nu er dele af stien færdig, hvor ruten har fået helt nye cykelstier i både Roskilde og Egedal.
Læs mere her.

Asfaltarbejde på Albertslundruten

Albertslund Kommune påbegyndte i september asfaltering og anlæg af nyt slidlag på stier og veje i kommunen. En af stierne, som får nyt slidlag, er Poppelstien, som er en del af Albertslundruten.
Læs mere her.

Arbejde på Frederikssundruten

I forbindelse med etableringen af Vinge Station skal Banedanmarks entreprenør køre på tværs af supercykelstien til byggepladsen. Det er dog stadig muligt for både cyklister og fodgængere at færdes på supercykelstien. Læs mere her

Ny asfalt på Farumruten

Gladsaxe Kommune asfalterer den østlige del af Farumruten i kommunen. I uge 43 asfalteres den nordlige del af ruten fra Novo Nordisk til kommunegrænsen ved Furesø. Cyklisterne vil havde mulighed for at køre udenom asfaltarbejdet på plader men har naturligvis også mulighed for at køre på den vestlige cykelsti.
Læs mere her.

Byggeplads nær Allerødruten

På Banevang på Allerødruten er der ved at blive opført et nyt Demensplejecenter. I byggeperioden, som strækker sig frem til april 2020, vil der være indkørsel til byggepladsen over supercykelstien. Der er lagt jernplader ud over cykelstien, hvor der er påsat en rampe, så gener for cyklisterne mindskes.

TEMA: Trafikinformation til cykelister

Vi har undersøgt behovet for information blandt cykelpendlere

Cyklister har ikke samme mulighed for at få trafikinformation, som det eksempelvis er tilfældet for bilister og tog- og buspassagerer. 

Derfor har Supercykelstisamarbejdet i samarbejde med Epinion undersøgt cykelpendlernes behov for trafikinformation. Undersøgelsen fokuserer på, hvilken information cykelpendlere har brug for til at gøre den daglige pendling lettere, samt hvordan informationen gives bedst muligt. 25 cykelpendlere har i fem uger medvirket i et studie, hvor de dagligt har fortalt om deres cykeltur, hvordan de planlægger den, og hvilke udfordringer de møder på deres vej.

Konklusioner og anbefalinger fra undersøgelsen er, at cykelpendlere ønsker en samlet informationskanal med cykeloptimeret og relevant information. Der er både behov for og efterspørgsel på information målrettet cykelpendlere. Læs den samlede rapport for undersøgelsen.

Meget af denne information findes allerede men er spredt over mange kanaler og sjældent målrettet cyklisternes specifikke behov. Derfor handler det i høj grad om at samle, synliggøre og optimere information i én kanal henvendt til cyklister.


Vi vil gerne have mulighed for at tilbyde cyklister information om forholdene på cykelstierne, så de ligesom bilisterne dagligt kan tjekke deres rute. Hvis du vil dele, hvilken information der er vigtig for dig som cyklist, er du velkommen til at sende en mail med forslag og input til os her.

Facebook
Twitter
Link
Website
Email
YouTube
LinkedIn
Copyright © 2019 Supercykelstisamarbejdet, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp