”Naturen er langt mere eksotisk, end man går og tror. Der er slavehandel, selvmordsbombere, trekantsdramaer og heftig romantik i Danmarks natur. Der er både zombie-myrer, Serengeti i matrikelstørrelse og Arktis i din havedam. Du behøver ikke tage til Great Barrier Reef eller Amazonas for at få vildt liv – det venter lige derude.”
Naturen er vild og smuk. Men bedst af alt: den er lige der, hvor du bor. Det vrimler med liv i villakvarterets græsplæner og byens baggårde, i skoven og ved vandet. De mest utrolige dyr og planter venter derude, når først du ved, hvad du skal kigge efter.
|