Copy
View this email in your browser
Følg os Følg os
Del nyhedsbrev Del nyhedsbrev

Nyhedsbrev September 2019 

Kære alle

 

Vi håber, I har haft en god sommer – nu hvor efteråret officielt er skudt i gang.

Efteråret byder blandt andet på inspirationsdagene for klyngekoordinatorer og klyngebestyrelsesmedlemmer i oktober. Det er første gang, KiAP er vært for sådan et arrangement og vi glæder os til at møde jer og ser frem til et par dage med fokus på netværk, udveksling af erfaringer og inspiration til klyngearbejdet. Såfremt din klynge endnu ikke har tilmeldt sig, kan det stadig nås (se særskilt afsnit længere nede).

I oktober holder DSAM også årsmøde, hvor der bl.a. også er en session om klynger, hvor KiAP deltager. Ligesom vi i november vil være med på Lægedage i Bellacentret.

 
- Rikke Agergaard, programchef.
 
Det er stadig muligt at tilmelde sig Inspirationsdagene d. 8.-9. oktober

Da vi er opmærksomme på, at flere klynger stadig drøfter muligheden for at deltage i Inspirationsdagene, har vi besluttet at rykke fristen for tilmelding. Den nye tilmeldingsfrist er derfor mandag d. 16. september 2019.

Inspirationsdagene finder sted på Hotel Nyborg Strand og afholdes over to dage. Det primære formål for dagene er, at klyngekoordinatoren og klyngens bestyrelsesmedlemmer får mulighed for at møde andre klynger, dele erfaringer samt få nye ideer og viden med hjem.
 
Dagene byder blandt andet på muligheden for:

- At møde ens lokale kvalitetsenhed samt andre klynger, både fra ens egen region og resten af landet.
- At blive inspireret gennem oplæg om Ordiprax+, forløbsplansdata til klynger, samt information om de kommende klyngepakker.
- At deltage på spændende og konkrete workshops, med relevans for arbejdet ude i klyngerne, fx en workshop om facilitering af klyngemøder.

I henhold til finansiering af omkostninger forbundet med deltagelse i arrangementet, er tanken, at dette finansieres af klyngens budget. Dette gælder også tabt arbejdsfortjeneste, som kan opgøres efter PLOs gældende takst. 

Vi håber, at se jer til nogle spændende dage på Hotel Nyborg Strand. Hvis I har spørgsmål til Inspirationsdagene, tilmeldingen eller udfordringer med at nå fristen er I velkommen til at kontakte konsulent Signe Rørdam Holm på 51 51 91 14 eller på mail: SHolm@KiAP.dk. 

Tryk her for at tilmelde dig til Inspirationsdagene

Tryk her for at se programmet for Inspirationsdagene

Klyngepakker på vej om KOL og diabetes 

 

KiAP har udviklet klyngepakker for henholdsvis KOL- diagnostik og KOL-behandling samt Type 2- diabetes behandling og kvalitet og Type 2-diabetes opfølgning og organisering. De er i øjeblikket i gang med at blive testet i et par klynger, hvorefter de skal endelig godkendes, inden de vil blive gjort tilgængelige på www.KiAP.dk.

For at kunne anvende klyngepakkerne, er det en forudsætning, at din praksis er tilmeldt KiAPs forløbsplansmodul. Såfremt der er udfordringer med at tilmelde sig, så er man velkommen til at kontakte KiAP’s support på 71 96 88 44, som kan hjælpe jer.

Spørgsmål til en klyngekoordinator

Denne gang har vi spurgt Jakob Klitkou, klyngekoordinator i Klynge Øst, Aalborg, om deres arbejde i klyngen:

Hvilket emne/ emner har I valgt at arbejde med i klyngen?


Efter en brainstorm i plenum, valgte vi at starte med at snakke om KOL, herunder "Hvor mange LFU laves pr. år pr. patient"? "Hvor mange henvises til rehabilitering"? "Hvor mange KOL patienter har vi pr. 1000 patienter"? "Hvordan strukturerer vi årskontrollerne"?

Til selve KOL-mødet (hvor der i øvrigt var fuld fremmøde) blev data præsenteret i anonym form, men der blev hurtig enighed om at give sig til kende på praksisniveau. Det gav en rigtig god snak om strukturen omkring kontrolforløbet af KOL i den enkelte praksis. Hvem gør hvad, hvor ofte og hvordan? Enkelte havde sat et stort system op for kontrollerne, en anden var aldrig rigtig kommet i gang med at tage 0120, men gjorde dog alligevel alt, som DSAM anbefaler.
Udbyttet var på den måde meget forskelligt fra praksis til praksis, men alle gav til kende at have haft en god eftermiddag og aften. Vi sluttede dagen af med uformel hygge over lidt mad.

Emnet for næste møde i oktober måned er smertebehandling, hvor vi får hjælp fra den lokale lægemiddelenhed til at samle og præsentere data.

Hvordan har du oplevet arbejdet i jeres klynge indtil nu?

Vi lagde i Aalborg Klynge Øst ud med at have en brainstorm i plenum omkring, hvad klyngearbejdet skal indeholde, hvordan vi skal arbejde med det og selvfølgelig hvilke emner, vi kunne tænke os at arbejde med. Vi kom meget vidt omkring i snakken og det viste sig hurtigt, at vi er en ret heterogen gruppe men dog også med mange fælles aspekter.

Forslagene til, hvilke emner vi skal tage op, var meget forskellige. Lige fra at vi skal koncentrere os om ”de lavthængende frugter” såsom CRP-forbrug, antibiotika-forbrug og lignende til at vi skal arbejde med de helt bløde værdier, som "hvorfor vi er læger på den måde vi er?" "Hvad opfatter patienter som kvalitet"? "Hvad opfatter de som sundhed"? Ud fra dette var ideen, at vi skulle lave et studie med interviews for at gøre emnet datadrevet. Der var rigtig mange forslag og ligeså mange gode argumenter for, hvad vi skulle vælge.

Vi er en forholdsvis lille klynge med små 20 læger tilknyttet, hvilket giver mulighed for, at vi langt hen ad vejen tager snakken i plenum. Jeg oplever generelt et stort engagement i klyngen, hvor alle møder op og der bidrages godt til de fælles snakke. Der er ingen tvivl om, at vi hen ad vejen vil have lettere ved at finde frem til, hvilke emner, som vil give mest mening for os at arbejde med. Vi vil nok også blive bedre til at trække på tilbuddene fra den lokale kvalitetsenhed og gøre brug af deres ”klyngepakker”.

Er der noget særligt ved klyngearbejdet, du gerne vil fremhæve?

Der er en bred enighed i klyngen om, at klyngearbejdet fremover kan give rigtig god mening. Det er vigtigt, at vi på den måde har fuld indflydelse på, hvilke emner, der skal arbejdes med og vi kan lægge indsatsen dér, hvor vi ser udviklingspotentialer.  
Samtidig er møderne i klyngen præget af faglig respekt og en generel nysgerrighed på at høre, hvordan man gør tingene i andre klinikker.

KiAP har udviklet tre forslag til evaluering af klyngemøder

I spørgeskemaundersøgelsen blandt klyngekoordinatorer er der blevet efterspurgt nogle skabeloner og værktøjer til klyngearbejdet. Derfor har KiAP udarbejdet tre forskellige forslag til evaluering, af et klyngemøde. Skabelonerne har forskellige spørgsmål og kan bruges som inspiration for den enkelte klyngekoordinator til at få en tilbagemelding på medlemmernes oplevelse af et klyngemøde. 
 
Du finder evalueringsskabelonerne på www.KiAP.dk under klyngearbejdet - eller ved at trykke her.
 
Har du forslag til ændringer, tilføjelser eller lignende, kan du sende en mail på Semadsen@KiAP.dk
Månedens FAQ:
 
Bogføring i klyngerne

Da klyngen modtager offentlige midler til klyngearbejdet, er klyngerne omfattet af bogføringsloven. Det betyder, at klyngen løbende skal samle bilag og holde regnskab med klyngernes udgifter, og at klyngen på forlangende, skal kunne fremvise et årsregnskab godkendt af klyngen på en generalforsamling.

Kontakt: Chefkonsulent Birgitte Harbo på telefon 27 26 67 54 for yderligere spørgsmål.

Tak fordi du har læst med. Det sætter vi stor pris på.  

Skulle du opleve udfordringer er du altid velkommen til at kontakte supporten på 6550 4550 eller support@kiap.dk

Hvis du ønsker at ændre måden du modtager emailsene på, kan du ændre i dine præferencer eller afmelde nyhedsbrevet.

 






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis · C/O Lægeorganisationer · Stockholmsgade 55, st. · Kobenhavn 2100 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp