Copy
View this email in your browser
Velkommen til Nyhedsbrev 16 fra Øresund Tennis.
I Nyhedbrevene fra ØT forsøger vi at holde medlemmerne fra de 3 tennisklubber FTK, NKT og HTK opdateret om fælles aktiviteter og tilbud.

I dette nyhedsbrev kan du læse om:
  • Indendørs træning JUNIORER
  • Ny træner i ØT
  • Adgang til HIC
  • Interview med Kristian Hegaard
  • Juniorafslutning og afsked med Kim Horneman
  • Løsbooking af indendørsbaner
  • Afbook din ikke brugte banetid
  • Torsdags DROP-IN om formiddagen
  • JuniorCamp i Efterårsferien

Ansvarlig for Nyhedsbrev 16: Jørgen Holm, FTK.
TRÆNING INDENDØRS FOR ALLE TILMELDTE
Kære Juniorer
Så er vi klar til indendørstræningen.
Træningen starter nu på mandag den 30. september 2019
 
Vi træner i følgende haller:
Humlebæk Idrætscenter,
Endruphallen,
Fredensborghallen,
Humlebæk skole
 
Vi glæder os meget til at træne dig og fremsender hermed
trænings-ugeoversigten:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1FttVBzMj9PgekVYgd6uMN6Xz7v7LkYH8DzgE4fbSHtU/edit?usp=sharing

OBS: Træningsskemaet for Endrup hallen, Fredensborghallen og Humlebæk skole finder du i bjælken nederst på siden.
 
Hvis du har spørgsmål i forhold til  træningen er du velkommen til at kontakte:
Calle Bergmann    :   bergmancarlarvid@gmail.com eller
Carsten Kraghede:   c.kraghede1973@gmail.com
 
Du vil også kunne se programmet på Facebook og på www.fredensborgtennis.dk eller www.oresundtennis.dk eller www.nktennis.dk
 
 Sportslige hilsner
 Trænerteamet

NY TRÆNER I ØT

Efter at Kim og Markus er stoppet har vi ledt efter både klubchef og forstærkning af trænerteamet. Vi har haft rigtig stor interesse fra mange kvalificerede ansøgere. I første omgang har vi ansat Farzad Sadeghi som fuldtidstræner.

En del medlemmer vil formentlig huske, at Farzad var træner hos os tilbage i 2014, hvor han var med da vi begyndte samarbejdet i ØT og var hos os en sæson, og var en meget populær træner.
Læs mere om Farzad her
EN DEL SNAK OM PADEL TENNIS
Da Kristian Hegaard gik i 7. klasse arbejdede han for at få fodboldmål i skole til sine klassekammerater på Langebjergskolen. Da han blev 18 blev han valgt til Byrådet på yderste mandat. Nu 10 år senere er han 28 år, uddannet jurist og nyvalgt til Folketinget. Her har han allerede fået den vigtige post som retsordfører for de Radikale og har jævnlige møder med justitsministeren og de andre retsordførere. Men det lokale engagement og kærlighed til sporten lever stadig i bedste velgående hos den flittige politiker, som bl.a. støtter et forslag om padelbaner forud for de kommende budgetforhandlinger i kommunen. ØTs formand har besøgt Kristian på Christiansborg, og det kom der dette miniinterview ud af.

Kristian, du har altid været engageret i sport. Hvor kommer dette engagement fra?
Det har jeg altid haft. Jeg elsker sport. Mine forældre var elitebadmintonspillere og min lillebror spiller elitefodbold.
Læs hele interviewet her
JUNIORAFSLUTNING - og afskedsreception for Kim !
TAK FOR I ÅR….

- og en helt særlig tak til Kim Horneman

Juniorafslutning i Fredensborg i lørdags med højt humør efter en super sæson.
Der var fuld fart på banerne i Fredensborg TK. Masser af børn og voksne og hele trænerstaben var på anlægget. Der blev holdt taler for Kim Horneman, som har besluttet at trappe ned denne vinter. Vi håber du nyder din fritid nu og glæder os til at se dig på banerne både på 60+ holdet og som træner næste år.
Tak til Kim for 5 1/2 gode år i spidsen for trænerteamet.

Tillykke til Tue Søndergaard som blev kåret til årets junior og Hjalte Hansen som blev årets træner og Dorthe Rytter (årets holdkaptajn) Frederik Feddersen der sammen med far Christian vandt KM Familiedouble og Hannah Ladekarl vinder af KM U16/18.

Du finder masser af billeder på denne link:
https://photos.app.goo.gl/dRaeWrNybGPZrEPa7
Fra Venstre: Hannah Ladekarl, Hjalte Hansen, Thue Søndergaard, Dorthe Rytter og Frederik Feddersen.
LØSBANEBOOKING i HIC

Du kan booke en bane i HIC på samme måde som du booker en udendørsbane.
Gå på Banebooking og vælg Øresund Tennis banebooking og log ind med dit medlemsnummer og din adgangskode. Du betaler direkte med dit Dankort.

AFBOOKING AF EN FAST BANETID I HIC
Bruger du ikke din faste banetid? Så sæt den til salg!

Hvis du afbooker en af dine faste banetider, så har andre muligheden for at booke banen. Du bliver krediteret banen og kan løsbooke en bane uden betaling, såfremt en anden har løsbooket din bane.
ADGANG TIL HIC OG TENNISHALLEN
Spiller du indendørs i HIC - Tennishallen i Humlebæk og har en kontraktbane, så benytter du en nøglebrik til at komme ind i hallen.
Hvis din nøglebrik ikke virker, så skal den opdateres. Det gør du på briklæseren som sidder ved hoveddøren til venstre for indgangen.
Hold din brik hen foran briklæseren og vent til lampen i briklæseren bliver grøn, så er din brik opdateret.

Kan du ikke finde din brik, eller skal du blot have en brik, så send en mail til info@fredensborgtennis.dk så sender vi dig en ny. Spørgsmål rettes til Jørgen Holm på 61285258.

TORSDAGS DROP-IN I HIC

Vi starter torsdags DROP-IN den 26.9.2019.

Der spilles doubler med skiftende makkere. Der skiftes makkere hver halve time, ved lodtrækning. Vi spiller fra kl. 11:00 og frem til 13/14 tiden.
Torsdagsdropin indendørs har sin egen facebook side. Tilmeld dig gruppen, så bliver du løbende opdateret om aktiviteter
Navn:  “ØT torsdags drop-in" på Øresundtennis Facebookside https://www.facebook.com/groups/1325527187614913/


God sæson
Jens Per Nielsen, NKT- Preben Silva, HTK – Jørgen Holm, FTK
Til ALLE JUNIORER MELLEM 6-12 ÅR
Skal du ikke noget særligt i efterårsferien??
Vi tilbyder en hyggelig og lærerig juniorcamp fra mandag til og med onsdag. Hver dag fra kl. 10:00-14:30 I Baunebjerghalllen
MERE INFO KOMMER SENERE!
       

Our mailing address is: info@oresundtennis.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.
 
Twitter
Facebook
Website