Copy

Nye muligheder for uddannelse på EUC Nordvestsjælland i Audebo

Fra 1. oktober får vi helt nye muligheder for at imødekomme dit behov for uddannelse:
 
  • Stilladsuddannelsen bliver nu udbudt af os, og vi kan som de eneste udbydere (øst for Storebælt) tilbyde dig hele uddannelsen inkl. valgmoduler. Derudover udarbejder vi en individuel oversigt over hele dit uddannelsesforløb, så der ingen overraskelser er - hverken for virksomhed eller deltager på stilladsuddannelsen.
     
  • Ledelse: Vi har fået Danmarks største ledelsesuddannelse, Den Grundlæggende Lederuddannelse, som er udviklet af bl.a. Dansk Industri og Lederne (tidligere Ledernes Hovedorganisation). Vil du udvikle dine ledelsesevner og blive bedre til at fasthole og motivere medarbejderne i din virksomhed, er denne uddannelse for dig. 
Læs mere

Rig mulighed for efteruddannelse 

EUC Nordvestsjælland har mange års erfaring i udbud af efteruddannelse inden for især Bygge og Anlæg- og Transportområdet, og vi har hvert år over 5.000 kursister, som benytter os til at blive lidt dygtigere inden for eksempelvis:
  • Godsområdet: Stort kørekort, vogntog, EU-efteruddannelse og ADR
  • Kranområdet: Certifikat inden for mobilekraner, både over og under 30 tons, traverskran og ikke mindst tårnkran, som for mange er Audeboskolens helt særlige kendetegn
  • Truckområdet: Her udbyder vi både truck- og teleskoplæssercertifikat
  • Rengøringsområdet: Her findes kurser inden for rengøring, service og fødevarehygiejne
  • Asfaltområdet: En række fagkurser inden for asfalt og vej samt sikkerhedskurser 
At være en tidsvarende og dygtig kursusleverandør kræver kvalitet, og det er vi meget beviste om. Derfor har vi fokus på følgende: 
 
  • Det skal være nemt at finde. Derfor kan du på vores hjemmeside få et hurtig overblik over alle vores kurser, og hvornår de gennemføres, og du kan med få klik danne dit eget individuelle kursuskatalog, der er tilpasset netop til dig eller din virksomhed
  • Al undervisningen varetages af fagfolk med en pædagogisk grunduddannelse. Vi tror på, at god undervisning kræver interaktion, og den opnås ikke, ved at man som kursist placerer sig bag en computerskærm. Vi tilrettelægger vores forløb efter den individuelle kursists behov, og derfor tilbydes der særlige vilkår, hvis man har stave-, læse- eller regneudfordringer
  • Løbende udvikling af vores forløb, så de er tidssvarende, ligesom udstyr og materialer opdateres. Vi har bl.a. lige fået nye teleskoplæssere, ny mobilkran, nye tårnkraner og nye rengøringsfaciliteter
  • Vi lytter til vores kursister og deres oplevelser, og derfor er kursisternes evalueringer af os centrale i vores videre udvikling
  • Kursisternes komfort: Hvis du har langt til os, har du mulighed for at bo hos os under kurset. Det er enten helt gratis eller til en lav pris afhængig af afstanden mellem din bopæl og skolen

Vil du vide mere om vores efteruddannelseskurser, kontakt os på 72 29 03 00 eller klik på knappen "læs mere".

Læs mere

Kick-off på projektet Faglært med Fordel

Fredag 20. september var mere end 60 medarbejdere fra EUC Nordvestsjælland og FGU Nordvestsjælland inviteret til kick-off-møde af projektleder Elisabeth Østergaard Jensen.

Formålet med dagen var at blive klogere på projektet, blive klogere på hinanden samt på hinandens institutioner – og det lykkedes med masser af god stemning.

På mødet talte styregruppeformanden – Lars Mikkelsen, uddannelseschef på EUC Nordvestsjælland – om baggrunden for projektet. Herefter tog Jørgen Ravnsbæk Andersen, som direktør for FGU Nordvestsjælland, over. Jørgen gjorde alle lidt klogere på, hvad FGU egentlig er for noget. Herefter blev alle delt ind i grupper, som hver skulle have med forskellige indsatsområder at gøre - f.eks. brobygning.
 
Projektet Faglært med Fordel har til formål at øge antallet af personer, der får en erhvervsuddannelse indenfor fordelsuddannelserne. Fordelsuddannelser er de erhvervsuddannelser, som har flere praktikpladser, end der er elever til. Formålet med projektet er også at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne.
 
Vil du som virksomhed høre mere om, hvordan du kan tiltrække flere elever, så kontakt da projektleder Elisabeth Østergaard Jensen på tlf. 51 53 05 91.
 

Ses vi på Mørkøv Kræmmermarked
fra 27/9-29/9 2019?

Igen i år deltager vi på Mørkøv Kræmmermarked. Det er anden gang, vi er med, og vi glæder os til igen at få talt med en masse mennesker i løbet af de tre dage.

På vores stand vil der være både undervisere, besøg af virksomheder og vores egne uddannelseskonsulenter. Her kan du bl.a. høre mere om vores projekt ”Faglært med Fordel”, som i hovedtræk går ud på at få flere unge mennesker til at vælge en erhvervsuddannelse. Du kan læse mere om projektet og vores kick-off-møde længere oppe i dette nyhedsbrev.

På standen vil der også være mulighed for at høre mulighederne for efteruddannelse af medarbejderne. En god mulighed, som også kan benyttes, hvis der er nedgang i produktionen. Og så har vi lærepladser klar til de unge! Kom forbi og hør om mulighederne for at sikre dig en læreplads – er du mødestabil, kan vi nærmest garantere, at vi har en læreplads til dig.

Du kan møde os på Mørkøv Kræmmermarked fredag kl. 14.00-17.00, lørdag kl. 9.00-17.00 og søndag 9.00-17.00.

Kurser for det kommende år er klar

De fleste af vores kurser for 2020 kan nu ses på vores hjemmeside.
Vil du høre mere om hvilke muligheder der er for efteruddannelse enten for dig eller dine medarbejderne, eller hvordan du kan søge om VEU-godtgørelse og evt. kompetencefonde – kan du kontakte vores uddannelseskonsulent Susanne Vang Jensen.
Der er både mulighed for at få enkeltpersoner på kurser, lave firmahold eller lave særlig tilrettelagte hold efter virksomhedens ønsker.

Susanne træffes tirsdag, onsdag og torsdage på tlf. 20 75 56 62 eller på mail: svj@eucnvs.dk  

Du kan se hele vores udbud af kurser her: https://kurser.eucnvs.dk/kurser/

Kontakt os

Audebo Skolevej 6B, 4300 Holbæk
Tlf: 72 290 300
E-mail: eucnvs@eucnvs.dk

Følg os

Følg os på de sociale medier.
www.eucnvs.dk | Afmeld dig her

Copyright © 2019 EUC Nordvestsjælland


Email Marketing Powered by Mailchimp