Copy

Oktober 2019: Asbest, kollisionskontrol og vinterforanstaltninger.
Dit arbejdsmiljø:
NYT FRA BAM-BUS


Husk at fortælle dine kolleger om nyhedsbrevet
- det er også deres arbejdsmiljø.

Asbest - på den rigtige måde

Der er stadig en meget stor del af den ældre bygnings- og boligmasse, som indeholder asbest. Det giver udfordringer, når der skal renoveres. Men hvis tingene gribes rigtigt an, er det muligt at få nogle rigtigt gode resultater. Både nu, for fremtiden - og for arbejdsmiljøet.
Tag med på en byggeplads, hvor tingene er gjort lige efter bogen. Og hvis du vil vide mere om asbest, kan du besøge BFA Bygge og Anlægs hjemmeside: www.asbest-huset.dk

Se filmen om asbestsagen her.

Pas på fingrene 

Smykker og ringe udgør en risiko på byggepladsen. Det kan tømrermester Henrik Ladekjær fra Billeshøj Tømrerforretning tale med om.
For blot tre måneder siden fik en hel almindelig og banal arbejdsopgave pludselig meget voldsomme konsekvenser.
Hør Henriks historie i filmen. Den gir' stof til eftertanke.

Se filmen om Henrik Ladekjær.

Kollisionskontrol af arbejdsmiljø i praksis

Allerede på tegnebrættet kan der være skjulte arbejdsmiljøproblemer, som arkitekt og projekterende kan komme til at overse. Med digital kollisionskontrol kan man fange problemerne – inden de opstår på byggepladsen.
Videntjenesten og Signe Mehlsen har besøgt Simon Hoffmann fra NCC for at høre mere om, hvordan programmet Solibri kan opdage arbejdsmiljøproblemer i både udførelse og drift – og det mens projektet stadig er tegninger på en computer.

Se filmen om kollisionskontrol.

Vinterforanstaltninger: Husk det nu!

Vi er pr 1. oktober igen kommet til den tid på året, hvor der skal være styr på vinterforanstaltningerne.
Se den korte film med konsulent Peter Orby, der minder os om, hvordan reglerne er – og læs meget mere om de konkrete bestemmelser i BFAs nyhedsbrev ved at klikke her.

Se filmen om vinterforanstaltninger.

Bam-bus på Facebook

Hvis du interesserer dig for arbejdsmiljø indenfor byggeriet, så bør du også lige smide lidt interesse i retning af Facebook, hvor Byggeriets Arbejdsmiljøbus også sender vigtige informationer i omløb.
Victor Flindt fra Bam-bus gennemgår i denne film nogle af de ting, som du kan forvente at finde på vores Facebook-side.

Se filmen om Bam-bus på Facebook.

Del vores viden med dine kolleger

Nyhedsbrevet her er en fast kilde til inspiration for alle ansatte i byggeriet. Har du derfor fået nye kolleger, som ikke kender til Byggeriets Arbejdsmiljøbus eller til vores nyhedsbrev, så fortæl dem om begge dele.
Står man med et arbejdsmiljøproblem, så er hjælpen ikke langt væk: Det er kun et spørgsmål om en opringning til en af vores konsulenter. Kontaktoplysninger til konsulenterne og tilmelding til nyhedsbrevet kan du finde på hjemmesiden
www.bam-bus.dk

Det næste nyhedsbrev kommer i starten af december.
Godt arbejdsmiljø og god arbejdsdag.

 

Byggeriets Arbejdsmiljøbus på nettet:
www.bam-bus.dk

Vi hjælper med arbejdsmiljøet

Har du brug for et besøg, kan du kontakte os på telefon 72 17 00 13
eller på info@bam-bus.dk.

bam-bus.dk bam-bus.dk
email email
twitter twitter
youtube youtube
facebook facebook
Copyright © 2019 Byggeriets Arbejdsmiljøbus, All rights reserved.


Vil du ændre noget i måden du får disse emails?
Du kan opdatere dine preferencer eller framelde dig nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp