Copy

Troldebakkerne / nyhedsbrev september 2019

View this email in your browser
Hvorfor får jeg denne mail?
Du får denne email, fordi du har henvendt dig til Gribskov Kommune med interesse for Helsinges nye bydel Troldebakkerne. Vi vil gerne holde dig orienteret om udviklingen. Ønsker du ikke længere at modtage dette nyhedsbrev, kan du afmelde dig via linket nederst på siden. 
Med venlig hilsen, Gribskov Kommune

Udbud: Gribskov søger totalrådgiver til Troldebakkerne

 

Som det næste skridt i udviklingen af Troldebakkerne, har Gribskov Kommune fokus på at finde den rette rådgiver til at give sit bud på at løse opgaven med ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Opgaven er blandt andet at rådgive om den første del af områdets infrastruktur.


Gribskov Kommune søger en totalrådgiver til at udføre Projekt Troldebakkerne
Kommunen vil sikre konkurrence om den store udbudte kontrakt på Projekt Troldebakkerne gennem et obligatorisk EU-udbud. Her vil kommunen prækvalificere de fem ansøgere, der har de mest relevante referencer med sammenlignelige projekter, som er projekteret/udført inden for de seneste fem år.

Sammenlignelige projekter er referencer, hvor ansøger har rådgivet i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, som indeholder et og gerne flere elementer af:

1: Rådgivning ved planlægning, projektering og udførelse af anlægsarbejder i forbindelse med byudviklingsområder, der indeholder følgende fagdiscipliner:
•    Trafik, herunder kollektiv, og bløde trafikarter
•    Landskab
•    Belysning
•    Regnvandshåndtering på overflade
•    Ledningskoordinering med forsyningsselskaber
•    Ansøger har haft rollen som totalrådgiver og/eller projekteringsleder

2: Referencer med en tilsvarende størrelse og kompleksitet som projekt Troldebakkerne

3: Referencer med tilsvarende projekter, hvor projekteringen er helt gennemført

Projektleder: Målet er at afslutte entreprise i 2021
Gribskov Kommune håber på og ser frem til, at mange rådgivere kan være interesseret i at hjælpe med at løse opgaven med hurtigst muligt at komme i mål med projektet.

Thomas Gätke (projektleder på Projekt Troldebakkerne) udtaler: 

”Vi har arbejdet på at fastlægge kravspecifikationer for infrastruktur m.v. igennem starten af 2019. De kravspecifikationer skal nu danne grundlag for det projekt, rådgiver skal udarbejde. Med det færdige projekt skal en entreprenør hurtigst muligt udføre det i marken. Det ser vi frem til, for når først entreprenøren går i gang, kan kommunens borgere også fysisk se, at der sker noget i den relativt langvarige proces, et sådan projekt må gå igennem. Oprindeligt havde vi politisk forelagt en tidsplan, hvor målet var, at kunne sætte entreprenøren i gang ved årsskiftet 2020/21 og have afsluttet entreprisen med udgangen af 2021. Meget tyder på, at vi stadig kan overholde dette politisk godkendte mål.”

Opgaver til vinderen af udbuddet at arbejde med
Den vindende rådgiver skal for eksempel arbejde med at sikre naturen i området, håndtere regnvand, så de rette mængder forbliver henholdsvis afledes fra området, detaljere en forplads til det kommende trinbræt, projektere veje, stier og landskab, samarbejde med forsyningsselskaber om at få forsyning på plads, etablere foreløbige adgangsveje til de udviklere af boligklynger, der om ikke lang tid har behov for at få arbejdskøretøjer og materialer til deres byggemodningsområde.

Hvis du kender en god rådgiver, så giv dem gerne et hint om dette link til Totalrådgivning via EU-udbud.
 

Se mere på www.troldebakkerne.dk 
Hvad er Troldebakkerne?
Troldebakkerne er på ca. 70 hektar, beliggende lige nord for Helsinge og vil rumme næsten 700 boliger når det er færdigbygget.

Troldebakkerne ligger i gå afstand til skoler, børnehaver og idrætsfaciliteter, ligesom bydelen kun ligger 5 min på cykel fra Helsinges bymidte. Der er ligeledes kort afstand til både skov og strand.

 

Vil du vide mere om Troldebakkerne? Kontakt os gerne

Projektleder Thomas Gätke, plan@gribskov.dk

 
Gå til Troldebakkernes egen hjemmeside, for meget mere information
Borgmester Anders Gerner Frost og udvalgsformand for udvalget Udvikling, By og Land Pernille Søndergaard præsenterer her Troldebakkerne.
Copyright © 2019 Gribskov Kommune, All rights reserved.

 Vil du ikke længere modtage nyhedsbrev fra Troldebakkerne? Afmeld dig her 
 






This email was sent to <<Din email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Helsinge Nord · Rådhusvej 3 · c/o Helsinge Nord · Helsinge 3200 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp