Copy
Kære <<Fornavn>>

Der er nu kun få dage til generalforsamlingen, og da jeg ikke har modtaget forslag til dagsordenen fra medlemmerne, kan jeg hermed udsende den endelige dagsorden.

Dagsorden
  1. Valg af referent 
  2. Valg af ordstyrer 
  3. Bestyrelsens beretning og diskussion
  4. Kassererens beretning og diskussion 
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
  7. Valg af ny bestyrelse
  8. Valg af suppleant
  9. Valg af revisor 
  10. Eventuelt 

ad 6) Bestyrelsen foreslår at foreningen skifter navn til slet og ret 'Historielærerforeningen'.

ad 7) Bestyrelsen foreslår følgende 5 kandidater som genopstiller fra den nuværende bestyrelse:

•Lars Peter Visti Hansen  – Frederiksborg Gymnasium og HF
•Kristian Arentsen – Duborg skolen
•Winnie Færch – Espergærde Gymnasium
•Lasse Taagaard – Nørresundby Gymnasium og HF
•Heidi Funder – Rødkilde Gymnasium

Bestyrelsen foreslår herudover 4 nye kandidater:

•Mirela Redzic - Vejen Gymnasium
•Espen Espensen - Egå Gymnasium
•Niels Nøddebo - KVUC
•Amalia Bonné - Den franske skole

Ifølge vedtægterne kan kandidater også foreslås på generalforsamlingen og så bliver der kampvalg.

Vi mangler pt. en suppleant til bestyrelsen.

Du kan svare på denne mail, hvis du er interesseret i at stille op.

På bestyrelsens vegne
Lars Henriksen

Kursuskalender


Demokratiet i krise - det autoritæres genkomst



Tid: 31. oktober 2019 til 1. november 2019
Kursussted: Sixtus, Middelfart, Middelfart
Kontakt: Winnie Færk (wnnfrk@gmail.com)
Kurset behandler demokratiet historisk og i dag . Er der historiske paralleller til den udvikling vi ser i dag? Vi kommer til at beskæftige os med mellemkrigstiden, Weimar-republikken og det autoritæres genkomst i dag.
Læs mere | Del i dit netværk:


Religion og politik - et sprængfarligt forhold



Tid: 21. november 2019 til 22. november 2019
Kursussted: Det teologiske fakultet, København S
Kontakt: Lars Henriksen (selveste@adjunkten.dk)
Diskussionerne om forholdet mellem religion og politik fylder stadig mere i det offentlige rum og i den offentlige debat, og det er efterhånden længe siden, at politikere kunne slippe afsted med ikke at forholde sig til fænomenet religion. Samtidig er Grundlovens paragraffer om religionsfrihed og forholdet mellem stat og kirke på det seneste blevet udfordret på hidtil usete måder og underkastet hidsig debat. Men hvor går grænserne for religionsfrihed i forhold til f.eks. demokrati og ytringsfrihed? Hvad stiller vi op, når meget forskellige syn på religion og politik tørner sammen og måske ligefrem fører til vold og krige? Disse spørgsmål undersøger vi på kurset, der arrangeres af Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, og giver forskningsbaseret inspiration og viden, man kan anvende i undervisningen i gymnasieskolen eller læreruddannelsen. Kurset er tværfagligt og henvender sig især til lærere i historie, samfundsfag og religion, men alle interesserede undervisere er velkomne.
Læs mere | Del i dit netværk:


Sydafrika - Regnbuenationen?



Tid: 21. november 2019
Kursussted: Vordingborg Gymnasium, Vordingborg
Kontakt: Nicolaj R. Christiansen (nicolaj.rasmussen.christiansen@gmail.com)
 I år er det 25 år siden, at alle sydafrikanere for første gang kunne være med til at vælge deres egne politikere, som skulle håndtere og afslutte afviklingen af apartheid. Vi vil stoppe op og se på, hvad der egentlig kom til at ske med den regnbuenation, som Biskop Tutu og Nelson Mandela talte om i 1994?
Læs mere | Del i dit netværk:


Teaching European Integration. How and Why?



Tid: 22. november 2019 til 24. november 2019
Kursussted: House of European History, Bruxelles
Kontakt: Euroclio (secretariat@euroclio.eu)
The House of European History is a museum and learning forum established in Brussels with the support of the European Parliament. It aims at promoting the knowledge of the history of the European Union, as well as the understanding that there are multiple perspectives connected to it. Together, we will welcome 20 motivated history and citizenship educators from all across Europe. We will offer a programme full of active workshops, keynote lectures, feedback sessions and visits to the House of European History’s exhibition. The programme will focus on the theme: “Teaching European Integration. How and Why?”, and will make use of original educational material developed by the House of European History and by EUROCLIO. Whether students, and people at large, like it or not, the European Union has a huge impact on everyone’s life. Every day, in fact, European citizens enjoy freedoms that would not have been at their disposal were it not for the Union, and are at the same time subject to rules and regulations that have been established by it. Furthermore, in the last decades, people’s identity has been increasingly influenced by their sense of belonging or not belonging to the Union, ultimately resulting in complex and multiple identity affiliations. Nevertheless, students lack a clear understanding of what the European Union is and how it came to be. The day after the Brexit Referendum (23 June 2016), for example, the most researched question on Google in the United Kingdom was “What is the E.U.”.
Læs mere | Del i dit netværk:


Når dragen vågner



Tid: 9. december 2019
Kursussted: Hasseris Gymnasium, Aalborg
Kontakt: Jacob Bay Jepsen (ja@hasseris-gym.dk)
Over de senere år har utallige indlæg, artikler og bogudgivelser debatteret Kinas rolle i verden, men problemstillingen er kompleks, og det forudsætter en dybere forståelse for kinesisk historie, religion og politiske samfundsstrukturer, når man vil forstå Kina og landets betydning for resten af verden. Denne dybere forståelse af en af vor tids helt store problemstillinger søger årets decembermøde at bidrage til. Inspireret af den berømte advarsel fra Napoleon, lad Kina sove, for når Kina vågner, vil hun ryste verden, har vi således givet årets decembermøde titlen Når dragen vågner. Ud over den åbenlyse aktualitetsdimension, så er temaet valgt, da det er relevant for undervisningen i såvel samfundsfag og religion som i historie. I historie understreges relevansen af skærpede krav om forløb i ikke-vestlig historie, men temaet er på mange måder også oplagt i forhold til KS og andre tværfaglige samarbejder, da Kinas historie og religiøse diversitet i stadig stigende grad spiller en rolle i forhold til den kinesiske selvforståelse og dermed måske også for Kinas ageren i verden.
Læs mere | Del i dit netværk:


Grænsen dengang og nu



Tid: 23. januar 2020 til 24. januar 2020
Kursussted: Dansk centralbibliotek for Sydslesvig, Flensburg
Kontakt: Kristian B. Arentsen (Kristian.Arentsen@skoleforeningen.org)
Internatskursus i Flensborg om bl.a grænsebegrebet og grænseidentitet.
Læs mere | Del i dit netværk:


Levende historie - Virtual Reality og rollespil i historieundervisningen



Tid: 20. februar 2020
Kursussted: Herning Gymnasium, Herning
Kontakt: Mathias Strand (mst@herning-gym.dk)
Feltarbejde i Roms katakomber og skyttegravsliv under den amerikanske borgerkrig – det er blot noget af det Virtual Reality kan byde ind med i en undervisningssituation. Teknologien er stadig ny, men er allerede udviklet nok til, at man vha. en enkel og billig VR-brille og elevens egen smartphone kan transporteres til fjerne egne af kloden eller på ekspedition tilbage i tiden. I kurset første halvdel vil du få mulighed for at udforske det nye medies muligheder, med særlig fokus på app´en Google Expeditions, hvor du som lærer kan følge eleverne på over 700 studieture. Derudover vil du på kurset blive undervist i at lave dine egne virtuelle ture med programmet Thinglink, således at du kan hente scener fra en byvandring, en studietur eller noget helt tredje ind i klasseværelset. I kursets anden halvdel vil vi starte med at forhandle freden ved Versailles efter 1. Verdenskrig. Ud fra den oplevelse vil vi diskutere rollespil som undervisningsredskab, og man vil få mulighed for at stifte bekendtskab med en særlig model til at arbejde med rollespil i undervisningen. Modellen kræver ikke elverøre eller latexsværd, men blot et almindelig klasserum, og gør det muligt at afvikle et rollespil med et klart didaktisk sigte inden for tidsrammen af et til to moduler. Undervejs i kurset vil du under vejledning få mulighed for at påbegynde udarbejdelsen af dit eget rollespil, som du efter kurset kan anvende i din egen undervisning.
Læs mere | Del i dit netværk:


Iran i fortid og nutid



Tid: 3. oktober 2020 til 15. oktober 2020
Kursussted: Iran, Isfahan
Kontakt: Lars Peter Visti Hansen (lars.Visti.Hansen@skolekom.dk)
13 dages rejsekursus til Iran Vi skal beskæftige os med Iran og Persiens rige historie fra antikken over middelalderen til i dag, herunder forholdene til omkringliggende stormagter som fx Byzans og Osmannerriget. Vi vil også beskæftige os med den geopolitiske situation i Iran og dens historiske forudsætninger. Vi vil således komme til at berøre Irans forhold til USA, samt landets forhold til Europa gennem møder med diplomater og eksperter. Desuden skal vi besøge et gymnasium i Iran. Her skal vi mødes med lokale historielærere, høre om deres historiesyn og om hvordan der undervises i historie.
Læs mere | Del i dit netværk:



Læs anmeldelser på hjemmesiden

Anbefalede links i linkbiblioteket delt af medlemmerne

Aug 26, 2019 02:55 pm

Masser af kinesisk propaganda.


Jul 31, 2019 09:37 pm

Dokumentarfilm om migration fra forskellige verdensdele


Jun 15, 2019 10:13 pm

Temaside med unikt kildemateriale om The Fireburn i Dansk Vestindien i 1878 - på både dansk og engelsk!


Apr 25, 2019 09:10 am

Kildearbejde


Mar 16, 2019 12:18 pm

Variation i unv.


Meld dig ind I historielærerforeningen
Facebook
Facebook
Twitter
Twitter
LinkedIn
LinkedIn
Email
Email
Copyright © 2019 Historielærerforeningen, All rights reserved.


Afmeld nyhedsbrev    Opdatér mine oplysninger 

Email Marketing Powered by Mailchimp