Copy
NYHED fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Tag med Margaret Atwood tilbage til Gilead
Download forsiden her

Fakta om bogen
:
Titel: Gileads døtre
Forfatter: Margaret Atwood
Oversætter: Lisbeth Møller-Madsen
Omfang: 432 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 15. november 2019
Margaret Atwood, foto: Liam Sharp

Margaret Atwood
(f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Hendes forfatterskab er blevet belønnet med en række prestigefyldte litterære priser, og hendes værker udkommer i mere end 25 lande. hun har i flere år været nævnt som en kandidat til Nobelprisen i litteratur.

Atwood oplever i disse år fornyet international opmærksomhed, og den internationale launch af Gileads døtre (org: The Testaments) i London blev transmitteret til det meste af verden.
 
Margaret Atwood

Gileads døtre

VINDER AF BOOKER-PRISEN 2019

"Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." – Margaret Atwood


I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier.

Magtstrukturen i Gilead er stadig fastlåst 15 år efter begivenhederne i Tjenerindens fortælling fandt sted. Men meget tyder på, at regimet er ved at rådne op indefra.

Tre vidt forskellige kvinders liv kommer i berøring med hinanden i denne skæbnesvangre tid. To af dem er vokset op på hver sin side af grænsen: Agnes i Gilead som privilegeret datter af en højtstående Kommandant og Daisy i Canada, hvor hun deltager i protestmarcher mod Gilead og ser rystende nyheder derfra i tv. Disse to kvinders vidnesbyrd flettes sammen med et vidnesbyrd fra en af regimets stærkeste forkæmpere: Tante Lydia er nu en aldrende kvinde, som har bevaret sin magt gennem hensynsløs indsamling og brug af informationer.
 
Gamle og dybt begravede hemmeligheder bringer til sidst de tre kvinder sammen. Og de tvinges hver især til at forsone sig med, hvem de er – og hvor langt de er villige til at gå for det, de tror på.

Gilead – Margaret Atwoods fascinerende og skræmmende dystopiske samfund – beskrives i al sin hæsligste pragt. Sammen udgør de tre kvindestemmer et eksplosivt kor. 
 
Pressekontakt Gyrith Ravn gra@lrforlag.dk, telefon 36 15 68 08
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
Hjemmeside Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2019 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.