Copy

Gratis kursus den 3. og 6. december

Geoparken og dig

Sådan kan du og din virksomhed bruge
Geopark Det Sydfynske Øhav og UNESCO

Kurset ”Geoparken og dig” er to dage for turisme-virksomheder, der gerne vil have et marketing-udbytte af den kommende UNESCO Geopark-certificering på Sydfyn og Øerne.

Kurset vil hjælpe lokale turisme-virksomheder med at skabe god kommunikation, der gør en forskel for deres egne kanaler (hjemmeside, nyhedsbrev m.fl.) samt på sociale medier såvel som bedre udnyttelse af deres PR-muligheder. Niveauet er praktisk anlagt, så deltagerne på kurset kan have ingen eller begrænset erfaring med marketing.
 
Kurset er opbygget over to dage: Første dag er undervisning i værktøjer til at gøre kommunikationen levende og relevant for turistvirksomhedens kunder. Herudover en afdækning af individuelle muligheder for de deltagende turismevirksomheder. Anden dag er hårdt og praktisk arbejde, hvor deltagerne selv arbejder og får hjælp af kursusholderne til at udarbejde historier til egne kanaler, såvel som udarbejdelse af SoMe-historier og pressehistorier.
 
Efter de to dage har alle virksomheder fundet og lavet en serie af historier på tværs af deres kanaler, som kobler dem til UNESCO og understøtter virksomhedens forretning helt konkret. Herudover har deltagerne fået værktøjer til at forbedre deres fremtidige kommunikation.

 

Tilmelding

Der er 15 pladser på kurset, som tilbydes gratis efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding her (åbner en ny email)

Tid og sted

Kurset afholdes tirsdag den 3. og fredag den 6. december kl. 9-16 i Svendborg. Kursussted oplyses ved tilmelding. 

 

Facebook
Website
Copyright © 2019 Naturturisme I/S, All rights reserved.