Copy

Skal vi da ikke have en hvid jul i år?

Det er mørkt og vådt i disse dage. Vandet står blankt på markerne, og flere avlere har haft svært ved at gøre klar til næste år. Så vi drømmer om frostklare dage med høj solskin. Det er da et fromt ønske her op til jul ikke sandt? Men inden julefreden sænker sig over Gudager, skal vi lige være færdige i chokoladeværkstedet, og der er korn, der skal renses og males, forsendelser, der skal pakkes, og brød og boller, der skal bages. 

Nyhed: bageforklæde

Vi havde længe savnet et rigtigt godt bageforklæde, og det fandt vi hos The Organic Company. Det er et virkelig lækkert forklæde med justerbar strop, med solide trykknapper, to separate lommer foran og det allerbedste: en slids foran, som gør det muligt at bevæge sig frit, mens man arbejder. 

Forklædet er lavet af 100% økologisk bomuld af The Organic Company, som er et dansk firma, der arbejder med bæredygtighed som kerneværdi. I praksis betyder det, at forklædet er GOTS-certificeret, hvilket vil sige, at alle led i fremstillingsprocessen er bæredygtige. Fra marken til spinderiet til produktionen - ja alle led er med. Det er vi helt vilde med. 

På billedet ser I vores gode samarbejdspartner Pernille Fisker fra Pernille Fisker Sundhed. Pernille har det grønne forklæde på, men det fås også i mørkeblå, sort og grå. Pris: kr. 269. Se mere her.

PS.: hvis I føler jer heldige, kan I også deltage i konkurrencen om at vinde et af forklæderne i vores lille julekonkurrence på Facebook. Konkurrencen slutter på søndag.
 

Nu maler de også mel på Grundfos

Vi ved det jo godt: friskmalet mel er der intet, der slår. Brødet hæver bedre, smager bedre, og næringsindholdet er højere. Og så dufter det fantastisk. Men når man har en travl hverdag, som de fx har i køkkenet på pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro, så bliver man nødt til at prøve det for at teste, om det nu er så meget bedre. Derfor snakkede vi med kantinechef Jakob Olesen og blev enige om, at de skulle have en kornkværn "i praktik". 

Pegasus, en ret stor kværn fra den tyske producent Hawos, er ikke længere i praktik. Den har fået sin faste plads i køkkenet hos Grundfos, for bagerne er begejstrede for kværnen. I nogle måneder testede bagerne kværnen, malede deres eget mel og bagte med det friskmalede mel. Og de kan ikke få armene ned. De kan selv styre formalingsgraden og dermed også vandindholdet i dejen. Det er besparende, for jo grovere mel, jo mere vand. Man bruger ganske enkelt mindre mængde mel, når det er friskmalet. Og så maler man kun det mel, man skal bruge, så det mindsker også spild. 

Her er bager Erik Thuesen ved at hælde dej op til grovboller lavet af mel kværnet på bagernes nye best buddy Pegasus. Vi håber, at de knap 4000 medarbejdere på Grundfos i Bjerringbro er glade for resultatet.
 

Glutenfri havretoppe

Man begynder så småt at tænke på julebagningen, og der skal vi også huske glutenallergikerne. Glutenfri havretoppe er en lækker velsmagende og sprød småkage, som er nem at bage. Bagt med glutenfri havregryn og amarantmel. Amarant er et lille glutenfrit frø fra Sydamerika med meget højt proteinindhold. Husk at du finder et stort udvalg af vores glutenfri produkter i vores webshop.
 

Lækre chokolademandler og hasselnødder

I år har vi en nyhed i vores julechokoladesortiment nemlig skønne passions-frugtmandler. Det er mandler overtrukket med hvid chokolade og drysset med passionsfrugtpulver. Derudover har vi pebermyntehasselnødder - det er hasselnødder overtrukket med lys chokolade vendt i pebermyntestøv - og endelig er der hindbærmandler - mandler overtrukket med hvid chokolade og vendt i hindbærpulver. De tre varianter fås i kønt juledesign og er meget velegnede som vært- og værtindegave til julens mange sammenkomster. Du finder hele udvalget her.

Julespeltbrød

Månedens brød er meget passende et julespeltbrød. Det smager skønt af jul med hakket appelsin, rosiner, kanel og ingefær. Et dejligt krydret brød. Vores brødsortiment er stort, og der er flere glutenfri varianter. Du kan bestille vores brød i de fleste helsekostbutikker. Oversigt over forhandlere finder du på vores hjemmeside.

Rigtig glædelig jul til alle

Med dette smukke julebillede af vores udsigt i Guldager for et par år siden, vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Må I nyde højtiden sammen med jeres kære. De varmeste julehilsener fra os alle på Aurion.
Du har nu læst Aurions nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer seks gange om året. 
Følg Aurion på Facebook
Følg Aurion på Instagram
Website
Del vores nyhedsbrev på din Facebookside Del vores nyhedsbrev på din Facebookside
Send nyhedsbrevet videre Send nyhedsbrevet videre
Copyright © *|2017|* *|Aurion A/S|*, All rights reserved.
Aurion er Danmarks ældste økologiske og biodynamiske mølleri. Stiftet i 1974. Aurion er førende på biodynamiske og økologiske korn- og melprodukter og har Danmarks største kornsortiment.

Aurions adresse er:
Aurion A/S - Guldagervej 525 - DK-9800 Hjørring
Web: aurion.dk

Vores e-mail er:
Aurion A/S
Guldagervej 525, Hjørring.
Hjørring 9800
Denmark

Føj os til din adressebog


Ønsker du at opdatere dine oplysninger? Eller ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve?
Du kan opdatere dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevlisten.