Copy
Årets juleeventyr er et rigtigt eventyr - og noget så usædvanligt som Western kombineret med menneskekærlig hjælp og undgå fængslet.

 
Problemer med at se e-mailen? Se i browser.
Vi gør dig klog på mennesker
Sådan ser "en rigtig dansk jul" ud, ikke sandt? Men i vores juleeventyr skal vi over 100 år tilbage i tiden og over Atlanten til USA's Wild West. Og som vi alle ved, så er alting større og kraftigere i USA end nogen andre steder i verden, så en vinter derude er nok mere i stil med dette billede: 

Hovedpersonen i vores fortælling er den berømte Butch Cassidy.

Tilbage i 1969 kom filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" med en ung Robert Redford og en erfaren Paul Newman i hovedrollerne. Filmen er absolut værd at se den dag i dag, hvor vi følger de to outlaws - der i øvrigt har den usædvanlige vane ikke at bruge deres pistoler og skyde mennesker -  i deres mere og mere besværlige karriere, indtil de til slut beslutter sig til, at det bedste sted at være i frihed nu, må være Bolivia i Sydamerika. Der rejser de til og lever lovligt en tid. Men så var der en kontant forsendelse af løn, der var for fristende ... og selv i Bolivia tolererer man ikke den slags. Så heltene finder sig omringet af militæret i et øde hus. Der er to veje ud - fængsel eller ...
NÅ!!! Heltemodigt og en stærk historie - og det er det -

MEN HVOR ER JULEEVENTYRET?

Jo - den slutning med en voldsom død overfor overmagten er det rene og skære løgn .... skriver Butch Cassidys søster, Lula Parker, da hun som 90-årig udgiver bogen "Butch Cassidy - My Brother".
De to outlaws fik venner til at sværge på, at de to lig var dem - og så tog de hjem til staterne og levede lovlydigt til deres dages ende. Lula Parker besøgte endda filmoptagelserne og hilste på Redford og Newman.

Men ok, det var lidt eventyr, men det rigtige eventyr?

Jo, i hendes bog fortæller Lula denne historie fra Butch Cassidy, der er hjemme i staterne - og DET er et rigtigt juleeventyr!

"Dette var det tætteste, jeg nogensinde har været på at forlade denne Jord. Jeg blev fanget i en af disse forfærdelige snestorme i december. Mit tøj var stivfrosset og jeg anede ikke, hvor jeg var - var virkeligt faret vild. Jeg havde købt en hest fra en fyr 6 måneder før, og han havde fortalt mig, at hesten havde "hjem-instinkt". Så jeg lod hesten køre løbet. Uden at jeg vidste det, tog hesten den vej, der førte til den fold, hvor den var opfostret. Jeg var for forfrossen til at bekymre mig om noget som helst. Det var tæt på jul, og jeg blev mere og mere omtåget og havde hallucinationer. Pludselig hørte jeg dejlig musik - og sang. Det var, som at høre mor spille på orgelet og alle vi børn synge julesalmer. Jeg var hjemme igen og alt var rosenrødt! Jeg frøs ikke mere. Ku' ikke huske, hvornår jeg sidst havde været så lykkelig. 

Så kom smerten.




 
 
"Smerten i fingre og tæer var enorm og det føltes som om der blev slået søm ind i brystet på mig, når jeg prøvede at trække vejret. Først brændte jeg op, så klaprede mine tænder ustoppeligt. Gennem min omtågethed kunne jeg skimte en mand og en kvinde og en lille dreng og en pige omkring mig, og de gned mig med sne, de havde i en balje, som stod ved siden af. Jeg jamrede af smerte. Hvorfor lod de mig ikke tage hjem? Hver centimeter af min krop smertede. På grund af smerten i brystet, sluttede manden sig til, at jeg havde lungebetændelse, og han sad oppe hele natten og kom varme espegrene over mit bryst og under mine arme. Jeg havde aldrig hørt om sådan en kur, men søreme, det virkede. De var nødt til at skære den ene af mine støvler af min forfrosne fod. 


....................................................

"Da jeg spurgte ham, hvordan i alverden jeg var endt her, fortalte han mig det. Han havde hørt sine hunde gø i denne forfærdelige storm. Da han så efter udenfor, havde han fundet mig næsten frosset til døde, liggende over en hest ved leddet ind til hans fold. Han havde fået mig bakset ind i huset, og jeg var begyndt at tø op. Da han gik tilbage til folden, opdagede han, at hesten var en, der var blevet stjålet fra ham forrige forår, men det fortalte han mig ikke før næste morgen
." 
"Du må tro mig, når jeg siger, at den hest har jeg købt ærligt og redeligt. Jeg skal få gjort op med det stinkdyr, så snart jeg er på fødderne igen", sagde jeg til ham.

...................................................................................'

"I løbet af få dage var jeg oppe og i gang. Jeg fik fat i karlen, som havde solgt mig den stjålne hest. Han boede ikke langt derfra. Jeg forlangte en hest i stedet for den stjålne. Og så fortalte jeg ham, at jeg ønskede en vogn og et par heste til låns i nogle dage. 

Jeg havde fundet ud af, at familien Hancock var rigtigt fattige nybyggere. De var blevet taget ved næsen af jordspekulanter og boede i et torums skur. De havde delt det lidt, de havde, med mig. Jeg vidste, at der ikke blev meget jul i det hus det år, så jeg tog vognen og kørte ind til byen og købte varmt tøj til hele familien. Jeg købte en sweater til fruen til brug i huset, fordi det trak så koldt derinde. Og jeg købte en masse mad. Så købte jeg alle mulige julesager og tog tilbage til familien Hancock. De små børn havde været så søde. De klatrede over mig hele tiden og sled næsten mine ører af med deres pludren. Det have været ligesom at være hjemme, dengang vores hus var fyldt med småbørn. 

...........................................................................................................

Nå, da jeg nåede hytten igen, var jeg så travlt optaget med at læsse det hele af og var så optaget af at være julemand, at jeg ikke lagde mærke til. at tre mand til hest kom ridende ind. Idet jeg så op, så jeg en sherif-stjerne på frakken af den ene af de tre. Mit hjerte sank ned i maven, men jeg fortsatte mit arbejde med at læsse af, mens jeg indså, at så var det slut nu. I det mindste havde jeg det sjovt, og jeg var i gang m
ed at gøre noget værdifuldt for en gangs skyld. " 
"Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det ville have været langt bedre, om Hancock-familien havde ladet mig fryse ihjel, så jeg ikke skulle i fængsel igen. Men på den anden side, så havde de jo ikke haft nogen jul, hvis jeg havde været død. 

Hancock'erne stod der målløse. Så skyndte fru Hancock sig at gemme børnenes gaver. Da jeg var færdig med at læsse af, gjorde jeg mig klar, og sagde: "Nå, det var så det! Syntes, jeg skulle sige tak til dig, Hancock, for at du reddede mit liv, men jeg er ikke rigtig klar over, hvad det er godt for - men måske det var for at jeg skulle sprede lidt juleglæde - den rigtige juleglæde."


......................................

"Sheriffen kløede sig på næsen og sagde indforstået: "Jeg har en arrestordre her på George LeRoy Parker alias Butch Cassidy. 'Set ham nogen steder?"

 
"Jo, jo,", grinede jeg, "han slog lejr ikke så langt herfra for nogle dage siden."

"Hvis du ser noget til ham, så sig til ham, at jeg gerne vil se ham." Sheriffen tog sig til hatten, smilede og blinkede til mig og vendte hesten. "God Jul. Come on, boys, vi må se at komme videre. "

"Og det var det tætteste, jeg var på at komme i spjældet igen."


                                                          - Butch Cassidy

Teksten er oversat af Jan Hansen.

nedenfor. Butch Cassidy, the Sundance Kid og The Wild Gang:
Se, det var et ægte eventyr - og foregik op til jul. 

Det viser også spændvidden i mennesker, og får os til at tænke på et gammelt digt:


"Der er så meget dårligt i de bedste af os,
Og så meget godt i de værste af os - 
at det ikke sømmer sig for nogen af os
at tale om resten af os. "
SIlhouet ønsker alle vores kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
SEMINARER & KURSER
Læs mere om vores seminarer
Læs mere om vores kurser
ANSÆTTELSER & STRATEGI
Læs mere om vores ydelser
 
Læs mere om vores kurser i strategi og effektivitet
Facebook
Twitter
Link
Website






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Silhouet A/S · Klamsagervej 35 · Åbyhøj 8230 · Denmark