Copy
View this email in your browser
Vinderen blev...

I forbindelse med lanceringen af vores nyhedsbrev, satte vi en købmandskurv på højkant. Vi trak lod blandt de mange tilmeldinger, og vinderen blev Kristian Jacobsen fra Tønder Fjernvarmeselskab. Stort tillykke herfra - håber du har nået at nyde nogen af de mange lækkerier.
Energipolitisk åbningsdebat 2019

Årets energipolitiske åbningsdebat blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg i oktober, og 2 personer fra AEA’s salgsteam deltog i debatten.
Det var et par indholdsrige dage med fokus på klima og energi. Der var mange talere på podiet dissse dage, og der var mange spændende emner. Nogen af de mest relevante for vores branche var f.eks. grøn omstilling, FN’s verdensmål og overskudsvarme. Vil du læse mere fra debatten, kan vi varmt anbefale artiklen fra Kraftvarme Nyt nr. 161. Læs hele artiklen her
Nye ansigter på kontoret i Herning

Det har været en hektisk afslutning på året, og vi har henover efteråret ansat 2 personer i hhv. projekt- og administrationsafdelingen. Søren Harding er startet som projektleder og er allerede i fuld gang med flere varmepumpe-projekter for bl.a. Stoholm Varmeværk og Gudenådalens Energiselskab. 

Derudover har vi fået hjælp udefra af Torben H. Larsen, som kommer fra firmaet Process Engineering. I første omgang skal Torben være hos os til og med udgangen af december.

Gulle Juul Rasmussen er startet som HR-koordinator & PA. Gulle sidder i receptionen og tager bl.a. godt imod vores gæster. Hun omtaler sin første tid hos AEA således: “AEA er et skønt hus, der emmer af dynamik, engagement og samarbejde på tværs af afdelinger. Jeg er glad for og stolt af at være en del af AEA-teamet og ser frem til at bidrage til de fælles mål.” 
Læs mere om vores mange eksperter her. 
Stort varmepumpeanlæg til Fors A/S

Vi er meget glade og stolte over, at vi netop har fået kontrakten i hus på et stort varmepumpeprojekt for Fors A/S. Med dette projekt følger vi det gode eksempel fra Kalundborg Forsyning, hvor vi leverede Danmarks største varmepumpeanlæg. Kontrakten kom i hus efter godt forarbejde af AEA’s salgsteam med Bjarne Christensen i spidsen. Det blev naturligvis fejret med både kage og champagne. Vores erfarne projektleder Sven Eric Sørensen bliver tovholder på projektet, og vi ser frem til et godt samarbejde med vores underleverandører ICS, Østermark, Skatek, Thy Varme og Stålteknik samt Niras og Fors A/S. 

Der forventes opstart på byggepladsen primo januar, og det 8 MW store anlæg skal stå færdigt ultimo september 2020. Anlægget bliver en gevinst for både miljøet og fjernvarmekunder i Roskilde Kommune, da varmepumpen henter varme fra det efterfiltrerede spildevand, inden det pumpes ud i fjorden. Det kommer kunderne til gode i form af en billigere og mere effektiv varmeproduktion. 
Fors A/S skriver således om det kommende projekt: Klik her
Nyt fra AEA’s smede-afdeling

For ca. et halvt år siden startede vi med etableringen af vores smede-afdeling. Den består i dag af 6 smede, 4 fastansatte og 2 freelancere samt en montageleder til at bevare overblikket. Vores marketingassistent Christian har besøgt Greenlab Skive, hvor Dennis og Lukasz pt. arbejder på færdiggørelsen af rørarbejdet i den varmecentral, som skal levere varme til hele biogas-anlægget. 
Det kan godt blive til et par lange arbejdsdage indimellem. Eksempelvis den dag hvor en manglende beholder ankom med fragtmand sent om aftenen. Da måtte de to smede atter trække i arbejdstøjet og returnere til pladsen og få beholderen læsset af og monteret. Men trods det ubelejlige tidspunkt, tog alle det med et smil.
Tidsplanen er meget stram, så der arbejdes på højtryk for at komme i mål. For at lette deres arbejde får de hjælp fra Rafael, som præfabrikerer rørdele på vores værksted i Herning. 
Se flere billeder fra smedenes arbejde her.

Glædelig jul fra AEA


Endelig vil vi endnu en gang sige tak for de mange tilmeldinger til vores nyhedsbrev og ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår. 

Vi glæder os til at tage hul på et nyt år og de mange nye projekter, vi skal i gang med.

Skal du også igang med et energioptimerende projekt, så tag endelig kontakt til os.

 
Med venlig hilsen og på gensyn i 2020
AEA
Website
LinkedIn
YouTube
Copyright © 2019 Aktive Energi Anlæg A/S, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp