Copy
View this email in your browser

Nye penge til professionalisering af vores Bondemarkeder 

Vi skal alle meget snart på juleferie, og i det grønne kontor i Alstrup går vi ekstra glade på ferie, idet der i denne uge tikkede en rigtig god nyhed ind på mailen, nemlig at Jordbrugsfonden har fået bevilget knap ½ million kroner over en to-årig projektperiode.

Pengene havde vi i starten af efteråret søgt hos Landdistrikspuljen (Forsøgsprojekter), - vores projektbeskrivelse hedder "Fra Verdensmål 12 til Hverdagsmål - markedsplatforme på Samsø.

Mere konkret skal bevillingen bruges til at udvikle vores pilotkoncept med Bondemarkeder i Alstrup. Bondemarkedet skal professionaliseres, der skal ansættes deltids-projektledelse til udviklingsarbejdet, og arbejdes med frivillighedskultur. Herunder skal der jvf Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion arbejdes med lokale fødevarer, madspild og ressourcegenvendelse. 

Projektet skal støtte op om de hovedaktiviteter vi i forvejen har omkring køb af nye gårde, nye forpagtere, afsætning. Dette skal de tre bestyrelser i forening, fond og A/S fortsat arbejde sammen om.

Bevillingen kommer til at give vores videre arbejde et løft og vi glæder os til at komme igang med at definere det mere præcise udviklingsarbejde. 

Hilsner fra Jordbrugsfonden SamsØkologisk 

Fra Samlingshus til værksted


Den 2. december inviterede vi medlemmerne til åbent bestyrelsesmøde, og vi var ca. 20 personer. Thorkild informerede om Samlingshuset, hvor vi havde afsat omkring 1 mill kr. til gennemførelse af projektet.

Nye ingeniørberegninger har imidlertid for nylig vist at projektet højst sandsynligt medfører ekstra omkostninger, der vil løbe op i 1,5 - 2 mill kr, fordi bygningen ville skulle afstives betragteligt. 

Forsamlingen drøftede herefter flere muligheder for istandsættelse af "Værkstedet", hvilket endte med at det enstemmigt blev besluttet, at vi desværre må takke nej til de allerede bevilgede midler fra Underværker og Lokale- og Anlægsfonden. 

Forsamlingen besluttede, at vi vil bruge lokalet med de tilpasninger, vi selv kan bidrage med ved hjælp af frivillig arbejdskraft, fx ekstra døre og vinduer mv. 
 
Værkstedet bliver altså fremover anvendt til opmagasinering af vores udstilling osv,  og iøvrigt i forbindelse med Bondemarkeder og lignende events. 

Velkommen til næste fællesspisning


Husk allerede nu at skrive fredag den 17. januar kl. 18.30 i din kalender - som altid i Fællesrummet i Alstrup. Vi minder om det igen i januar, men nu har du datoen :-)

Glædelig jul og godt nytår til jer alle - tak fordi I er medlem af foreningen og bakker op om det grønne arbejde

De tre bestyrelser er nu gået på juleferie, og er klar igen kort tid efter nytår med de første møder. Vi håber, I alle må få en dejlig jul med jeres familie og venner, og at mange af jer skal nyde en dejlig and fra Søkjærgård og grøntsager fra Yduns Have,
Twitter
Facebook
Website
Copyright © 2019 Økologisk Samsø, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp