Copy

Et nyt haveår: 190 nye sorter til dig og dine bier. Ugens tilbud & Jobs på gården

Share Share
Gåseskroget hænger til fuglene, selvom der ikke er meget kød på det ben, Solopgangene er nærmest psykedelisk smukke og jeg trænger til noget lys i øjnene, og lys til mine planter.
Lige nu er det svært at se i øjnene at vinteren venter forude, hvis man nu boede et mildere sted, så havde det allerede været vinter.
Men trangen den er der, til at se planter i vækst, pille med frøposer og lave haveplaner og drømme.
Også selvom jeg piller med frøposer i titusindvis, og godt ved at jeg kan lave alle de haveplaner jeg vil, det har sit eget liv, som jeg ikke er herre over.
I praksis bliver min have sådan at det som skal i jorden først kommer i der hvor jorden er tjenlig, eller bare der hvor der er blevet fjernet ukrudt, men derfor kan jeg godt drømme, om alle de sorter vi skal prøve, om nye overdådige tomater, om sære spiselige planter som jeg bare må smage, om de mange, mange nye sorter Zinnia og Lathyrus jeg skal dyrke over det hele, Om de smukkeste bønner og sødeste ærter og det skal nok blive til noget, for det plejer det jo at gøre.
Hvis man er meget ny i haven, så er nyheder lidt lige meget, for så er alting nyt og man skal slide sine barnesko op derude før det for alvor frister med endnu mere fantastiske grøntsager og blomster, men hvis man er godt gennemgarvet, så er det sjovt med nyheder, det synes jeg jo også, så jeg har fundet:
190 virkeligt dejlige nyheder, både sorter og arter
Som du kan savle over her:
Alle vores frønyheder, kan findes her.
Mange af nyhederne er gamle sorter, af både grøntsager, og blomster, og dem har jeg gjort endnu mere ud af i år.
Vi er nu oppe på:
780 gamle gamle sorter, grøntsager, urter og blomster
Når det er interessant så handler det om at de smager bedre, for de er fra en tid hvor de fleste dyrkede deres grøntsager selv, og gerne ville have nogle der smagte af noget ud af deres anstrengelser.
 
Det handler også om at de er nemmere at dyrke i en økologisk have fordi de er fra før man opfandt pesticiderne og kunstgødningen, så det er planter som kan klare sig selv, er sunde og stærke, hjem i den have, uden de kemiske krykker man kalder ”plante beskyttelsesmidler” på Landbrugs New speak. Hvis de sorter man dyrkede ikke egnede sig til jorden, klimaet, eller andre betingelser så gled de bare ud, så man kan roligt regne med at sorter som har mange år på bagen også er værd at dyrke i dag.
Jajaja, det er godt med hende økomadammen tænker du måske nu
Plante forædling er jo et nobelt håndværk og helt tossede er de jo nok ikke.
Og der er sket en enorm udvikling, spørgsmålet er jo bare om det er det vi vil have.
For:
Vi har fået grøntsager som er langt mere ens, både i størrelse og vægt, og som er ensartede på alle de måder grøntsager kan være ensartede på
Så de er nemme at transportere, pakke og sælge pr. styk. Som modner samtidigt, så de kan høstes på én gang, med store maskiner, som ser perfekte ud, fordi moderne umennesker opfatter perfektion som den fornemste dyd hos grøntsager, som kan holde sig på køl i ekstremt lang tid, så de kan transporteres jorden rundt, og det bliver de, som er lavet så de kan tåle transportknubs og kulde, og kan plukkes umodne og holde grotesk længe.
Bagdelene ved vi godt hvad er, en helt uhyggelig mangel på biodiversitet, meget lidt smag og dermed også meget lidt næring, for smag, farve og indholdsstoffer er den samme ting hos planter, smager de ikke af noget, er det bare fordi de mangler noget, som jo nok er væsentligt at have og få hos både dyr og planter. Så nej tak, giv min en salatsort fra 1800 tallet anytime.
Find alle de gamle sorter her.
Jeg har lidt af en antagelse i mange år: At alle vores livsstilssygdomme i virkeligheden er mangelsygdomme.
At vi spiser så mangelfuldt at vi ikke kan modstå det livet, byder os, Fordi de grøntsager, frugt, bær, æg, kød, korn osv. osv. som vi spiser ikke er det de give sig ud for at være, at de mangler inholdsstoffer, og har dem i helt forkerte mængder i forhold til hinanden. Det ligner kål, eller æg eller brød, men det er det ikke, fordi dels er sorterne mangelfulde, og dels er dyrkningen så intens og overbesprøjtet at de aldrig kan få det indhold de skal have, og dem mangler vi så i sidste ende.
At rigtig, rigtig mange så samtidigt er besat af ideer om at gode madvarer som vi omnivorer har spist i hundredetusindvis af år er noget man skal undgå, gør det endnu mere indlysende at specielt børn som bliver udsat for deres forældres pletvise spisevægringer bliver ikke bare fejlernærede, men underernærede, Hvad vi ikke må spise for en eller anden fjern diætist eller gud skifter hurtigt, i løbet af et liv kan man prøve at undgå alting, hvis man da lever længe nok.
 
Tilbage til emnet,
Dyrk dine egne grøntsager hvis du kan!
Ikke bare fordi det er dejligt, selvom det er den bedste grund, men også fordi det er sundt, god motion, lærerigt for børnene, (og dig selv) og meget, meget godt for biodiversiteten.
Og nu til dagens andet vigtige punkt:
Insekterne
Jeg kar gjort ekstra meget ud af at finde mange gode bi- og andre insektplanter, for det haster med at få dem til at overleve. Jeg hader egentlig de der homo sapiens centrerede argumenter med at regnskove skal bevares for der er sikkert medicin mod det ene og det andet som plager menneskene, derinde. Men altså: ingen insekter, ingen mad til os heller.
Jeg har prøvet at gøre det nemt at vælge planter som også insekterne har glæde af ved at lave:
Særlige kategorier af bi-venlige planter her i Netbutikken samt vilde blomstrende planter
De har hver deres egne kategorier, for jo vildere, jo bedre for alle krible krablerne. Mange af de blomster vi dyrker er ret uforædlede, og dermed en fin buffet for insekter, men mange grøntsager er også gode pollen/nektar planter, især hvis man lader nogle af dem gå i blomst, som f.eks. kål. Gamle sorter blomster er som regel også bedre for insekterne, de kan simpelthen ikke finde vej igennem de mangedobbelte cancanskørter som overforædlede blomster tit er.
 
Så have en rigtig god fornøjelse med alle min nye nyheder, gamle nyheder, og drøm godt om summende krydderurtebede, struttende kål, blomsterbuketterne på spisebordet, og klasevis af tunge, duftende bøftomater.
Find de bi-venlige planter her.
Find de vilde planter her.
Ugens Tilbud
Som jeg plejer, giver jeg gratis fragt på alle ordrer med frø på minimum 250. kr. frem til og med, d. 31/12. kl. 24.00.
Nu til Jobannoncerne:
Jeg mangler:
En kompetent og meget stærk gartner.
En husalf/pakkeperson til frøbutikken.
En assistent til at hjælpe mig med alle mine gøremål.
 
Jeg håber I kender nogen.
Godt Nytår,
Man kan maile til kontor@fuglebjerggaard.dk
Camilla Og Co.
 
Besøg vores netbutik her
Facebook
Twitter
Link
Website
Copyright ©
Fuglebjerggaard
Hemmingstrupvej 8
DK–3200 Helsinge
kontor@fuglebjerggaard.dk

Vil du ikke modtage disse mails?
Du kan opdatere din profil eller framelde dig