Copy

Nyhedsbrev fra Dansk Kano og Kajak Forbund

Januar 2020

View this email in your browser

Budget 2020

DKF’s bestyrelse har på det seneste bestyrelsesmøde givet grønt lys for færdiggørelsen af DKF’s budget for 2020.

I forhold til budget 2019 vil der i 2020 blive brugt flere penge på kommunikation, maraton, havkajak og kajakpolo. Det kan ske, fordi vi har fået nye penge ind i budgettet. Bestyrelsen har lagt budgettet på baggrund af DKF’s strategi og ønsker fremkommet på Årsmødet. Læs mere HER

Endnu flere skal på vandet

Nordea Fonden, Trygfonden, DIF, DGI og DKF er gået sammen om at få flere på vandet i projektet “Bevæg dig for livet kano og kajak”. Erfaringerne fra det snart 3-årige projektforløb er så gode, at der nu kommer endnu en 3-årig projektperiode. Den nye projektperiode skal primært bygge videre på det som har vist sig at virke for klubberne. LINK

Glæd dig til Årsmagasinet 2020

Kurser, samlinger, rådgivning og lånepakker. Glæd dig til Årsmagasinet 2020, som vi i år udgiver både elektronisk i uge 5 og i magasinform i uge 7. Årsmagasinet er et digert værk på omkring 100 sider, hvor du får et overblik over kajak, kano og SUP aktiviteter og tilbud i 2020.

Tjek at du er tilmeldt til at modtage Årsmagasinet. Klik her

Konkurrencekalender 2020

Konkurrencekalenderen 20120 er nu godkendt, og blandt næsten 100 aktiviteter, så kan vi i år se frem til 2 nye løb. Læs mere HER

24 klubber modtog midler fra DGI og DIF's foreningspulje

DIF og DGI’s foreningspulje har i løbet af 2019 fået 42 ansøgninger fra kano & kajak klubber. 24 ansøgninger er blevet til bevillinger. Alt i alt er der bevilliget 815.932 kr.

Bevillingerne til kano/kajak er gået til en lang række forskellige formål. En del foreninger modtog støtte til nyt udstyr, mens andre modtog støtte til kompetenceudvikling, opbevaringsfaciliteter, opstart af nye aktiviteter og åbent hus-arrangementer. Læs mere

Kan du se hele nyhedsbrevet?

Alt efter hvordan du har sat din browser op, får du måske ikke vist hele indholdet, medmindre du aktivt beder om det. Du kan afmelde dig nyhedsbrevet nederst i mailen.

Klub, miljø og sikkerhed

Nu får kommunerne bedre muligheder for at kunne etablere vandsportsfaciliteter ved havnene

Strandbeskyttelsen bliver ophævet ved 111 havne rundt omkring i hele landet. Det skaber muligheder for etablering af flere faciliteter til vandsport, som f.eks. opbevaringsplads, grejbanker, kajakpolobaner og fælles klubfaciliteter.
Læs mere her, hvor du også kan se, om det får betydning for en havn i dit nærområde.  

Børn & Unge

Børnetrænerseminaret afholdes fredag d. 24. januar 2020 fra 16.00 til 21.00.

Forbundet regner med at afholde seminaret i Trekantsområdet, mere information følger via Facebook og hjemmeside.

Kalender, shop og kurser

Book kurser og prøver NU - til dig selv og til din klub

Du kan allerede nu booke dig til sæsonens kurser og prøver. Som sæsonen skrider frem, vil der komme flere kurser i shoppen, f.eks. reparationskurser, rullekurser og turlederkurser. Sidstnævnte udbydes, hvis der er efterspørgsel til det. Læs mere og bestil dit kursus HER

DKF's YouTube sender live fra Ergometer DM - abonnere på kanalen

Husk at DKFs YouTube kanal sender live fra DM. Du kan abonnere på kanalen HER 

IPP 3 kursus og tur i Sverige | Trekantens Kajakskole

Få gang i din havkajak udvikling med et IPP 3 kursus på øen Orust, nord for Gøteborg. Samtidig med kurset får du en tur ud af det, og du får i tillæg hertil ekstra navigationsfærdigheder i den flotte Skærgård.
Se mere om kurset her.

IPP4 Uddannelse i 2020

Gennem 8 måneder opbygger du dine færdigheder og sikkerhed som IPP4 roer. Du får adgang til et dedikeret træningsfællesskab, kursusmateriale og instruktørsparring.

Forløbet indeholder 2 træningsweekender samt prøve i Esbjerg, med komfortabel indkvartering og god forplejning.To hold: Vælg mellem sommer og vinterforløb. 
Se datoer og detaljer her

Uddannelsesforløb: Fra IPP 2 til Instruktør 2 

Dette uddannelsesforløb er målrettet dig, der skal i gang som havkajakinstruktør i din klub, på din skole/institution eller på din arbejdsplads. Eller måske er du bare interesseret i at udvikle dig som kajakroer og underviser. Læs mere her

Havkajakrejse til Sardinien (med mulighed for IPP 3 træning). 
Tag med Sne & Vand til Sardinien. Her kommer du til at opleve smukke strande, klipper, dyreliv, god mad, kaffe og varmt havvand i slutningen af september. På turen er der mulighed for at få teknikundervisning på forskellige niveauer. Læs mere her

DKF bliver 100 år ung i 2021

Vil du hjælpe os med at skabe Århundredes Jubilæumsfest?

Til VM i 2021 mødes op til 100 nationer for at fejre DKFs 100 års jubilæum på Bagsværd Sø. Men jubilæet er meget mere end sprint. Det handler om at inddrage alle DKFs discipliner. Det handler om at vise, at DKF er 100 år ung. 

Kom med dine bidrag

  • Onsdag den 22. januar 2020 kl. 17-20 i Marselisborg Kajak Club
  • Torsdag den 23. januar 2020 kl. 17-20 i Kajakklubben Strømmen
  • Mandag den 27. januar 2020 kl. 17-20 på Danmarks Rostadion 
Læs invitationen her

DIF

119 danske medaljer i 2019

Igen i 2019 leverede danske atleter flotte præstationer ved internationale mesterskaber rundt om i verden. Bundlinjen lyder på 119 EM-, European Games- og VM-medaljer. LINK
https://www.facebook.com/kano.kajak
http://kano-kajak.org/
Copyright © 2020 Dansk Kano og Kajak Forbund, All rights reserved.


Vil du ikke modtage flere emails?
Du kan  ændre din profil og mailadresse eller  opsige abonnementet her.