Copy
15. januar 2020
Kære kartingklubber og -medlemmer,

Så er et nyt og spændende år over os og vi håber at I alle er kommet rigtig godt ind i 2020.
Udvalget ser frem til en spændende sæson både på og udenfor banen og med fokus på et godt samarbejde.
 
Herunder kommer årets første informationer omkring karting.

Klubseminar


Vi arbejder stadig på det endelige program for vores klubseminar 2020, som afvikles lørdag den 1. februar kl. 12 til søndag den 2. februar kl. 12 på Hotel Årslev kro ved Aarhus.

 Der er indkommet forskellige emner til 24H klubseminaret, og vi vil også få besøg ”udefra.”
 
KU har ansøgt bestyrelsen om tilskud til deltagelse i dette arrangement, og der er blevet bevilget kr. 500,- pr. person max. Kr. 1000,- pr. klub til deltagelse i denne weekend.

DSK-kalender 2020 

DSK-datoerne har været på plads længe, og der blev kort før jul sat navne på de klubber, der skal afvikle de forskellige afdelinger. Desværre var der nogle klubber der i år ikke blev valgt til at afvikle DSK, men som udgangspunkt vil det være muligt at alle klubber, der lever op til DSK-kravene, skal være en del af DSK.

Hvem der skal afvikle hvilke afdelinger kan ses her:
 
DSK 1                     25.-26. april                         GGK Grindsted
DSK 2                     30.-31. maj                          TMSK Thy
DSK 3                     20.-21. juni                           LUG København
DSK DM                  22.-23. august                     RGKK Rødby 
DSK-finalen             26.-27. september               VKK Vojens

DSK-styregruppe


Der er nedsat en ny styregruppe for DSK, der på nuværende tidspunkt består af styregruppeformand Peter Hansen, Kim D. Jensen og Peter Dyhr som afviklingsansvarlig.

Der er lige nu planer om at indlemme yderligere 2 medlemmer, nemlig en person fra en erhvervsgruppe, der skal opbygge et netværk omkring DSK med sponsorer samt en kører-repræsentant, der skal repræsentere alle kørere i DSK.

Race Academy 2020


Vi skal i 2020 følge op på 2019’s Race Academy, og som sidste år skal vi ud til to klubber, der ønsker at afvikle disse arrangementer.

 
Ønsker jeres klub at blive del af dette og arrangere, så henvend jer til kartingsekretær Emilie på eho@dasu.dk

Skal du også have det første nummer af Autosport?


Autosport er Danmarks eneste bilsportsmagasin. Seks gange om året kan du læse spændende interviews og baggrundshistorier med fokus udelukkende på den danske bilsport.

Autosport er gratis for alle medlemmerne af DASU-klubberne, men skal du være sikker på at få årets første nummer i din postkasse, som lander der i slutningen af februar, skal du sørge for at betale dit 2020-kontingent til din klub. For det er først, når din klub har registreret dig i vores DASU-database, at du kommer med på listen over dem, Autosport bliver sendt til.

Åbent hus 


Vi arbejder på en fælles ”Åbent Hus”-dag, hvor alle kartingklubber har åbent hus samme dag, f.eks. Kristi himmelfartsdag. Dagen kunne annonceres via en landsdækkende kampagne på DASUs medier, samtidig med at man lokalt kunne gøre reklame for arrangementet. Det kunne sætte ekstra fokus på vores sport og sikkert få mere bevågenhed end ellers.

 
Klubber, der kunne være interesseret i et sådant setup, må meget gerne melde tilbage til KU så vi kan planlægge dette sammen.

Få træningstips til motorsporten

Træningstips til vinterpausen


I denne video får du simple træningstips til kartingkørere i alle aldre. Det er øvelser, du nemt kan lave derhjemme, på hotellet, på banen etc., bare du har en træningselastik med dig.
Følg DASU Karting på Facebook
Følg DASU Karting på Facebook
dasu.dk
dasu.dk
DASU på Instagram
DASU på Instagram
Afmeld DASU Karting nyhedsmail Opdater din profil

Dansk Automobil Sports Union | Brøndby Stadion 20 | 2605 Brøndby