Copy
Nyt fra de frivillige

DN Aktiv

Nyt til DN-frivillige

cMtcfQu.png

Indholdsfortegnelse

En myte at glyphosat ikke findes i grundvand

Selvom det flere gange er blevet nævnt i den offentlige debat, at Glyphosat ikke findes i grundvandet, så viser grundvandsovervågning og andre undersøgelser det modsatte. Det er nemlig en myte.

Der har i den senere tid været en ophedet debat på sociale medier om Round Up og dets aktivstof glyphosat. Det skyldes ikke mindst, at Folketinget har behandlet et borgerforslag om øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

> Læs mere

Kontakt Walter Brüsch, wb@dn.dk, 4097 3243
 

Sjældne planter reddes med en ny fredning

Nordøst for Østervrå i Vendsyssel ligger to smukke ådale, Krogens og Hørbylund Møllebække. Her er et væld af liv og sjældne planter, der skal bevares for eftertiden. Området er netop blevet fredet. I sommeren 2017 sendte Danmarks Naturfredningsforening et fredningsforslag til Fredningsnævnet for et 71 hektar stort naturområde i Vendsyssel i Frederikshavn Kommune. Det område er netop blevet fredet! Ådalene Krogens og Hørbylund Møllebække har et stort naturindhold med flere sjældne arter. Særligt for området er de to sjældne og sårbare planter gul stenbræk og blank seglmos.

> Læs mere om fredningen

Kontakt: Kaare T. Kristensen, kaare@dn.dk, 2980 4812
 

Forårets Repræsentantskabsmøde den 28.-29. marts i Rebild

DN’s repræsentantskab inviteres hermed til forårsmøde d. 28.-29. marts 2019 i Rebild.
 
På mødet skal repræsentantskabet bl.a. vælge medlemmer af hovedbestyrelse og repræsentantskab. Derudover vil de delegerede blive inddraget i den igangværende proces for ny organisationsstrategi, og der vil som sædvanlig være tankevækkende oplæg, livlige diskussioner, hyggeligt samvær og skønne ture ud i de forårsgrønne omgivelser.
 
Der åbnes først for tilmelding til mødet i løbet af næste uge, men afklar gerne allerede nu i bestyrelsen, hvem der tager med, og sæt et stort kryds i kalenderen.
 
Ønsker du at stille op til en plads i repræsentantskabet eller hovedbestyrelsen, skal du melde dit kandidatur senest lørdag den 15. februar. Samme dag er der frist for forslag til dagsordenen (link kommer i næste uge).
 
 
Kontakt:
Om personvalg og dagsorden: Mads Peter Aagaard Madsen, mads@dn.dk, 20 86 24 94
Om dialogboder, ture og workshops: Mads Peter Aagaard Madsen, mads@dn.dk, 20 86 24 94
Om tilmelding, transport og overnatning: Sonja Marita Poulsen, smp@dn.dk, 31 19 32 66

 

DN vil bevare naturen på digerne - sådan kan afdelinger og frivillige hjælpe

I sidste uge lancerede DN en ny hjemmeside på dn.dk om naturen på digerne (nu med link der virker!).

På få år er der fjernet i massevis af træer, buske og krat fra Danmarks gamle diger. Træet flises og kan herefter sælges videre som bioflis til kraftvarmeværkerne, som brænder det af og laver "grøn" varme. DN ønsker hurtigst muligt at få sat en stopper for udiklingen for at beskytte gamle træer på digerne og de mange arter, der benytter digernes natur.

Afdelinger og frivillige kan være med til at sætte fokus på digerne lokalt. Vi har lavet en hjemmeside med information om, hvad du/I kan gøre. Her finder du også kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller forslag til indsatsens. Der er i øvrigt et link på siden til en liste over sager, der er blevet meldt ind via DN's Facebook-side. Her kan du se, om der skulle være noget at gribe fat i i jeres kommune.

Fra sekretariatet skal lyde en kæmpe stor tak til de mange afdelinger, der allerede har engageret sig ved at besøge vores dialogbod på repræsentantskabsmødet og sende billeder, konkrete sager og gode idéer ind.
 

Horsens har fået Danmarks første sommerfugleambassadør

Vi kan med glæde fortælle, at vi i samarbejde med DN Horsens har ansat Katharina W. Ritzi som sommerfugleambassadør i Horsens Kommune. Katharina er 39 år gammel og brænder for naturen! Til daglig arbejder Katharina som Key Account Manager i Berendsen og er derfor en erfaren sælger med en stor kontaktflade til de lokale virksomheder. Vi glæder os meget til et godt samarbejde! 

Giver tanken om en frivilligstilling som sommerfugleambassadør dig sommerfugle i maven? Så kan du stadig nå at søge! 

> Se oversigt over stillingsopslag og besatte stillinger her
> Læs mere om projektet her

Kontakt Simon Leed Krøs, slk@dn.dk, 3051 6140 
 

Høring om bioøkonomi - på Christiansborg

Høring om bioøkonomi den 6. februar 2020 kl. 13-14:30 på Christiansborg.

Høringen er arrangeret af Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget og har til formål at sætte fokus på en dansk indsats for bioøkonomi. Høringen skal give udvalget viden om bioøkonomiske virksomheder, beskæftigelsespotentiale, gode cases på bioøkonomisk produktion samt hvordan bioøkonomi kan bidrage til grøn omstilling, og hvad de næste skridt kan være.

Der vil på høringen være oplæg fra:

  • Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer
  • Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening
  • Claus Crone Fuglsang, senior vice president, Novozymes
  • Mette Boye, chefkonsulent, Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering
> Se program
> Tilmelding her (senest 4. februar)
> Artikel fra Altinget om bioøkonomi (samt program)

Kontakt Rikke Lundsgaard, rl@dn.dk, 2320 3007
 

Affaldsplaner

Lige om lidt kommer der en national affaldsplan. Den har været under forhandling i et langt stykke tid, hvor især kommunerne har fået det sidste ord. For at sikre positionerne etablerer kommunerne i stor udstrækning allerede før den nationale affaldsplan kommer nye ordninger for indsamling af affald. Når disse ordninger først er indført så vil eventuelle krav om ændringer fra statens side blive fulgt op af et krav fra kommunerne om kompensation. Mange af ordningerne kommunerne indfører, er ordninger, der slet ikke eller kun i meget ringe grad fører til genanvendelse, men da det i statistikken tæller som genanvendelse, så gør mange kommuner det alligevel.

Spørg derfor allerede nu jeres kommune om, hvor jeres affald bliver af: 
- Bliver affald fra fødevareemballager til fødevareemballager?
- Bliver madaffald til kompost?
- Bliver haveaffald til kompost?

Kontakt: Jens Peter Mortensen, jpm@dn.dk, 3119 3210
 

Lokale nyhedsbreve

Lokale DN nyheder direkte til dig
Med et lokalt nyhedsbrev kan du få nyheder om din lokale DN afdelings arbejde, blive inviteret på ture i lokalområdet og få nyheder om natur og miljø i din kommune. De fleste lokale nyhedsbreve udkommer fire gange om året.
Her kan du tilmelde dig nyhedsbreve

Der er udkommet 7 nyhedsbreve i løbet af den seneste uge:

Naturens Universitet

Her ser du de kommende kurser i Naturens Universitet:

Formands- og næstformandskursus, 1. februar, Middelfart
Er du ny for- eller næstformand og har brug for lige at få input til det at lede en afdeling, rettigheder og muligheder, så er dette kursus for dig. Sammen med andre nye formænd i DN diskuteres og videndeles, hvordan man holder sammen på gruppen, holder gode møder, håndterer forskellige holdninger, organiserer sig - og ikke mindst hvordan du finder din egen stil og ikke blot overtager den tidligere formands stil - ihvertfald ikke uden at reflektere over det. "gamle" formænd der har brug for et brush-up er naturligvis også velkomne.

Hjemmesider og nyhedsbreve, 8. februar i København
Som webmaster på en lokalafdelings hjemmeside har du måske brug for et elementært brush-up kursus, hvor vi kort gennemgår hjemmesiden og brug af umbraco. Endvidere gennemgås nyhedsbrevsmodulet.
Kurset er fuldtegnet

Naturguideuddannelse - 3 sammenhængende kurser
Har du lyst til at blive bedre til at holde turer i DN-regi? Har du mod på at lære, hvordan du underviser og holder en forsamling engageret? Kurset er for dig der ønsker at I i afdelingen får flere og bedre ture og arrangementer og du lærer at håndtere større grupper af både børn og voksne. Uddannelsen består af 3 obligatoriske kurser: et weekendkursus den 29. februar-1. marts på Skovsgaard, Langeland, den 6. juni på Klostermølle ved Skanderborg og den 19. september i København.

Børn i naturen, 22. marts Roskilde, 4. april Amager, 9. august Middelfart, 5. september Randers
Er du Naturfamilieambassadør eller DN-naturguide? Så er dette kursus for dig, der ønsker at formidle til børn. Kurset henvender sig til ambassadører i naturfamilier, naturguider og andre der gerne vil udvikle kompetencer i forhold til at formidle natur og –oplevelser for børn og børnefamilier.

Fortællekursus for begyndere. 23. april - Midtsjælland
God formidling handler ofte om at kunne fortælle en god og levende historie. På kurset gennemgår vi – gennem praktiske øvelser – en række værktøjer og teknikker der gør dig til en bedre fortæller, hvad enten det er på et naturvandring eller omkring lejrbålet om aftenen.

Kursus: Hold en flagermustur, 8. juni i Aarhus, 18. juni i Gladsaxe eller den 25. august i Vejle.
Lær om flagermusene, så du selv kan være turleder på en flagermustur. Kom og lær mere om flagermus, bliv klog på denne store pattedyrgruppe med 18 arter i Danmark.

Sporkursus - 8. august, Raadvad Naturskole, Lyngby
Tag med på ”sporsafari” og find forskellige sportegn som fx ekskrementer, gylp, fodaftryk, ædespor, veksler og reder. Vi gennemgår dem alle med kendetegn. Så kan du selv blive bedre til at arrangere ture.


Se flere kurser på www.dn.dk/nu

 

Nyheder fra www.dn.dk

16. januar 2020
Sjældne planter reddes med en ny fredning
Nordøst for Østervrå i Vendsyssel ligger to smukke ådale, Krogens og Hørbylund Møllebække. Her er et væld af liv og sjældne planter, der skal bevares for eftertiden. Området er netop blevet fredet. I sommeren 2017 sendte Danmarks Naturfredningsforening et fredningsforslag til Fredningsnævnet for et 71 hektar stort naturområde i Vendsyssel i Frederikshavn Kommune. Det område er netop blevet fredet! Ådalene Krogens og Hørbylund Møllebække har et stort naturindhold med flere sjældne arter. Særligt for området er de to sjældne og sårbare planter gul stenbræk og blank seglmos.

Læs alle nyheder på www.dn.dk
 

Transparent.gif