Copy

Se nyhedsmailen i din browser


Indkaldelse til generalforsamling 2020

 

Onsdag den 26. februar kl. 19.00 i Medborgerhuset, Herningvej 7A, Ringkøbing. 


Aftenen starter med foredraget “Huse og mennesker i Ringkøbing 1880-1920”, hvorefter der bliver en kort pause inden selve generalforsamlingen og uddelingen af bevaringsprisen.

Generalforsamling har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Godkendelse af årsregnskabet
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

I forlængelse af generalforsamlingen uddeles bevaringsprisen for 2019.

Huse og mennesker i Ringkøbing 1880-1920

Som optakt til generalforsamling og prisuddeling holder museumsinspektør Christian Ringskou fra Ringkøbing-Skjern Museum et foredrag i to dele:

Første del henviser til forskellig forskning, der peger på, at den lille gamle bys rigeste burde flytte fra centrum til nye kvarterer i periferien i årtierne omkring 1900 – Ses den udvikling i Ringkøbing?

Anden del viser en række eksempler: Agent Christensens/Glistrups hus, villa Toga, Holsts villa, Rahbek Smith o.s.v. – Billeder af huse og mennesker og oplysninger om beboerne i 1880, 1901 og 1921.

Efter foredraget er der mulighed for spørgsmål og kommentarer, og derefter bliver der en kort pause med sandwich, øl og vand inden selve generalforsamlingen.

Med venlig hilsen og på gensyn
bestyrelsen

Læs mere på www.bevaringsforeningen.dk

 

Bevaringsprisen for 2019


Igen i år beder Bevaringsforeningens bestyrelse om hjælp til at finde kandidater til Bevaringsprisen. Bestyrelsen vil så gennemgå de udpegede bygninger og finde årets prismodtagere.

Der uddeles en pris til en bygning i Ringkøbing By og en i den øvrige del af den gamle Ringkøbing Kommune. I byen skal bevaringsarbejdet være afsluttet i 2019, mens det på landet godt må være et arbejde, der har stået på over en længere periode eller løbende bevaringsarbejde.
 
For begge priser gælder det, at de er en påskønnelse for godt bevaringsarbejde, og det kan være restaurering, tilbageføring eller vedligeholdelse. Rammerne er vide, men det gælder om at finde de bygninger, der fortjener Bevaringsforeningens bevågenhed og dette årlige skulderklap.
 
Det kniber altid med kandidater uden for Ringkøbing By, så vær især opmærksom på de mange smukke gamle og velholdte bygninger i landsbyer og på landet. Derfor opfordrer vi i bestyrelsen alle til at se sig omkring der, hvor de bor, og sende forslag til Bevaringsprisen for 2019.
 
Ring eller sms til næstformanden på 21 39 53 05, send en mail eller stem via hjemmesiden. Forslagene skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 14. februar 2020. Der må gerne foreslås flere bygninger - alle forslag er meget velkomne. Vi skal have bygningens adresse, ejerens navn, en kort begrundelse samt indsenderens navn og adresse. Blandt indsenderne trækkes der lod om to flasker vin.

Læs mere på www.bevaringsforeningen.dk
 
Sidste års vindere: Kronhede Forsamlingshus og Vestergade 3, Ringkøbing 

Nyhedsmails


Vi sender nyhedsmails via MailChimp. Denne mail er sendt ud til alle på vores mailliste, og hvis du ikke ønsker at modtage nyheder fra Bevaringsforeningen fremover, kan du framelde dig via linket herunder, hvor du også kan rette dine abonnementsoplysninger.
 
Postadresse:
Ringkøbing Bevaringsforening
Markskellet 2
Ringkøbing 6950
Denmark

Føj os til din adressebog

Frameld Bevaringsforeningens nyhedsmail
Opdater abonnementsoplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp