Copy
VandreNyt - DVL's nyhedsbrev
Vandrere godt i gang med Nationalpark Thys klitter. Foto Vagn Olsen
 

Vandring er motion for alle


Det er aldrig for sent at komme i gang med at vandre. Det fastslår læge og professor Bente Klarlund over for Dansk Vandrelaug.

– Lige meget om vi snakker vandring, løb eller hård styrketræning, så kan alle aldre være med, og alle har brug for motion. Man hører tit, at vandring og gåture er en motionsform for ældre mennesker. Men det er en skrøne. Vandring er for alle, der kan lide at gå i naturen, siger hun.

Få flere fordele både for dit fysiske og mentale helbred sammen med DVL.

Topmøde tog kegler ved Ejer Bavnehøj


DVL's vandreprojekt for 2020 - På toppen med Dansk Vandrelaug -  fik en formidabel start med topmødet ved Ejer Bavnehøj den 19. januar. Omkring 250 vandrere mødtes i et topvidunderligt vejr, og der var store smil og smittende vandreglæde iblandt alle deltagerne.

– Vi er stolte af at lægge jord til indvielsen af denne store række af dejlige vandreture. (...) Vandring har jo den fordel, at man ikke behøver at investere i dyrt udstyr i lycra og kulfiber. Man kan bare kaste sig ud i det, sagde Skanderborgs borgmester, Frands Fischer, i sin åbningstale.

Se TV2 Østjyllands fine indslag fra topmødet i artiklen her.

Og glæd dig til næste topmøde den 8. maj på Hammerknuden på Bornholm.


På vej mod toppen i Nationalpark Thy. Foto Michael Rasmussen
 

Vi fortsætter vores vej mod toppen ⇗

Med godt 40 topture har du masser af muligheder for at finde topformen i februar, men alle månedens øvrige ca. 130 vandretilbud er naturligvis også fyldt med højdepunkter - måske bare af mere visuel art end deciderede højdemeter.

Om du går efter flest højdemeter til topkonkurrencen eller vandreturen blot skal foregå lokalt kan du være sikker på, at selskabet er helt i top på vejen, for vi følges ad og bliver ført an af DVL's erfarne turledere, som kender ruterne ud og ind.


På toppen med Dansk Vandrelaug er støttet af
Nordea-fonden

Vil du med på toppen med Dansk Vandrelaug? ✓ Gå denne vej ➤

Forårstegn i februar

Naturstyrelsen har kigget nærmere på de forårstegn, som allerede stikker snuden frem i skoven.
- Det har indtil nu været en meget lun og våd vinter, og det har fået masser af små grønne spirer til at pible op af jorden, tidligere end de plejer. Planterne kigger ikke i kalenderen, de bliver styret af varmen i jorden omkring dem, siger Trine Sørensen, naturvejleder i Naturstyrelsen.
Dyrene er også allerede begyndt at blive forårskåde, hvor fx natuglen sidder og synger sit ”uhuuuuu” i håb om at tiltrække en mage.
 
Find flere forårstegn på DVL's vandreture - med os kommer du tæt på naturen.

Vi vader i vandreture


Klik på Danmarkskortet, zoom ind på dit område og klik på de røde dråber for at finde en tur nær dig.

God motion i hyggeligt selskab med andre. Gå med Dansk Vandrelaug på nye og spændende naturoplevelser.
Vi vælter os i medlemsfordele - se samtlige her
Dansk Vandrelaug er mere end vandring.
Sund motion - gode oplevelser i naturen - hyggeligt samvær
Bliv medlem - klik her. Del nyhedsbrevet med en ven.
Fik du VandreNyt af en ven? Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Dansk Vandrelaug på Twitter
Dansk Vandrelaug på Facebook
Hjemmeside
Copyright © 2020 Dansk Vandrelaug, Alle rettigheder reserveret.


Du kan opdatere dine præferencer eller slette dig fra nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp