Copy

Nyhedsbrev fra Dansk Kano og Kajak Forbund

Februar 2020

View this email in your browser
Vil du lede vores Bevæg dig for livet projekt de næste knap 3 år. Så læs mere her. Stillingsopslag

DIF og DGI’s foreningspulje åbner for ansøgninger 1. marts 2020.

DIF og DGI’s foreningspulje, skal i 2020 uddele ca. 44 mio. kr. Både i 2018 og 2019 var det næsten hver anden ansøger, der fik del i puljemidlerne.

  • DIF og DGI’s foreningspulje har i løbet af 2019 fået 42 ansøgninger fra kano & kajak klubber. 24 ansøgninger er blevet til bevillinger. Alt i alt er der bevilliget 815.932 kr.
  • I 2018 blev bevilliget 1.454.577 kr til kajak-, kano- og standup- oplevelser i 32 klubber.
Der kan søges inden for to beløbskategorier: 0-30.000 kr. og 30.001-300.000 kr.  Ansøgninger op til og med 30.000 kr. behandles løbende. 
Klik her og læs mere om, hvordan du søger

Årsmagasinet 2020 kommer på din mail i denne uge

Årsmagasinet 2020 er nu sendt i trykken og lander i din postkasse i uge 7, hvis du er med i en DKF klub og har sagt ja til at modtage magasinet på ipaddle.dk.

Til os der ikke kan vente, så udsender vi her i uge 5 Årsmagasinet digitalt til alle, der abonnerer på nyhedsbrevet.

Glæd dig til 108 sider kajak-, kano- og stand up- tosseri. Fyldt med tilbud til klubber, information om DKF uddannelser, aktiviteter til børn og unge, invitationer til samlinger og konkurrencer og beskrivelser af DKF's arbejde med landshold og elite - sprint og maraton.
Klik her og se invitation til DKF's møde om Årsregnskab 2019 på facebook

Kan du se hele nyhedsbrevet?

Alt efter hvordan du har sat din browser op, får du måske ikke vist hele indholdet, medmindre du aktivt beder om det. Du kan afmelde dig nyhedsbrevet nederst i mailen.

Klub, miljø og sikkerhed

Fem naturprogrammer på DR - fra sofaen og ud i naturen - vil du bidrage?

DKF deltager i DRs projekt "Vores Natur", hvor Danmarks natur skildres i serien "Vilde vidunderlige Danmark", der ruller over skærmen fem søndage i april og maj 2020.
Projektet har desuden sat sig for at invitere alle danskerne ud i naturen efter hvert program. 
Vi håber, at vores klubber har lyst til at vise kajaknatur frem ved at deltage i nogle af aktiviteterne.
For mere information kan du tjekke hjemmesiden Naturstafetten og skrive til il@kano-kajak.dk.

Copenhagen Dragon Boat Team efterlyser klubber med interesse i dragebåd.

Med lys og lygte eftersøges personer/klubber, der har interesse i dragebåd – og som har lyst til at hjælpe, inspirere og dele viden med os. Læs mere

To turkajak bugseringsmetoder

Efter en hændelse, hvor en klubkammerat endte nærmest livløs i vandet, så har Kajakklubben Viking testet to metoder for bugsering af livløs til brug i turkajakker. Her får du to gode løsninger.
Klik her og læs om oplevelsen og de to bugseringsformer Viking har testet i denne artikel på facebook

Børn & Unge

Er der plads til en paddleBattle Cup i jeres klub?

Der afholdes 3 PaddleBattle Cup i 2020 i Vallensbæk, Limfjorden og Holstebro. Har I lyst til at få gæster fra andre klubber på besøg til en hyggelig børnestævne? Send en e-mail til il@kano-kajak.dk og lad os aftale et tidspunkt.

Hav-netværk for børnetrænere

Vi starter planlægning af klubbernes årlige Havtræf for ungdomsroere fredag d. 24. april i forbindelse med Instruktørsamlingen i Kerteminde. 
Vi glæder os til at se trænere og instruktører fra alle klubber med børn i havkajakker!

Kalender, shop og kurser

Gratis deltagelse i idrætskurser i Region Hovedstaden 

Læs mere om kurserne på www.kaisport.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Videresend den evt. venligst til øvrige frivillige i din klub. Blandt de mange kursustilbud er:
  • Få du styr på kommunikationen i din klub med få enkelte redskaber og gode praktiske tips.
  • Førstehjælp for Sø og vandsport 
  • Effektiv ledelse af frivillige
  • Kasserens opgaver og funktioner
  • Idræt for børn & unge
  • Arbejd strategisk med sociale medier.

Årets officialkursus

Tilmeldingen er nu åben for årets officialkursus med afsluttende skriftlig og mundtlig prøve.
Betal kun for forplejningen, kurset er gratis!
Se indbydelse og tilmelding her.

IPP3 i havkajak hos Nicus Nature

Nicus Nature er placeret ved skønne Svendborgsund, i omgivelser der giver de bedste muligheder for at både nybegynder og øvede, tilbyder igen IPP3 kurser. IPP3 Kurserne afholdes forår og sensommer, og det kan varmt anbefales at kombinere kurserne med et par ekstra kajakdage i Øhavet. Læs mere om kurserne her.

Vinterræs i Nybro-Furå d. 9. februar & 8. marts

Nybro-Furå kano-& kajakklub inviterer til Vinterræs på Lyngby Sø. Startafgiften er 30,-kr pr deltager - tilmelding til Jytte Duun - sms / mobilpay23208606 i ugen op til løbet eller på dagen. På dagen kan der købes suppe. Pris 25,-kr.
Starten er fra "den hvide bro" og mål foran Nybro-Furå kano-& kajakklub Der kan ro´s 1 - 2 - 3 (ca. 3 - 6 - 9 km ) omgange på Lyngby sø og i tilfælde af is, kan ruten lægges på Bagsværd sø eller evt. aflysning se facebook.

Havneræs i Silkeborg d. 2. februar & 1. marts

Deltagere er unge og gamle, nye og erfarne roere. Alle deltagere, som nyder at ro om vinteren, fastholde træningsniveau og holde kontakt til medlemmerne i klubben. Vi kalder det et ”ræs”, for selvfølgelig gælder det om at komme først – i den gruppe man nu tilhører – og i forhold til dem, man måler sig med. 
Læs mere her.

O-løb ved Amager Fælled d. 1. marts

For at deltage skal man være medlem af en kano/kajakklub under DKF. Her er startafgiften 30,- kr. pr. deltager og sidste tilmelding er 14 dage før pågældende løb
tilmelding skal være gennem din holdleder. Læs mere her.

Surf Cup d. 14. marts

Surf Cup består af 4-5 cups. Den er åben for alle, der har lyst til surf. Det er muligt at låne kajakker på stedet.
Der samles point sammen ved hver cup, og vinderen kåres ved årets sidste.
Desuden kåres bedste newcomer ved hver cup.
Følg med og læs mere på Facebook siden.

Book kurser og prøver NU - til dig selv og til din klub

Du kan allerede nu booke dig til sæsonens kurser og prøver. Som sæsonen skrider frem, vil der komme flere kurser i shoppen, f.eks. reparationskurser, rullekurser og turlederkurser. Sidstnævnte udbydes, hvis der er efterspørgsel til det. Læs mere og bestil dit kursus HER

VM 2021

#os der glæder os til VM 2021

Så har vi afholdt idémøde i Middelfart, hvor vi fik udvekslet og udviklet idéer om både VM 2021 og DKFs 100 års jubilæum. I dag mandag den 27. januar kl. 17.00 - 20.00 kommer turen til Bagsværd.

Har du endnu ikke tilmeldt dig, så læs mere her og tilmeld dig.

DIF

Legene er skudt i gang på Experimentarium

Hele året hyldes De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege på science-centret Experimentarium i Hellerup. Ca. 20 specialforbund (blandt andet DKF) bidrager på forskellig vis til at skabe gode idrætsoplevelser for de mange besøgende. KLIK HER
https://www.facebook.com/kano.kajak
http://kano-kajak.org/
Copyright © 2020 Dansk Kano og Kajak Forbund, All rights reserved.


Vil du ikke modtage flere emails?
Du kan  ændre din profil og mailadresse eller  opsige abonnementet her.