Copy
Vis denne e-mail i din browser
Tour de Mors-Thy SpinningEvent

Lørdag d. 21. marts åbner Mors-Thy Håndbold dørene til årets SpinningEvent - en festaften for alle, der er vilde med Mors-Thy Håndbold og klar til 7 festlige timer med spinning, livemusik, underholdning og lækker mad i selskab med bl.a. Mors-Thy Håndbolds ligatrup.

Salgschef i Mors-Thy Håndbold, Hans Peter Jarl Madsen, står i spidsen for Tour de Mors-Thy SpinningEvent.

- Vores spinningevent er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor ryttere og sponsorer kører en stor sum penge ind til fordel for Mors-Thy Håndbold. I lighed med tidligere år er spinningeventet også Årsfest for Erhvervsklubbens medlemmer. Vi arbejder hele tiden på at udvikle formatet og har gjort det til en festaften med god mad, musik og underholdning, men hvor spinningeventet er hovedattraktionen. Vi håber på stor deltagelse fra sponsorer, medlemmer af Erhvervsklubben, frivillige og tilskuere og fans fra Bette Balkan, og det skal understreges, at alle er velkomne, siger HP Madsen.

Målet er kr. 500.000,-

- Sidste år var en stor succes med 300 gæster og 16 seje ryttere, som kørte i alt kr. 429.000,- ind til Mors-Thy Håndbolds klubkasse. I år hæver vi barren, og målet er at ramme 500.000 kroner, og min mavefornemmelse siger, at målet ikke er urealistisk, siger HP Madsen og retter en tak mod de virksomheder, som allerede har givet tilsagn om et sponsorat.
Festen afholdes umiddelbart efter kampen mod SønderjyskE Herrer, som spilles kl. 16.10 i Sparekassen Thy Arena | Mors - så der er lagt op til en dag i håndboldens tegn.

Mors-Thy Håndbolds eget orkester er tilbage

- Igen i år spiller pianist Jane Mikkelsen, Onplugged fra Thy, og så er Mors-Thy Håndbolds eget spiller-orkester, Cosy Country Club, tilbage efter et års pause. Derudover afholder vi Mors-Thy mesterskab i Sømblok samt internt lotteri med flotte præmier, Hotel Thinggaard står bag en flot menu, og Premier Is leverer desserten. Det bliver en fest, konstaterer Hans Peter Jarl Madsen,

AFTENENS PROGRAM:
  • KL. 17.45 DØREN ÅBNES TIL HALLEN
    - Velkomstdrink
    I baren kan der købes øl, vand, vin & drinks
    - Musik ved Jane Mikkelsen

    VELKOMST & PRÆSENTATION
    MENU:
    Hotel Thinggaard, Hurup
    Premier Is, Thisted

    SPINNINGEVENT
    Politikere - Erhvervsfolk - privatpersoner dyster mod hinanden

    MUSIK/UNDERHOLDNING
    Cosy Contry Club
    Onplugged
    Mors-Thy Mesterskab i sømblok
     
  • Kl. 00.00 NATMAD - Tak for i aften
  • Kl. 00.30 Gratis bus til Thisted
Er du ikke medlem af Erhvervsklubben eller sponsor på spinningevent, kan du købe billetter til SpinningEvent her.
Prisen er kr. 275,- + gebyr: https://shop.morsthy.dk/arrangementer/Spinning_2020
Twitter
Facebook
Website
© 2020 Mors-Thy Håndbold A/S


Afmeld nyhedsbrev

Email Marketing Powered by Mailchimp