Copy
View this email in your browser
Nyhedsbrev 11. februar 2020
Kære læser 

Uden det folkelige engagement og frivillige arbejde ville Danmark ikke kunne skabe de samme resultater ude i verden. Det skriver Katrine Skarmis, forperson i CISU, og udviklingsminister, Rasmus Prehn, i et debatindlæg, du kan læse i denne uges nyhedsbrev. 

Du kan også blandt andet læse om, hvordan man kan give sin mening til kende i høringsprocessen for de opdaterede retningslinjer for Civilsamfundspuljen, og at man stadig kan nå at få indflydelse på, hvordan Danmark skal måle på verdensmålene på Voresmaal.dk

For nogen er uge 7 vinterferie, men på CISUs sekretariat holder vi åbent som normalt. Det vil sige, at sekretariatet kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 10.00 og 15.00. 

Rigtig god læsning!
Nyheder fra CISU 

Debat: Udviklingspolitik er vores fælles ansvar 

"Uden det folkelige engagement og frivillige arbejde ville Danmark ikke kunne skabe de samme resultater ude i verden. Tag for eksempel CISUs knap 300 medlemsorganisationer: De har tilsammen over 300.000 frivillige, som i gennemsnit bruger 14 timer om måneden på frivilligt arbejde".

Det skriver forperson i CISU, Katrine Skamris, sammen med udviklingsminister, Rasmus Prehn, i et debatindlæg, som blev bragt i sidste uge. 

Læs hele debatindlægget her. 

Giv din mening til kende - Høring om Civilsamfundspuljens retningslinjer

Fra den 19. februar til den 4. marts vil der være en høringsproces for CISUs medlemsorganisationer om de opdateringer i retningslinjerne for Civilsamfundspuljen, der indbefatter nexus og bæredygtighed. 

Bemærk at retningslinjerne for den særskilte støtteform for folkeligt engagement dog først kommer i høring fra den 28. februar til den 6. marts. 

Den 19. februar åbnes der derfor på cisu.dk for skriftlige inputs fra medlemsorganisationerne til opdateringer om nexus og bæredygtighed - og den 28. februar for inputs fra alle organisationer til retningslinjerne for støtteformen om folkeligt engagement.

Man kan også komme med input til begge sæt retningslinjer til fyraftensmødet Høring: nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen på Vartov i København den 4. marts. 

Vi håber at se mange af CISUs medlemsorganisationer til den vigtige høring. 

Ny støtteform for folkeligt engagement kan søges fra 27. maj 

CISUs sekretariat arbejder på højtryk for at få retningslinjerne til den nye støtteform Indsatser for Folkeligt Engagement klar. 

Indsatserne bliver en særskilt støtteform under Civilsamfundspuljen og kan søges af alle organisationer. 

CISU lægger op til, at formålet med Indsatser for Folkeligt Engagement skal være i bredest mulig forstand at engagere danskere i udviklingssamarbejde. At skabe rammer og rum for at udvikle handlemuligheder og fælles løsninger for en mere bæredygtig verden gennem lokale, nationale og internationale initiativer.

Der er en række datoer, der er gode at kende, hvis man overvejer at søge den nye støtteform:

  • 28/2-6/3: Skriftlig høring om retningslinjerne for støtteformen for folkeligt engagement. 
  • 4/3: Fyraftensmøde på Vartov - Høring: Nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen.  
  • 18/4: Retningslinjerne lanceres senest denne dato. 
  • 27/5: CISU forventer at åbne for ansøgninger til Indsatser for Folkeligt Engagement. 

Ny forvaltningsvejledning og budgetformat for Civilsamfundspuljen

Er du aktiv eller medlem i en organisation, der har en bevilling i CISUs Civilsamfundspulje? Så skal du være opmærksom på, at CISU har revideret Forvaltningsvejledningen pr. 1. februar 2020.

Revideringen sker som følge af, at Udenrigsministeriet har revideret sine retningslinjer og revisionsinstrukser.

CISU opfordrer derfor alle bevillingshavere til at orientere sig i den nye forvaltningsvejledning, som kan findes på cisu.dk/skemaer eller downloades her på dansk.

Man kan også læse mere om de vigtigste ændringer i Forvaltningsvejledningen her.

Revideringen af Forvaltningsvejledningen betyder også, at CISU har fået nye regnskabs- og budgetformater. Husk altid at bruge de nyeste formater, som også findes på www.cisu.dk/skemaer.

Voresmaal.dk åbner for inputs til de sidste verdensmål i rækken 


De seneste måneder har det med initiativet Vores Mål været muligt at komme med input og deltage i debatten om, hvordan vi fremover skal måle fremdriften på bæredygtig udvikling i Danmark frem mod 2030. 

Man kan stadig nå at benytte muligheden for at påvirke det danske arbejde med supplerende indikatorer for verdensmål 8, 9, 10, 11 og 17. Der er åbent for input til de sidste mål indtil den 17. februar. 

Man kan give sine input her både som privat person og organisation.

Forskning og civilsamfund i udviklingsprojekter

Den 11. marts fra kl. 15.00-19.00 faciliterer CISU en dialog om samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, som arbejder med global udvikling.

Vi spørger, om samarbejdet kan bidrage til ny viden, udvikling af nye metoder og samarbejdsformer og give nyt indblik i ellers velkendte tematikker?

På seminaret vil der være tre spændende oplæg om konkrete erfaringer, som er opnået i samarbejdet mellem forskning og civilsamfund. Vi bruger oplæggene som afsæt til at diskutere, hvilke muligheder det giver forskning og civilsamfund fremadrettet at samarbejde omkring udviklingsprojekter.

Mere information og tilmelding her.

Bliv stærkere på bæredygtighed – kom og hør hvordan

På kurset Bæredygtighed: Os selv og vores partner ser vi nærmere på, hvordan man som civilsamfundsorganisation kan arbejde så bæredygtigt som muligt. Man kan også høre om, hvordan forskellige CISU- medlemsorganisationer arbejder med intern bæredygtighed. 

I København fortæller Peter Vilhelm Scharling fra Danmission om, hvordan organisationen ud fra et værdibaseret udgangspunkt gennem flere år har arbejdet med deres interne bæredygtighed og klima. 

I Aarhus er det Ghana Venskab, der fortæller om deres erfaringer. Et af resultaterne af deres foreløbige proces om intern bæredygtighed er, at organisationen har oprettet sin egen klimafond. 

Kurset afholdes den 11. marts i Aarhus og den 12. marts i København. Begge dage fra kl. 15.00.-18.00. 

Tilmelding her.

Kommende kurser og arrangementer i CISU
Se hele CISUs kursusoversigt her
Arrangementer hos medlemsorganisationerne

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du sende det til kj@cisu.dk. 

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet. 

Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk.


Our mailing address is: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.