4. marts 2020
Velkommen til hjemmekamp i Primo Tours Ligaen mod SønderjyskE Herrer lørdag den 21. marts kl. 16.10 i Sparekassen Thy Arena | Mors.
Fantastisk flot sejr over Århus Håndbold.
Tirsdag aften i Thy Hallen blev endnu en oplevelse ud over det sædvanlige. Foran et medlevende Bette Balkan og live på TV2 Sport, blev Århus Håndbold spillet ud af hallen. Efter en 100 % fighterindsats og spil af højeste klasse viste tavlen efter 60 minutter 38-26. En 12 måls sejr over en direkte konkurrent til en af de sidste otte slutspilspladser vidner om høj klasse.
Næste hjemmekamp bliver en kamp af samme umanerligt vigtige betydning. SønderjyskE Herrer kommer til Nykøbing, og på direkte tv lørdag eftermiddag vil denne kamp blive utrolig afgørende for begge holds muligheder for slutspil sæsonen 2019/20.
Efter kampen bliver årets Tour de Mors-Thy SpinningEvent, som også er Erhvervsklubbens Årsfest afholdt, og derfor er der lidt ændringer ift. vores normale Erhvervsklub-arrangement. Der er ingen før-kamp arrangement, som vi plejer, men efter kampen bliver der gang i sagerne med underholdning, god mad, musik og dans.
Program for hjemmekamp i Sparekassen Thy Arena | Mors lørdag den 21. marts 2020
- Kl. 16.10: Kampen mod SønderjyskE Herrer
- Kl. 17.45: Dørene åbnes til SpinningEvent og fest i hal 2.
- Lækker menu fra Hotel Thinggaard, Hurup, Premier Is og Bakkedal
- Spinning-event med politikere, erhvervsfolk og privatpersoner
- Underholdning og livemusik med Jane Mikkelsen, Onplugged og Mors-Thy Håndbolds eget orkester, Cosy Country Club.
- Kl. 00.00: Natmad
- Kl. 00.30: Gratis bus til Thisted
Med hvert Erhvervsklubmedlemskab følger mad, en flaske vin samt fire værdikuponer á 30,- til øl/vand/vin.
Der kører gratis bus til Thisted efter festen. Afgang fra Sparekassen Thy Arena | Mors kl. 00.30.
Billetsalg til kampen starter fredag d. 6. marts 2020 kl. 12.00.
NB: Bestilling af billet inkl. spisning er ændret. Vælg "mine billetter", når du er logget ind og tag billetterne via tilmeld. Husk tilmelding til bus, hvis det er relevant for dig.
Bemærk: Sidste tilmelding til spisning er torsdag d. 19. marts kl. 12.00.
|
|