Copy
Al spejderaktivitet indstilles i resten af marts
Åbn emailen i din browser

Al spejderaktivitet indstilles i resten af marts

Onsdag den 11/3 udstedte myndighederne opfordring til at foreningslivet indstiller deres aktiviteter i to uger. Denne opfordring vil selvfølgelig blive fulgt af Det Danske Spejderkorps, og derfor indstilles alle spejderaktiviteter i resten af marts.

Som følge af opfordring fra myndighederne er alle spejderaktiviteter indstillet resten af marts måned for at bidrage til at mindske smittespredning i Danmark.

"Vi følger udviklingen tæt og vil løbende opdatere med det seneste fra myndighederne. Selvfølgelig udviser vi i det Danske Spejderkorps samfundssind, når det er krævet af os, og vi håber, at alle medlemmer vil støtte op om myndighedernes indsats for, at vi kan komme bedst muligt igennem denne svære tid", siger Mathias Lysholm Faaborg og Kristine Clemmensen-Rotne, spejderchefer i Det Danske Spejderkorps.

Korpskontoret vil som følge af opfordringerne fra myndighederne være lukket fra og med i morgen og alle medarbejdere vil så vidt muligt arbejde hjemmefra.

Spørgsmål kan stilles til info@dds.dk

Følg med på dds.dk og se seneste oplysninger fra myndighederne på coronasmitte.dk

Følg Det Danske Spejderkorps på Facebook
Copyright © 2020 Det Danske Spejderkorps, All rights reserved.