Copy
Problemer med at læse nyhedsbrevet - Klik her
Marts  │  2020

Kære <<Fornavn>>

Vi håber, du passer på dig selv og andre i denne tid, hvor intet er, som det plejer ❤ I den første udgave af Børns Voksenvenners nyhedsbrev, VenneNyt, kan du naturligvis læse, hvad corona-virus betyder for vores arbejde, og du kan få inspiration til, hvordan du kan holde kontakten til dine venner i en tid, som kalder på nye former for samvær. Vi gør desuden status på et 2019, som på flere måder blev et rekordår i Børns Voksenvenner. Du kan møde Valdemar på 12 år og hans voksenven Carsten i en sød videohilsen, og så kan du læse et udsnit af vores jubilæumsinterview med foreningens stifter, Gerd Augsburg. 

Tak for din interesse og god læselyst!

Inspiration: Sådan holder du kontakten med dine venner lige nu

 
Hvordan holder man et venskab ved lige i en tid, hvor intet er, som det plejer at være? For mange er følelsen af ensomhed særligt tilstede i øjeblikket. Faste aftaler og kontakt til venner er derfor måske endnu vigtigere end normalt. Vi ved af erfaring, at børn bliver enormt glade for at vide, at deres voksenven tænker på dem i disse dage. Så er du voksenven, kan vi kun anbefale, at du griber telefonen og giver dit venskabsbarn et kald, fx via FaceTime. Det betyder mere, end du aner ❤

Vi har desuden spurgt nogle af vores voksenvenner, hvad de gør for at holde kontakten med deres venskabsbarn. Det er der kommet en lang liste ud af med aktiviteter, som man fint kan mødes om online. Her får du fem forslag - se alle 21 aktiviteter via linket:

🥨 Bag kager, spil skak eller spis frokost sammen via Facetime
🎮 Spil online spil sammen
📸 Lav en fotobog sammen af sjove oplevelser, I har haft
🎭 Leg Gæt og Grimasser via skærmen
🧣 Lær hinandens yndlingshobby, fx fingerstrik eller dans via skærmen
Se hele listen med aktiviteter

Rekordår i Børns Voksenvenner

Aldrig før er der i løbet af ét år skabt så mange venskaber i Børns Voksen-venner som i 2019, hvor 305 børn, unge og familier fik en voksen i deres liv. En voksen, som støtter i hverdagen, giver mod på nye udfordringer, men først og fremmest er en rigtig god ven. Det er 53 venskaber flere end i 2018, og vi er enormt stolte over, at vores dygtige frivillige og ansatte sammen har gjort så mange små smil større. 
Også rekordmange kursister deltog på årets matcher-kurser. I alt kunne 57 deltagere med forskellig faglig baggrund, heriblandt pædagoger, lærere og socialrådgivere, klappe sig selv og hinanden på skuldrene over at have gennemført første trin af Børns Voksenvenners matcheruddannelse. Vores frivillige matchere sikrer, at venskaberne bliver skabt på det bedst mulige grundlag. Matcherne følger desuden venskabsparrene tæt det første år og deltager i kurser og netværksmøder for voksenvenner og sociale arrangementer for venskabsparrene.
Læs mere om de rekordmange venskaber

Ændret bemanding og udskudte aktiviteter

 
Ligesom resten af Danmark er vi opmærksomme på de nationale forholdsregler i forbindelse med corona-virus og tager situationen meget alvorligt. Vi har derfor sat den del af vores matchproces, som består af hjemmebesøg og andre fysiske møder, i bero, ligesom aktiviteter for venskabs-par og frivillige, bliver udskudt til senere afholdelse. Bemandingen på landssekretariatet og områdekontorer-ne er også anderledes den kommende tid, i første omgang til og med den 13. april. Vi opretholder så vidt muligt de normale arbejdstider, og du kan som altid fange os på mail og telefon.

Find kontaktoplysninger her.

Børns Voksenvenners årsberetning 2019


Storebrødre og storesøstre blev landsdækkende tilbud. Rekordmange matchere blev uddannet, og vi lancerede den landsdækkende indsats 100 Flere Venskaber. 2019 bød på masser af nye tiltag i foreningen, sjove lokale arrangementer for venskabspar, flotte donationer og mere forskning i venskabernes betydning for børns trivsel. Vi har samlet det hele i foreningens Årsberetning 2019, som netop er offentliggjort. I vores årsberet-ning finder du også en tidslinje med nogle af de vigtigste nedslag i Børns Voksenvenners 30-årige historie.


Find årsberetningen her.

Stifter: "Jeg er stolt af voksenvennerne"


I anledning af Børns Voksenvenners 30 års-jubilæum har vi interviewet foreningens stifter, socialrådgiver Gerd Augsburg. Her kan du læse et udsnit:
”Jeg har følelsen af en stor taknem-melighed over alle de mennesker, som tager det på sig, og gør det til deres projekt. Uden dem havde der ikke været noget,” siger Gerd og fortsætter: ”Jeg er stolt af mine voksenvenner. De er bare sådan nogle dejlige voksne. Jeg er så taknemmelig over det arbejde, de laver."
Spørger man Gerd, hvad det præcist er, Børns Voksenvenner kan, kommer svaret prompte. Børns Voksenvenner kan udvide børns primære sociale netværk: ”Det er den inderste kreds omkring børnene. Det er forældre og familie og meget, meget nære venner. Det har været den gængse tro, at det netværk kan man ikke rokke ved. Men det kan Børns Voksenvenner. Det er ret fantastisk,” siger Gerd. 

Voksenvennerne er ifølge Gerd med til at udfylde det vigtige behov for at blive set, spejlet og forstået. ”Det er afsindigt vigtigt for børn i deres opvækst og deres selvværdsdannelse,” understreger Gerd.

Du kan læse hele interviewet i vores årsberetning.
Læs hele interviewet

Videohilsen fra Valdemar og Carsten

 
Carsten: "Har du været glad for, at vi har mødt hinanden, Valdemar?" 
Valdemar: "JA! Virkelig virkelig glad for det"

I anledning af vores 30 års-jubilæum hylder vi de fantastiske venskaber, som er dannet gennem de sidste 30 år. Det gør vi med små videohilsner fra venskabs-parrene, som Valdemar og Carsten i videoen her. Vi bliver gang på gang enormt rørte over den betydning, venskaberne har for både børn og voksne. Se, om ikke også du får lidt våde øjne eller i det mindste bliver nødt til at trække på smilebåndet - klik på billedet eller knappen herunder.
Se hele videoen
Kan du lide vores nyhedsbrev? Så spred endelig budskabet. Det er muligt at skrive sig op til VenneNyt lige her. Har du spørgsmål til vores arbejde eller dette nyhedsbrev, er du meget velkommen til at kontakte os på info@voksenven.dk
 
Mange hilsner,
Poul V. Jensen, landsformand i Børns Voksenvenner
Mikkel Hyldebrandt Jensen, direktør i Børns Voksenvenner
Website
Vores Facebook side
Vores LinkedIn
Vores YouTube
Instagram
Copyright © 2020 Børns Voksenvenner, All rights reserved.


Ønsker du at ændre dine mailindstillinger?
Du kan ændre dine indstillinger eller afmelde dig.

Email Marketing Powered by Mailchimp