Copy
Vis denne e-mail i din browser
Kære medlemmer af Erhvervsklubben for Mors-Thy Håndbold,

Som bekendt har Dansk Håndbold Forbund aflyst alle kampe og aktiviteter i de kommende 14 dage. Det betyder, at kampen mod Aalborg Håndbold onsdag aften blev den foreløbigt sidste for nu. Beslutningen er naturligvis taget efter den meget voldsomme udvikling og spredning af Corona-virus og myndighedernes anbefalinger ifht. situationen.

Det betyder også, at spillere og trænere i Mors-Thy Håndbolds liga- og talenttrupper er sendt hjem de kommende 14 dage, og at Mors-Thy Håndbolds kampe mod hhv. SønderjyskE Herrer lørdag d. 21. marts i Sparekassen Thy Arena | Mors og Lemvig-Thyborøn Håndbold onsdag d. 25. marts i Lemvig Fritids- og Kulturcenter er aflyst. Vedrørende 2. division, så er de resterende kampe aflyst, og turneringen er afsluttet med Mors-Thy Håndbold på en 5. plads.

Med hensyn til afvikling af de resterende to kampe i grundspillet samt evt. slutspil eller kvalifikationsspil, så afventer vi yderligere information fra Divisionsforeningen og DHF, og vi informerer naturligvis løbende på www.morsthy.dk og via vores sociale medier.
Vi har aldrig prøvet noget lignende - og vi håber meget, at vi snart kan invitere jer på ligahåndbold på Mors og i Thy igen. Indtil da opfordrer vi til, at I alle tager jeres forholdsregler og passer godt på jer selv og hinanden.
Vi beklager situation, og håber på jeres forståelse.
 
Med sportslig hilsen

HP Jarl Madsen
Mors-Thy Håndbold
 
Pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund: https://www.dhf.dk/nyheder-og-presse/nyheder/dansk-haandbold-forbund-aflyser-alle-kampe-og-aktiviteter/
 
 
 
Twitter
Facebook
Website
© 2020 Mors-Thy Håndbold A/S


Afmeld nyhedsbrev

Email Marketing Powered by Mailchimp