Copy
 

Har I det godt derude? 
Det håber jeg! 


Jeg har det godt. Selvom jeg selvfølgelig savner en almindelig hverdag, ligesom de fleste andre, men så længe min familie og jeg er sunde og raske, klager jeg ikke. Jeg håber også, at I og Jeres kære er ved godt helbred, og at I ikke er økonomisk berørte af hele situationen. 

Jeg har de sidste 3 1/2 uges tid arbejdet hjemmefra, ikke fordi at jeg kommer i kontakt med særligt mange i mit atelier, men for at være sikker på at være i så lidt kontakt med andre som muligt, da jeg har en immundefekt. Heldigvis har jeg et lille kontor herhjemme, hvor jeg kan sidde og nørkle med små malerier, mens min mand sidder ved siden af og arbejder på hans computer. Vi er gode til at hygge os med det og til at spise lidt for mange kager. 😆

Nedenfor kan I se de sidste par malerier, som jeg har malet herhjemme. Det sidste "Last one standing" blev jeg færdig med i går.  Så I er de første, der ser det færdige maleri. 😘 

Midt i alt det her, fik jeg tilsendt en tekst om min kunst skrevet at Tom Jørgensen, redaktør på Kunstavisen og kunstanmelder på Jyllandsposten. Den fine tekst, som jeg blev så glad for og rørt over, kan I læse på min hjemmeside her: www.lisbeththygesen.dk/info

Med ønsker om alt godt, for Jer og Jeres kære, Lisbeth.

"Promises of better times to come"
Akryl på lærred, 40x50 cm.
Pris: 6.500,- kr

Her er hvad jeg skrev om maleriet på facebook og Instagram:

I denne tidernes nat, føler jeg, at det at være isoleret fra det meste af familien og mine venner, er som at have mistet en legemsdel. Som et træ, der har mistet en gren. En gren som gjorde træet harmonisk, afbalancerede træet, fik det til at stå stærkt i selv dårligt vejr. Heldigvis ved jeg, at min familie og mine venner stadig er derude, vi er sammen med hinanden i ånden (og gennem sociale medier 😄) .
Og vi vil være sammen igen.

Dette træ i mit maleri står i måneskin en tidlig forårsnat, rødder dybt begravet i jorden, stærkt forbundet med moder jord. Tidlige forårsblomster er sprunget ud med løfter om bedre tider, snart er natten forbi. Træet har mistet en større gren, men energien er der stadig, som en ånd, der hvisker “Jeg er stadig her for dig”.

 

"Promises of better times to come"
Akryl på lærred, 30x40 cm.
Pris: 4.300,- kr

Maleriet er refererer først of fremmest til følelsen af ensomhed lige nu, hvor vi er afskåret fra familie og venner, symboliseret ved det enlige træ der står tilbage i skoven, men det er også en reminder om, at vi har et større problem på bagsiden af alt dette, nemlig at vi skal passe på vores jord, på vores natur, på vores klima. 
Nye artmoney.

Der ligger også nye artmoney på min
artmoney-profil 
billedet herover er af en artmoney, jeg malede i går. 


Artmoney er original kunst, der måler 12x18 cm og koster alle sammen 200 kr.

Måske har du mulighed for at støtte mig eller andre kunstnere til denne lille pris i disse tider.  Det vil jeg og mine kolleger sætte stor pris på.

Artmoney kan bruges til at putte i en ramme, til at samle på
eller til at betale med i udvalgte butikker.

I er altid velkomne i mit atelier.
(Når vi er tilbage til en mere normal hverdag igen.)


Her er der åbent efter aftale, men hvis I går forbi
og ser at der er lys tændt, så kom bare ind.
Det er altid fuldstændigt uforpligtende at komme her.
Jeg er bare glad for at vise min kunst frem!

Adressen er:
Bentzonsvej 9, kld. th
2000 Frederiksberg

Skriv en mail til mig på lisbeth_t@live.dk
eller sms på 2612 2713
Så finder vi en dag, hvor I kan kigge forbi.

 
Min Facebook Min Facebook
Min hjemmeside Min hjemmeside
Min email Min email
Min Instagram Min Instagram
Copyright © 2020 Lisbeth Thygesen KUNST, All rights reserved.


Vil du ændre hvordan du modtager disse emails?
Du kan opdatere din præference her eller afmelde nyhedsbrevet her

Min email er: lisbeth_t@live.dk

Email Marketing Powered by Mailchimp