Copy
Se emailen i din browser
Facebook Facebook
Website Website
Twitter Twitter
Instagram Instagram
Email Email


Sådan finder du ind til din taknemmelighed
(også når livet bider hårdt)

 


Kære <<Navn>>,


Først og fremmest: Jeg er stor fan af taknemmelighed og taknemmelighed er en følelse, jeg ofte føler.

Flere gange dagligt.

Taknemmelighed er også noget, jeg prioriterer at fokusere på. Helt bevidst.

Men sådan har det ikke altid været.

Langt fra.

At leve med ubehandlet angst i det meste af mit voksenliv, og først få den rette hjælp midt i 30'erne, vakte ikke lige frem min taknemmelighed.

I hvert fald ikke i første omgang.

De første mange år med angst inde over livet, erindrer jeg nærmere følelser som frustration, afmagt, sorg, vrede, desperation... alt sammen bundet sammen i angst.

Det har været en lang rejse at bevæge mig væk fra konstant at føle mig i en tilstand af lidelse til i dag at føle dyb taknemmelighed over alt det, jeg har fået med mig med mig – netop, fordi jeg har haft angst at kæmpe med. 

F.eks. føler jeg i dag stor taknemmelighed for at have lært angsten at kende. At jeg har lært at tyde dens sprog, afkode dens temperament og håndtere den.

*

*

Men alting starter et sted.

Det gjorde det for mig.

Det gør det også for dig.

Der er nogle skridt der skal tages, før taknemmeligheden sætter ind.

Her er lidt om, hvordan du kan gøre...

*

*

Vælg at prioritere taknemmelighed hver eneste dag med denne daglige øvelse:


 

Skriv en liste på 10 ting,
du føler dig taknemmelig for
mindst 1 gang om dagen

 


Øvelsen er forholdsvis simpel og du kan praktisere den hvor som helst og gentage den lige så tit, du orker.


Men hvorfor virker det?

Øvelsen virker, fordi du bliver mindet om alle de andre vigtige ting i livet, som angst f.eks. ikke har indflydelse på. Eller, som du måske har overset, fordi angsten bare fylder for meget – og har gjort det alt for længe.

Du bliver vågen på alt det i livet, der er godt, smukt, varmt, trygt og behageligt. Alt der gør dig godt, og som giver angsten anledning til at fordufte.

Taknemmelighed giver dig plads til igen at trække vejret, snuse ind og mærke at selvom angsten fylder, er det mange gange blot et fokusskift væk fra at forsvinde.

En slags værn mod angst.

Det lyder jo alt sammen godt – og legende let...


Men selv taknemmelighed har sine grænser.

Du kan f.eks. ikke føle dyb taknemmelighed over noget, der går direkte imod dine indre værdier – eller på anden måde går kontra dine behov og lyst.

Prøver du at trække taknemmelighed ned over dette, når du ikke ind til din taknemmelighed og øvelsen får ingen effekt. 

Så vær ærlig.

Vær tro mod dig selv.

Pres ikke dig selv til at føle noget, du ikke føler taknemmelighed for alligevel.

+

Når nu livet virkelig sucks, og det gør det jo indimellem, er det vigtigt ikke at overse de handlinger, der rent faktisk kan give dig et bedre liv. 

Løs derfor de af problemerne, der kan løses. Udskyd ikke. Undgå ikke.

Tag action.


Men hvad så når du står overfor problemer, du ikke kan løse? Kan du så føle taknemmelighed? 

Det kan du.

Den dybe taknemmelighed kommer sjælent af de problemer, du ikke kan løse. Men når du har erkendt at du ikke kan løse dem og andre ikke kan løse dem, kan du vælge at lade accepten komme til og tage plads.

Accepten, der vokser frem kan give dig ro og medvirke til at du skaber fred med dig selv og den smerte, livet indimellem giver dig.

Med andre ord, din lidelse bliver transformeret til enten handling eller accept – og skaber plads til taknemmelighed.


Taknemmelighed bærer dig igennem mange svære perioder. 

Taknemmelighed gør dig stærk. 


Men hvad nu, hvis du ikke kan finde på noget at være taknemmelig for? 

Sådan kan det godt føles, når angsten først har bidt sig rigtig godt fast. Men fat mod, der er hjælp at hente...

Det er nemlig muligt at du, selv i den værste storm, kan finde noget at være taknemmelig for.

Om ikke andet, så bare én vigtig ting, du føler taknemmelighed for.

Find den, grib den og dyrk den.

Her er lidt om hvordan...




Sådan finder du ind til din taknemmelighed (også når livet bider hårdt).

Tag papir og blyant frem og skriv lidt vigtige ord ned til dig selv:


Hvad i dit liv, stort som småt, er du taknemmelig for?

Hvad beroliger dig lige nu?

Hvilke ting omkring dig, er vigtige for dig?

Hvad trøster dig?

Hvad skaber balance i dit liv?

Hvad gør dig glad?

Hvilke tanker, får du det godt af at tænke?

Hvad er godt ved dig?

Hvad er godt for dig?

Hvem er der for dig?

Hvad/hvem stoler du på?

Hvem/hvad føler du tillid til?

Hvad ser du frem til?



Dine svar viser dig vejen til din taknemmelighed.

Følg dem. Opsøg dem. Dyrk dem. Lev dem. 



Mind dig selv om dette:

Du må godt.



Tak, fordi du læste med så langt.

Det er jeg dybt taknemmelig for.


De bedste hilsener,



Slipangsten.dk
– lev livet lidt mere


 
Slip angsten med online kurser:

 
Jeg har selv været der

Jeg hjælper dig med at forstå din angst og giver dig værktøjerne og metoderne til at slippe den. Det er mit brændende ønske at du opnår at leve et liv der giver mening for dig, uden at angsten styrer dig.

Læs mere om
hvem jeg er og hvad jeg kan hjælpe dig med på Slipangsten.dk 

De bedste hilsener,
Lise
Copyright © 2020 Kognitivt Institut, All rights reserved.


Afmeld mig fra listen    Opdater din profil 

Email Marketing Powered by Mailchimp