Nyt fra Martinus Center Klint

Forberedelserne fortsætter så småt til sommeren på Martinus Center Klint, selvom alle fysiske kursusaktiviteter på både centret og Martinus Institut er aflyst i både april og maj måned. Arbejdsugen i juni fortsætter dog som planlagt, vi live-streamer foredrag – og så er det nu muligt at købe take-away på Restaurant Terrassen.
Solen skinner i disse dage over Danmark, men der er også en del mere stille overalt pga. corona-pandemien. Det gælder også på Martinus Institut og Martinus Center Klint, hvor alle fysiske aktiviteter i både april og maj måned desværre er aflyst.
 
Det har heldigvis været muligt at omsætte en del af kursusaktiviteterne til e-learning – se live-udsendelser her – men i Klint er påsken i år alligevel meget anderledes end normalt, fortæller Charlotte og Eigil, som i mange år har været blandt stedets drivende kræfter.

– Det er første gang, vi oplever at måtte aflyse påskearbejdsugen. Det føles lidt underligt, for nu skulle vi jo atter mødes, alverdens arbejdsopgaver skulle i gang, vi skulle lave aftaler, høre foredrag, spise god mad, og alt ville summe af liv i centeret, fortæller de.
 
Men heldigvis er aktiviteterne bare udskudt for en stund – og det forberedende arbejde med at gøre Martinus Center Klint sommerklar vil i stedet fortsætte i arbejdsugen fra den 13.-20. juni. Derfor er det naturligvis også fortsat muligt at tilmelde sig sommerens kurser.
 
Grøn take-away to gange om ugen
 
Allerede nu er der dog så småt gang i køkkenet på Restaurant Terrassen, som netop har fået en ny køkkenleder. Og selvom restauranten naturligvis ikke er åben som normalt, er det alligevel muligt at få en forsmag på, hvad køkkenet kan tilbyde.
 
- I disse tider prøver vi nogle nye tiltag af. Derfor tilbyder vi mad ud af huset to gange om ugen. Vores nye køkkenleder Tommas Johannson brænder nemlig for at komme i gang med maden. Han har allerede sat sig godt ind i arbejdsrutinerne og er kommet med mange friske idéer og innovative forslag, forklarer Eigil og Charlotte.

I et senere nyhedsbrev vil den nye køkkenchef og hans idéer blive præsenteret nøjere. Men indtil da kan alle i Klint og omegn købe lækker take-away på Terrassen hver tirsdag og fredag. Den kan afhentes mellem kl. 17.30-18.30, hvis man bestiller senest kl. 13.00 dagen i forvejen på info@martinus.dk

Find mere info på Facebook.

Tyvstart på forårsklargøringen
 
Selv om arbejdsugens store ryk ind af frivillige er aflyst, er der en lille flok, der har tyvstartet på forårsklargøringen af centret.
 
- Vi er så småt i gang med at pudse vinduer, gøre rent, reparere, male, lave kontorarbejde og ”Det blå Lyn” begynder igen at suse hen over græsplænerne fra på mandag. Men alle regler vedrørende hygiejne og afstand bliver naturligvis overholdt, understreger Eigil og Charlotte, som takker for den store hjælpsomhed og forståelse, de har mødt fra alle sider i den seneste tid.

Martinus Center Klints daglige brunch for frivillige er også af respekt for sundhedsreglerne sat på standby, men vil forhåbentlig kunne genoptages fra mandag den 11. maj.
 
Med denne forårshilsen ønskes alle interesserede en rigtig god påske!

Eigil, Charlotte og Tommas fra Martinus Center Klint
Martinus Centers nye køkkenleder Tommas Johannson
Live foredrag via YouTube
I påskeugen sender vi live-streamede foredrag fra Martinus Center Klint.
 
Martinus og hans værk – torsdag den 9. april kl. 19.00
Kan Martinus' verdensbillede skabe forståelse, optimisme og håb i denne historiske krise, som corona-virusset har udløst? Og kan vi i en tid af uforudsete, omvæltende situationer og udbredt frygt, finde individuel læring gennem analyserne og dermed gå styrket ud af krisen?

Direkte fra Martinus Center Klint med Solveig Langkilde.

Verden i dag – lørdag den 11. april kl. 14.30
Verden befinder sig i en krisetilstand. Ifølge Martinus står menneskeden overfor store udfordringer, og vi ser netop nu voldsomme omvæltninger i verden pga. corona-krisen. Kan denne udvikling – trods de mange udfordringer og problemer – bane vejen for en verden med mere samarbejde mellem nationer og individer samt en mere retfærdig økonomi?

Direkte fra Martinus Center Klint med Tryggvi Gudmundsson.

Inden hvert foredrag informerer vi på vores YouTube-kanal, hvor du også kan finde andre foredrag fra Martinus Center Klint. 
Du er velkommen til på forhånd eller under foredraget at sende spørgsmål til: spoergetime@martinus.dk. Efter foredraget holder vi en 10 min. pause, hvorefter foredragsholderen vil svare på spørgsmål.
 

Støt os!
Alle bidrag – store og små – er velkomne.
Støt på MobilePay 931514 ∙ dansk konto nr. 3565-0016913170.
Tilføj navn og CPR-nummer, hvis du vil have skattefradrag.
Svensk postgiro nr: 7 40 39–9.
Norge: Danske Bank 81110775105.
 

Du kan bestille dine kurser lige her

Martinus Center Klint
maj-juni | sommer | efterår | nytår

 

Du kan købe Martinus' bøger i vores webshop
Facebook
Website
Email
Instagram
YouTube
Copyright © 2020, Martinus Institut, All rights reserved.
Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev.


Vores postadresse er:
Martinus Institut
Mariendalsvej 94
Frederiksberg 2000
Danmark

Vil du gerne ændre dit abonnement? 
Så klik for at: opdatere dit abonnement
Klik for at: afmelde nyhedsbrevet
 






This email was sent to <<Email adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Martinus Institut · Mariendalsvej 94 · Frederiksberg 2000 · Denmark